Min vej fra usikker idehistoriker til selvstændig vidensiværksætter

I 2008 blev jeg kandidat i idéhistorie og russisk fra Aarhus universitet. Under min uddannelse studerede jeg teologi et år i Strasbourg og var desuden i Sankt Petersborg som frivillig på børnehjem. Mit speciale handlede om totalitarisme og utopier og hed ”Hvordan jagten på lykken kan vende til det totalitære”.

Her ti år efter har jeg et velkørende enkeltmandsfirma og ser mig selv om en vidensiværksætter. Jeg tjener mine penge på min viden og mine talenter som oversætter, forfatter og underviser i kulturforståelse. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om min vej fra studie til mit nuværende job. Det gør jeg, fordi jeg kan godt huske, hvor abstrakt det var at forholde sig til erhvervsliv og karriere, når man ikke har lavet andet hele sit liv end at gå i skole og blive klog. Jeg var blevet meget klog, men mest på bøger og begreber, ikke på livet.

A-kasse og det helt forkerte job
Der stod i bøgerne, at når man var færdiguddannet, skulle man melde sig ind i en a-kasse. Så det gjorde jeg pligtskyldigt og helt kritikløst. Dengang skulle man søge 4 job om ugen. Jeg søgte kritikløst alt, der hed AC-medarbejder, funktionær, underviser, formidler, informations-, kommunikations- og webmedarbejder. Efter heldigvis kun to måneder på dagpenge fik jeg job i kommunen. Jeg blev revalideringsfaglig medarbejder på et arbejdsmarkedscenter, hvor jeg skulle afklare, om borgerne var parat til flexjob, ordinært arbejde eller førtidspension.

Som akademiker kunne jeg godt foretage vurderingerne, men jeg var ikke skolet til at tackle mennesker i livskriser. De skulle have valgt en socialrådgiver. Men de valgte mig, og jeg skyndte mig pligtskyldigt at sige ja, fordi a-kassen sagde, at man altid skal tage jobbet, hvis man får det tilbudt – også selv om jeg faktisk ikke rigtig vidste, hvad revalidering var. [Read more…]

En dag i Ivan Denisovitjs liv

En dag i Ivan Denisovitjs livFor tiden læser jeg Gulag Øhavet af Solsjenitsyn. Det fik mig til at finde denne lille artikel frem, som jeg skrev i min studietid. Den tåler bestemt genlæsning, hvis du interesser dig lidt for russisk litteraur:

Som studerende med en fagkombination bestående af idéhistorie, teologi og russisk, kan det umiddelbart være svært at bruge alle discipliner i én sammenhæng. Men i den russiske litteraturhistorie findes et par perler, som egner sig for idéhistorisk analyse. Blandt disse tæller Alexander Solsjenitsyns lille bog: ”En dag i Ivan Denisovitjs liv”. Foruden at være uhyre original med sit valg af emne, fremtrædelsesform og stemning viser forfatteren, hvorledes  ydre forhold kan påvirke mentalitet og tænkning. Han viser, hvilke dele af den menneskelige fornuft, der bevares intakt i en undtagelsestilstand, og hvilke der nedbrydes som følge af en vedvarende og målrettet udnyttelse af arbejdskraft.

Jeg vil med denne artikel forsøge at bedrive en kort idehistorisk læsning af Solsjenitsyns ”En dag i Ivan Denisovitjs liv” med vægt på gudsopfattelsen. Centralt i den idéhistoriske disciplin står følgende aksiom: Idéhistorie er et studie i, hvorledes en idé gør sig gældende. Det vil sige ved hvilke omstændigheder, den er opstået, under hvilken indflydelse den virker, og hvordan den indvirker på sine omgivelser. Derfor har idéens gyldighed ingen reel betydning for den idéhistoriske analyse. Og netop dette punkt adskiller idéhistorie fra filosofi. [Read more…]

Får du penge for at være på TV?

