KULTURKLUMMEN: En aften uden skærme

Jeg drømmer om en aften uden skærme. En aften med Uno, solnedgang og stearinlys. En aften, hvor mine børn ikke plager om at få telefonen med i seng. En aften, hvor vi alle fire efterlader vores telefoner i køkkenet og går i seng, uden internettet udgør vores godnatsang og i nogle tilfælde endda vores godnatkys.

Vi prøvede faktisk at holde skærmfri søndag. Én gang. Det holdt til sidst på eftermiddagen. Det var en virkelig god dag. Men hvor var det dog hårdt at være til stede hele tiden. Vi voksne kunne ikke flygte ind i nyhederne, når vi lige havde brug for en pause. I stedet blev vi uvenner, for vi har glemt, hvordan man tager vare på sine behov uden en skærm.

Børnene elskede det. De kunne vist slet ikke tro deres eget held. Mor og far ville lege med dem i flere halve timer, uden de lige skulle forbi køkkenbordet og tjekke, om der var noget, der havde breaket i mellemtiden. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: En kvadratisk, praktisk og god barndom

Det er første arbejdsdag. Jeg er spændt og har udvalgt mit tøj med omhu. Jeg kan mærke, at jeg er nervøs, da jeg går over den store plads hen til indgangen til min nye arbejdsplads. Ved receptionen byder min nye chef mig velkommen. ”Nu skal du se”, siger han og peger på en skærm. Det er meningen, at jeg registrere mig, når jeg møder ind om morgenen. Jeg finder mit billede og klikker på det. Min chef fortsætter med at forklare symbolerne: Skrivebord, Mødelokale, Kantine, Toilet, Pause og Gået hjem. ”Hver gang du skifter placering, skal du registrere dig på skærmen” forklarer min chef mig. ”Det er meget vigtigt, at vi ved, hvor du er hele tiden. Vi skal kunne dokumentere det”.
 
Nej vel?
 
Alligevel var det scenariet, da min datter havde sin første dag i SFO. Hun fik en introduktion til skærmens regler, og nu trykker hun og de andre børn pligtskyldigt på skærmen, når de kommer og går. Det er helt rimeligt, synes jeg. Men de skal også trykke på skærmen, når de skifter lokale, når de skal på legeplads, når de skal på tur. Det er praktisk, for på den måde lærer de vigtige sociale færdigheder som at indgå i en sammenhæng, følge et regelsæt samt stå i kø og vente på sin tur. Forældrene kan følge med på en app, hvor børnene er. Det er også praktisk, for så behøver forældrene ikke lede i et meget stort område, når de skal hente børnene. Det er desuden praktisk for pædagogerne, at det omfattende dokumentationskrav nu er automatiseret, for så kan de rent faktisk bruge tiden på det, de brænder for: at udvikle børn.

[Read more…]

De usynlige oversættere af russisk litteratur

Selvom du ikke har læst dem, kan du sikkert namedroppe en håndfuld russiske forfattere: Dostojevskij, Pusjkin, Tolstoj, Tjekhov og Solstjenitsyn. Måske har du endda læst Forbrydelse og Straf eller Krig og Fred. Hvis du har det, er der sandsynligvis en person, du har glemt at takke, nemlig oversætteren. Uden ham eller hende måtte du igennem flere års opslidende arbejde med at lære at læse og forstå russisk. En god oversætter er en usynlig oversætter, så hvis du under din læsning ikke har skænket oversætteren en tanke, så er det lige, som det skal være.

På billedet kan du se to oversættere, som trådte frem i lyset og delte indsigter fra deres arbejde med at oversætte russisk samtidslitteratur på Aarhus Internationale Litteraturfestival, der i år havde sat russisk litteratur på programmet. I den forbindelse var Trine Søndergaard og Tine Roesen inviteret til at tale om russisk litteratur i dag. Tine og Trine har til sammen oversat en meget stor portion af den russiske litteratur efter 1991, som findes i dansk oversættelse. Jeg var med som tilhører, og det blev faktisk noget af en øjenåbner.

Dette indlæg er til dig, der gerne vil læse russiske forfattere på dansk. Du får et par aktuelle titler med links til Saxo og lidt insiderviden fra arrangementet. [Read more…]

Det skal du vide, når du skal lede russere

Hvordan gebærder jeg mig som leder i en produktionsvirksomhed i Rusland? Hvordan motiverer jeg mine russiske medarbejdere til at levere det stykke arbejde, jeg betaler dem for?

Dette og meget mere skal vi høre mere om i dette blogindlæg. Her får du nemlig en introduktion til at lede på russisk. Jeg giver input til, hvordan du kan blive mere tydelig over for russerne og dermed få de resultater, du ønsker. Jeg forklarer også, hvornår de danske ledelsesstrategier, motivationsmetoder og karriereincitamenter virker på russiske medarbejdere, og hvornår du skal lægge dem helt på hylden. [Read more…]

Det skal du vide, når du ansætter russere

Det er ærgerligt at ansætte den forkerte. Det koster penge og er besværligt. Hvis det sker i Rusland, skal du regne med, at det bliver endnu dyrere og endnu mere besværligt. Ansættelsesreglerne i Rusland gør det meget svært at afskedige medarbejdere. Så du er nødt til at se dig grundigt for, inden du forpligter dig i Rusland.

