Min vej fra usikker idehistoriker til selvstændig vidensiværksætter

I 2008 blev jeg kandidat i idéhistorie og russisk fra Aarhus universitet. Under min uddannelse studerede jeg teologi et år i Strasbourg og var desuden i Sankt Petersborg som frivillig på børnehjem. Mit speciale handlede om totalitarisme og utopier og hed ”Hvordan jagten på lykken kan vende til det totalitære”.

Her ti år efter har jeg et velkørende enkeltmandsfirma og ser mig selv om en vidensiværksætter. Jeg tjener mine penge på min viden og mine talenter som oversætter, forfatter og underviser i kulturforståelse. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om min vej fra studie til mit nuværende job. Det gør jeg, fordi jeg kan godt huske, hvor abstrakt det var at forholde sig til erhvervsliv og karriere, når man ikke har lavet andet hele sit liv end at gå i skole og blive klog. Jeg var blevet meget klog, men mest på bøger og begreber, ikke på livet.

A-kasse og det helt forkerte job
Der stod i bøgerne, at når man var færdiguddannet, skulle man melde sig ind i en a-kasse. Så det gjorde jeg pligtskyldigt og helt kritikløst. Dengang skulle man søge 4 job om ugen. Jeg søgte kritikløst alt, der hed AC-medarbejder, funktionær, underviser, formidler, informations-, kommunikations- og webmedarbejder. Efter heldigvis kun to måneder på dagpenge fik jeg job i kommunen. Jeg blev revalideringsfaglig medarbejder på et arbejdsmarkedscenter, hvor jeg skulle afklare, om borgerne var parat til flexjob, ordinært arbejde eller førtidspension.

Som akademiker kunne jeg godt foretage vurderingerne, men jeg var ikke skolet til at tackle mennesker i livskriser. De skulle have valgt en socialrådgiver. Men de valgte mig, og jeg skyndte mig pligtskyldigt at sige ja, fordi a-kassen sagde, at man altid skal tage jobbet, hvis man får det tilbudt – også selv om jeg faktisk ikke rigtig vidste, hvad revalidering var. [Read more…]

En dag i Ivan Denisovitjs liv

En dag i Ivan Denisovitjs livFor tiden læser jeg Gulag Øhavet af Solsjenitsyn. Det fik mig til at finde denne lille artikel frem, som jeg skrev i min studietid. Den tåler bestemt genlæsning, hvis du interesser dig lidt for russisk litteraur:

Som studerende med en fagkombination bestående af idéhistorie, teologi og russisk, kan det umiddelbart være svært at bruge alle discipliner i én sammenhæng. Men i den russiske litteraturhistorie findes et par perler, som egner sig for idéhistorisk analyse. Blandt disse tæller Alexander Solsjenitsyns lille bog: ”En dag i Ivan Denisovitjs liv”. Foruden at være uhyre original med sit valg af emne, fremtrædelsesform og stemning viser forfatteren, hvorledes  ydre forhold kan påvirke mentalitet og tænkning. Han viser, hvilke dele af den menneskelige fornuft, der bevares intakt i en undtagelsestilstand, og hvilke der nedbrydes som følge af en vedvarende og målrettet udnyttelse af arbejdskraft.

Jeg vil med denne artikel forsøge at bedrive en kort idehistorisk læsning af Solsjenitsyns ”En dag i Ivan Denisovitjs liv” med vægt på gudsopfattelsen. Centralt i den idéhistoriske disciplin står følgende aksiom: Idéhistorie er et studie i, hvorledes en idé gør sig gældende. Det vil sige ved hvilke omstændigheder, den er opstået, under hvilken indflydelse den virker, og hvordan den indvirker på sine omgivelser. Derfor har idéens gyldighed ingen reel betydning for den idéhistoriske analyse. Og netop dette punkt adskiller idéhistorie fra filosofi. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Ud med hyggen!

Hygge er et fænomen, vi danskere virkelige elsker at tage ejerskab for. Vi synes næsten, vi har eneret på begrebet hygge. Og det til trods for, at en hyggelig stemning hverken er betinget af kultur eller fysisk placering. Kan man kun hygge sig i Danmark? Nej da. Kan kun danskere hygge sig? Heller ikke.

Hvorfor synes vi så, at hygge er så enormt dansk? Fordi det er et fænomen, som står helt centralt i vores kultur. Vi siger det højt, når vi hygger os. Vi siger ikke ”Nu står vi sammen her og venter på bussen” eller ”Vi sidder her i biografen og venter på at filmen begynder”. Det vil virke åndsvagt sådan at proklamere, hvad vi foretager os. Men vi siger ”Ih, hvor vi hygger os” og ”Det er vil nok råhygge, det her!”. Det virker åbenbart ikke åndsvagt.