Mette i NEWSFår du penge for at være på TV? – Sådan er der mange, der spørger, når jeg har været i medierne. Når man bidrager som ekspert til f.eks. en nyhedsudsendelse eller nyhedsartikel, får man ikke penge for det. Man får “ulejligheden”, og så får man den troværdighed, der følger med at være udvalgt af f.eks. TV2 NEWS som ekspert i en udsendelse.

Da jeg var ny, selvudnævnt ruslandsekspert, havde jeg meget, jeg skulle bevise for mig selv og for omverdenen, så dengang betød det meget for mit ego at komme i medierne. Nu hviler jeg i min rolle og mine evner, så nu handler det mere om at bidrage med min specialviden, så andre ikke går rundt og tror noget forkert. Jeg ser det som min måde til at mildne fordomme og fremmedfrygt i verden. [Read more…]

Russisk vodkaflaske til 8 mio stjålet

Natten til den 4. januar blev der stjålet en russiske vodkaflaske til 8 mio. kr. Det fik jeg lov til at kommentere på i TV2 NEWS. Hvis du har adgang til TV2 Play, kan du se det på dette link:

Vodkaflaske til otte millioner stjålet

Mette i NEWS

Det handler ikke om russerne

Efter mine efterhånden mange år med kulturtræning og foredrag på danske eksportvirksomheder er det blevet helt tydeligt for mig, at de største udfordringer i samarbejdet ikke handler om russerne. Det handler om, hvordan vi går til russerne. Jo flere virksomheder jeg kom ud på, jo tydeligere blev det. Uanset om jeg kulturtrænede på store multinationale virksomheder, på medicinalvirksomheder, hos fiskeproducenter eller i mindre erhvervsnetværk, ja, endda i Forsvaret, var min erfaring den samme: Det handler aldrig om det, som vi tror det handler om.

Der er cirka 200 danske virksomheder i Rusland. Enten eksporterer de med udgangspunkt fra Danmark, eller også har de et repræsentationskontor i Rusland eller en fabrik i Rusland. Fælles for dem alle er, at de skal have samarbejdet til at køre i forskellige situationer. De skal forhandle kontrakt, netværke, ansætte medarbejdere, håndtere logistik, køre den daglige drift, løse konflikter, leve op til krav fra myndighederne, løse problemer i produktionen og så videre. Disse opgaver er udfordrende for enhver virksomhed. Når de oven i købet skal udføres i et fremmed land, på et sprog, vi ikke forstår, og hvis bogstaver vi ikke engang kan læse, og med forretningsvilkår vi ikke kender til, så bliver det mere end blot besværligt. Det bliver frustrerende. [Read more…]

Stig og de frosne torsk

Hvis vi vil have en god relation til personer fra andre kulturer og skabe positive relationer, skal vi være bevidste om, at vi skal arbejde på relationsopbygningen. Tillidstaxameteret tikker altså fra første øjeblik, vi møder den anden person. Derfor skal vi holde øje med de små invitationer til at opbygge relationen til de næste skridt. Lad mig give et eksempel:

Til en russisk kulturtræning på en større dansk medicinalvirksomhed fortæller en af direktørerne, Stig, om en situation, hvor han føler sig fastlåst i samarbejdet med sine russere. Stig ved godt, at tillid er en afgørende faktor i Rusland, men han har simpelthen ikke kunnet skabe en tillidsfuld relation. Jeg spørger ham, om der har været situationer, hvor han har kunnet tilbringe tid uden for mødelokalet med den russiske direktør.

”Jo, der var engang, hvor jeg ikke var sikker på, om jeg kunne nå mit fly hjem til Danmark. Der sagde Sergej, at hvis jeg ikke nåede flyet, så skulle jeg bare sige til. Så ville han hente mig, og vi kunne tage ud og spise sammen. Men jeg havde nogle møder i Danmark, og en ekstra overnatning i Moskva er jo dyr, så jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunne, og jeg nåede lige præcis mit fly.”