I dette blogindlæg vil jeg give dig forklaringen på, hvorfor det er så stor en udfordring at etablere en russisk stab. Du får tips til at undgå de værste faldgruber, når du skal ansætte i Rusland, og jeg giver dig mine bedste råd, så du kommer flyvende fra start.

Invester i ekspertviden fra starten
Hvis du står og skal orientere dig i et helt nyt forretningsområde og f.eks. bygge en virksomhed op fra bunden i Rusland, skal du have gode folk i ryggen. Der findes heldigvis danske eksperter inden for alle områder ved opstart på det russiske marked: Logistik og transport over grænserne, finansiering, juridisk hjælp til virksomhedsregistrering og ansættelse, udbygning af netværk og håndtering af embedsapparat og bureaukrati. [Read more…]

Opskrift på en ægte russisk vetjerinka

En russisk vetjerinka er præcis, hvad det lyder til at være. En russisk aften med alt hvad dette indebærer: Skåltaler, russisk mad, champagne åbnet med sabel, vandpibe med æbletobak, nærvær, ærlig snak og masser af mavegrin.

Det findes et begreb i russisk kultur, der hedder кухонные разговоры (køkkensamtaler). Jeg læste om det, da jeg studerede russisk. Det opstod i sovjettiden, hvor man ikke (risiko)frit kunne udtrykke sine meninger om f.eks. politik, kunst, kultur eller videnskab. I hvert fald ikke hvis disse meninger var i modstrid med den herskende samfundsideologi. Så de nære og ærlige samtaler blev henlagt til de små køkkener rundt om i det russiske rige. Her kunne man med sænkede stemmer udveksle synspunkter med de udvalgte mennesker, man nærede tillid til. Tillid er her et vigtigt nøgleord. For et enkelt ord til en forkert person om en forkert mening, og du blev sendt til det helt forkerte sted. Læs f.eks. Aleksandr Solsjenitsyns bog Gulag Øhavet eller Anne Aplebaums bog GULAG for at lære mere om disse helt forkerte steder).

Jeg ønskede af hele mit unge russofile studenterhjerte at prøve at sidde i et russisk køkken og være en del af en sådan hemmelig køkkensamtale. Jeg tror, jeg allerede dengang fornemmede, at der ikke findes noget bedre mellem mennesker end nærvær, ærlighed og fortrolighed. Det fine er, at det slet ikke er svært at få adgang til russernes fortrolighed. Man skal blot afkode, hvordan man opbygger tillid.

Nå, tilbage til min russiske vetjerinka: Jeg havde længe haft et ønske om at samle de russiske/hviderussiske/ukrainske kvinder, jeg kender, og præsentere dem for hinanden og for nogle af mine gode veninder fra russiskstudiet. Tanken var at skabe en прекрасная русская ветеринка hjemme i køkkenet i vores lille rækkehus i Brabrand. Det lykkedes over alt forventning. Her får du opskriften: [Read more…]

Skal Rusland være vores ven eller fjende?

Rusland vågner i disse år, og det afspejles i debatten i de danske medier. Det forstærkede fjendebillede af blandt andet Putin har fået os til at forholde os til Rusland på en helt ny måde. Pludselig er der læsere og seere nok til artikler, tv-programmer og debatter om det store land mod øst. Man inddeler gerne i sort/hvid: pro Rusland vs. pro Vesten. Det giver grundlag for debat, men det er ikke nødvendigvis en model, vi bliver klogere af.

Når en politiker som Marie Krarup (som jeg i øvrigt respekterer for hendes viden og erfaring, selv om jeg ikke deler hendes politiske holdning) udtaler i DR-programmet Veninder i Putinland, at Rusland ikke behøver at være vores fjende, virker det umiddelbart provokerende på mange af os. For hvis man ikke er fjender, så er man vel venner? Ud fra devisen om at dine venners fjender er dine fjender, giver dette jo slet ikke mening, for vi er med i NATO og EU, og vores allierede er Ruslands modstandere.

Hvis vi imidlertid for et øjeblik prøver at aflære den underlige sort/hvid-tilgang, vi har tillært os efter at have set for mange pro Rusland vs. pro Vesten-debatter, kan vi se mere strategisk og intelligent på forholdet til Rusland. [Read more…]

Kære Putin – løs mine problemer

I fredags var jeg i P1 for at fortælle om et russisk tv-fænomen: ”Direkte linje til Vladimir Putin” (Прямая линия с Владимиром Путиным – link til udsendelsen med engelsk oversættelse). Det var min hidtil mest skuffende medieoplevelse, da værterne ikke respekterede min taletid og min ekspertrolle. Man kan ikke vinde hver gang og især ikke i live-udsendelser. Selv om værterne ikke var så høflige, som jeg havde foretrukket, var det stadig godt, at de tog emnet op.