Man er lige ved at tro, at hvis ingen har proklameret, at noget er hyggeligt, så har vi måske slet ikke hygget os. Når vi taler om hyggen, værner vi om den. Faktisk værner vi så meget om hyggen, at vi vil gå (alt for) langt for at opretholde den. Der lægges låg på familiefejder og konflikter på arbejdspladsen, for nu skal vi altså også prøve at komme godt ud af det med hinanden og have det hyggeligt sammen. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Fastelavn er til gavn

Hvis du kun ser fastelavn som en anledning til at klæde sig ud og slå katten af tønden, går du glip af en kæmpe mulighed for at styre dit liv hen i den retning, du ønsker. På søndag indledes nemlig en 40-dages periode med faste, som er et spændende og kærkomment tilbud til din sjæl om at kommunikere rent gennem en krop, der for en periode ikke belastes med stimulanser og svært fordøjelige fødevarer.

Julen skal nemlig ikke vare lige til påske. Indimellem kommer fasten, som er en pause fra overforbrug og fristelser, dvs. uigennemtænkt og ubevidst konsumering, som dulmer og lammer vores sanseapparat og vores tankevirksomhed.

I Kristendommen er fastelavn indledningen til 40 dages faste i sympati med Jesus, der vandrede 40 dage i ørkenen, før han kom til Jerusalem, og så har vi hele historien med korsfæstelsen og opstandelsen i påskedagene. Men fasten er ikke en kristen opfindelse. Den er universel og har været en del af menneskets liv i mange tusind år.

Alle de store verdensreligioner har en periode med faste. Den danske protestantiske folkekirke anbefaler ikke faste, men både katolsk-kristne, ortodoks-kristne, jøder, muslimer og hinduister faster. Man fristes til at konkludere, at når så mange mennesker i flere tusind år har fulgt et regelsæt, der handler om at faste, så er der måske noget om snakken?

[Read more…]

Får du penge for at være på TV?

Mette i NEWSFår du penge for at være på TV? – Sådan er der mange, der spørger, når jeg har været i medierne. Når man bidrager som ekspert til f.eks. en nyhedsudsendelse eller nyhedsartikel, får man ikke penge for det. Man får “ulejligheden”, og så får man den troværdighed, der følger med at være udvalgt af f.eks. TV2 NEWS som ekspert i en udsendelse.

Da jeg var ny, selvudnævnt ruslandsekspert, havde jeg meget, jeg skulle bevise for mig selv og for omverdenen, så dengang betød det meget for mit ego at komme i medierne. Nu hviler jeg i min rolle og mine evner, så nu handler det mere om at bidrage med min specialviden, så andre ikke går rundt og tror noget forkert. Jeg ser det som min måde til at mildne fordomme og fremmedfrygt i verden. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Vi skal ikke indfri vores potentiale

Har du nogensinde hørt nogen sige: ”Nu har jeg nået mit fulde potentiale”? Nej vel? Selv OL-medaljevindere kæmper videre mod næste rekord. Hvorfor? Fordi potentiale er noget, alle har, men ingen når.

Der er intet mere forjættende end sit eget potentiale. Du kan blive helt forelsket i det. Det har jeg i hvert fald været. Jeg har spejlet mig i andres stjerneskinnende blikke, når de har fortalt mig, at de glæder sig til at se, hvad jeg kommer til at drive det til om fem eller ti år. Jeg har endda selv siddet og strålet om kap med dem i benovelse over, hvor fantastisk et potentiale, vi var blevet enige om, at jeg havde. Men det var ren og skær virkelighedsflugt, som flyttede mig væk fra mit her og nu. Det ville have været bedre, om nogen havde sagt til mig: ”Slap af. Du gør det godt nok. Du er lige, hvor du skal være. Du er på rette vej.”

Det er et stort problem, at vi går rundt og tror, vi skal indfri vores potentiale. For vi gør os selv til tabere på forhånd. I en evig stræben efter at afdække vores livsformål, udleve vores passion og realisere vores potentiale fjerner vi os faktisk fra os selv. Og værre endnu: Vi sørger for, at vi på ingen måde kan nå i mål, og dermed udråber vi os selv som evige tabere. [Read more…]

Russisk vodkaflaske til 8 mio stjålet

Natten til den 4. januar blev der stjålet en russiske vodkaflaske til 8 mio. kr. Det fik jeg lov til at kommentere på i TV2 NEWS. Hvis du har adgang til TV2 Play, kan du se det på dette link:

Vodkaflaske til otte millioner stjålet

Mette i NEWS

KULTURKLUMMEN: Du kan godt gå i kirke uden at tro på Gud

På søndag skal mange af os i kirke og deltage i årets julegudstjeneste. Vi skal synge de samme 4-5 salmer, som vi plejer, og vi skal lytte til juleevangeliet om Josef og Maria, som fødte det lille Jesusbarn i en stald og svøbte og lagde det i en krybbe, for der var ikke plads på herberget.

Mange af os vil sikkert have en lille smule svært ved at identificere os med den situation. Jo, faktisk kan nogle af os genkende det med, at der ikke er plads, når man skal føde. Jeg blev selv sendt hjem fra hospitalet, da jeg skulle føde anden gang, fordi jeg ikke var langt nok fremme, og fordi der ikke var plads nok på hospitalet. Der var vist også en engel eller to, som var ved min side, da mit lille barn blev svøbt og lagt – ikke i en krybbe, men i mine arme.