”Direkte linje til Vladimir Putin” er en spørgsmål og svar-session med Putin på direkte tv. Her kan borgerne stille spørgsmål til Putin om politiske og sociale problemer og få forklaret tingenes rette sammenhæng af landsfaderen. Der transmitteres live fra 50 regioner, og udsendelsen varer 4 timer. Sjovt nok var værterne meget overraskede over, hvor professionelt udsendelsen var tilrettelagt. Det siger vist mest noget om, at vi i Danmark måske stadig har et billede af Rusland som et tilbagestående land, når vores mediefolk kan blive overraskede over et russisk højkvalitetsprodukt. [Read more…]

Min vej fra usikker idehistoriker til selvstændig vidensiværksætter

I 2008 blev jeg kandidat i idéhistorie og russisk fra Aarhus universitet. Under min uddannelse studerede jeg teologi et år i Strasbourg og var desuden i Sankt Petersborg som frivillig på børnehjem. Mit speciale handlede om totalitarisme og utopier og hed ”Hvordan jagten på lykken kan vende til det totalitære”. (Læs evt. artiklen Hvad koster lykken, som er skrevet på baggrund af mit speciale.)

Her ti år efter har jeg et velkørende enkeltmandsfirma og ser mig selv om en vidensiværksætter. Jeg tjener mine penge på min viden og mine talenter som oversætter, forfatter og underviser i kulturforståelse. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om min vej fra studie til mit nuværende job. Det gør jeg, fordi jeg kan godt huske, hvor abstrakt det var at forholde sig til erhvervsliv og karriere, når man ikke har lavet andet hele sit liv end at gå i skole og blive klog. Jeg var blevet meget klog, men mest på bøger og begreber, ikke på livet.

A-kasse og det helt forkerte job
Der stod i bøgerne, at når man var færdiguddannet, skulle man melde sig ind i en a-kasse. Så det gjorde jeg pligtskyldigt. Dengang skulle man søge 4 job om ugen. Jeg søgte kritikløst alt, der hed AC-medarbejder, funktionær, underviser, formidler, informations-, kommunikations- og webmedarbejder. Efter heldigvis kun to måneder på dagpenge fik jeg job i kommunen. Jeg blev revalideringsfaglig medarbejder på et arbejdsmarkedscenter, hvor jeg skulle afklare, om borgerne var parat til flexjob, ordinært arbejde eller førtidspension.

Som akademiker kunne jeg godt foretage vurderingerne, men jeg var ikke skolet til at tackle mennesker i livskriser. De skulle have valgt en socialrådgiver. Men de valgte mig, og jeg skyndte mig pligtskyldigt at sige ja, fordi a-kassen sagde, at man altid skal tage jobbet, hvis man får det tilbudt – også selv om jeg faktisk ikke rigtig vidste, hvad revalidering var. [Read more…]

En dag i Ivan Denisovitjs liv

En dag i Ivan Denisovitjs livFor tiden læser jeg Gulag Øhavet af Solsjenitsyn. Det fik mig til at finde denne lille artikel frem, som jeg skrev i min studietid. Den tåler bestemt genlæsning, hvis du interesser dig lidt for russisk litteraur:

Som studerende med en fagkombination bestående af idéhistorie, teologi og russisk, kan det umiddelbart være svært at bruge alle discipliner i én sammenhæng. Men i den russiske litteraturhistorie findes et par perler, som egner sig for idéhistorisk analyse. Blandt disse tæller Alexander Solsjenitsyns lille bog: ”En dag i Ivan Denisovitjs liv”. Foruden at være uhyre original med sit valg af emne, fremtrædelsesform og stemning viser forfatteren, hvorledes  ydre forhold kan påvirke mentalitet og tænkning. Han viser, hvilke dele af den menneskelige fornuft, der bevares intakt i en undtagelsestilstand, og hvilke der nedbrydes som følge af en vedvarende og målrettet udnyttelse af arbejdskraft.

Jeg vil med denne artikel forsøge at bedrive en kort idehistorisk læsning af Solsjenitsyns ”En dag i Ivan Denisovitjs liv” med vægt på gudsopfattelsen. Centralt i den idéhistoriske disciplin står følgende aksiom: Idéhistorie er et studie i, hvorledes en idé gør sig gældende. Det vil sige ved hvilke omstændigheder, den er opstået, under hvilken indflydelse den virker, og hvordan den indvirker på sine omgivelser. Derfor har idéens gyldighed ingen reel betydning for den idéhistoriske analyse. Og netop dette punkt adskiller idéhistorie fra filosofi. [Read more…]