Men derudover giver meget af det, der bliver sagt under kirkens ritualer ikke så meget mening. Heldigvis er præsterne gode til at perspektivere og udlægge bibelens ord, og tit er det meget vise tanker, der lyder fra prædikestolen. Måske husker vi ikke helt, hvad der bliver sagt, men vi mærker roen, det ophøjede og følelsen af, at der i det mindste er én, der går all in på sin udlægning af livets mening. Det tager vi med os hjem til juleanden og alle pakkerne under træet.

Det er måske grunden til, vi tager i kirke den 24. december. Efter decembers travlhed med planlægning og udførelse af alle julens gerninger tillader vi os nu at nyde et øjebliks fred. En stund uden for tid og rum. Det er nemlig det, kirken kan. Den skaber et sted, hvor der er plads til følelser og tanker. Hvor det er umuligt at handle. Det eneste, du skal og kan foretage dig, er at holde styr på næste salmenummer og så rejse dig op, hver gang de andre gør det. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Prøv noget nyt denne jul – hold pause

Kan du også mærke det? Det skift i energien fra september, oktober og novembers hæsblæsende travlhed til decembers sociale julearrangementer, som opfordrer til nærvær og mærken efter. Hvad var godt og skidt i 2017? Hvad drømmer jeg om for 2018? Hvem og hvad er vigtigt for mig?

For nogle af os er det svært at skifte. Vi bilder os selv ind, at vi har travlt med ting, som er meget vigtige. Og så bliver et problem, at vi nu skal til at omgås familie og venner og kolleger i den ramme, vi kalder jul. Det har vi ikke tid til. Os, der har det sådan, bliver stressede i december. Vi prøver at være i begge energier: Travlhedsenergien og nærværsenergien. Det fungerer hverken i den ene eller den anden henseende.

Til os, der så gerne vil være effektive, har jeg en rigtig god nyhed. Det allermest effektive i verden er nemlig at følge energien. Bruge rytmerne som momentum til at få gode ting til at ske. Når der står sommerferie og juleferie i kalenderen, er det fordi vi skal tage os en pause og se os lidt omkring i vores liv. Er der noget, der skal ryddes op, sættes på plads eller smides ud? Omgiver jeg mig med mennesker og ting, jeg elsker og næres af? Er jeg på den rette sti, eller skal retningen justeres?

Til os, der er ambitiøse, kan jeg berolige med, at vi må gerne må fortsætte med at være ambitiøse. Vi skal bare være ambitiøse med noget andet. Med nærvær, eftertænksomhed, gavmildhed. Vi skal træne vores mod, så vi tør at lade todo-listerne ligge i december og skrue ned for blusset i alt, hvor vi ikke er 100 % uundværlige. Det gælder både træning, arbejde og rengøring.

Til os, der er lidt bange for at slippe kontrollen, vil jeg afsløre, at lige om lidt bliver det 1. januar. Der vender energien igen. Så får vi lyst til at lave todo-lister, gøre rent, spise sundt, motionere og starte nye projekter. Hvis vi kan være i tillid til, at januars gøre-energi nok skal indfinde sig, bliver det meget sjovere og nemmere at være i decembers være-energi.

Nu er det tid til juleknas og lange sofaaftener i blødt tøj. Det er tid til julegavelister og indkøbslister. Det er tid til øjenkontakt og kys og kram. Du er nemlig blevet givet den største julegave: En hel december, hvor du kan slippe tidstyranniet og todo-listen.

Hvis du altså tør…

[Read more…]

KULTURKLUMMEN: Heja for Halloween

I aften er det Halloween. Skeletter og monstre vil ringe på min dør. Jeg sætter edderkopperne fast i håret under heksehatten og finder øjne og afskårne lemmer frem fra gemmerne. De kommes i en kurv vævet af edderkoppespind. Nu er jeg klar til ordene: ”SLIK ELLER BALLADE!”

Vi bor i et børnevenligt kvarter, og det nu næsten obligatoriske græskar ved hoveddøren, spøgelseslyskæden og spindelvævet i vores vinduer viser, at her må man gerne ringe på. Her er der gode chancer for at få fyldt posen med det sjoveste Halloween-slik, Føtex og Rema har kunnet diske op med.

Hjemme hos os har vi talt ned til Halloween i flere uger. Først begyndte dagligvarebutikkerne at hentyde til det med deres varesortiment. Det fik familiens femårige til at arrangere en Halloween-fest for børnene på vejen. I efterårsferien tog hele familien til Jesperhus Feriepark, hvor Jungledyret Hugo lavede Halloween-show, og der var mulighed for at tage billede af sin pode på en opstilling med kæmpestore græskar og høballer lige foran indgangen til ferieparken. I fredags holdt børnehaven Halloweenfest, og nu i aften, den 31. oktober, klæder børnene sig ud i deres mest uhyggelige kostumer og ringer på naboernes døre med en frysepose i hånden og en forælder lidt i baggrunden.

What’s not to like? [Read more…]