Herefter kigger Stig eftertænksomt på mig: ”Jeg skulle have misset mit fly med vilje, skulle jeg ikke?” [Read more…]

En sønderjyde i Rusland

Russer-med-drinkFor et par år siden interviewede jeg Christian Ørskov Pedersen til bloggen. Christian er medejer af Lachenmeier Monsun, som er en sønderjysk virksomhed med 85 medarbejdere. Virksomheden eksporterer landbrugsudstyr til blandt andet Rusland. Christian sidder med ansvaret for salget af virksomhedens produkter til det russiske marked.

Jeg ringer Christian op en dag, han er på arbejde. Han skal lige flytte lokale, inden vi kan tale sammen, for, som han siger med et grin og på klingende jysk, så sidder han sammen med en flok uromagere. Hele hans væsen signalerer, at han er en rar mand. Han fortæller om, hvordan han havde fået kontakt med et russisk firma og skulle til Rusland på forretningsrejse for at få kontrakten i hus. Rejsen gik bare ikke helt som forventet:

”Jamen, jeg var jo topmotiveret. Jeg havde brugt timer foran computeren og virkelig arbejdet på min præsentation. De andre i ledelsen forventede, at jeg fik kontrakten med russerne på plads. Men da jeg så kom derover, endte vi med at bruge hele forretningsmødet på at tage på morgencafé med chefen og sniksnakke. Vi spildte tiden med at tage ud og se på anlæg, og vi spiste på restaurant om aftenen og sniksnakkede noget mere. Jeg fik ikke mulighed for at få leveret mit budskab eller vist min præsentation.”

Christian deltog i det sociale program og prøvede på at være venlig og imødekommende. Men indvendigt var han ved at koge over af utålmodighed. [Read more…]

Dansk og russisk kultur er hinandens diametrale modsætninger

Pin Danmark-RuslandNår vi rejser ud i verden, tror vi, at vi gør det for at opleve verden. I virkeligheden gør vi det for at blive klogere på os selv. Du har sikkert selv prøvet at sidde et helt andet sted på kloden og pludselig se dig selv og din kultur, dit land, din nationalitet med helt nye øjne. ”Sådan gør vi da ikke hos os!” har du måske tænkt. ”Det var da en sjov løsning/spændende måde/skør ting!” Uden du tænker over det, sammenligner du med dit liv hjemme i Danmark. Måske har du mødt nogle lokale, som har spurgt ind til dit land. I sammenligner, spørger ind, er nysgerrige, forklarer ivrigt. I processen har du skabt nye indsigter for dig selv.

I mødet med det fremmede bliver vi klogere på os selv. Vi bliver animeret til at se på os selv med nye øjne, for det nye vi møder, skal jo behandles og kategoriseres og sættes på rette plads. Nogle gange sker det hurtigt. Andre gange tager det lang tid.

Mit skæbnesvangre ophold på det russiske børnehjem er over syv år gammelt, og det er først nu, jeg helt har forstået, hvad der skete. Hvorfor det gik galt. Hvorfor jeg ikke kunne finde ud af at omgås russerne.

Forklaringen er ligetil. Jeg manglede en vigtig brik, som jeg har nu: At danskere og russere er diametralt modsatte på en række vigtige punkter, som har med relationen mellem mennesker at gøre. [Read more…]

Russisk effektivitet

At russerne skulle være effektive kan for nogle virke som en dårlig spøg. Mange af os bruger vist stadig Sovjetunionen som reference med træge femårsplaner og dovne medarbejdere, der kun gør noget, hvis de bliver pisket til det. Men se lige denne video og vurdér, om vi kunne præstere det samme på Rådhuspladsen?

Ikke nok med det, så fortæller alle de folk, jeg kulturtræner, som arbejder sammen med russere, at russerne er enormt effektive – når bare de har et klart billede af, hvad der forventes. Jeg har samme indtryk af de herboende russere, der arbejder for danske virksomheder.

Du er effektiv, når du hurtigt opnår et forventet eller godt resultat. Men der er jo forskel på vores forventninger til resultatet, og hvornår vi mener, at resultatet er godt. Derfor skal vi blive gode til at definere resultatet sammen med andre. Dem, vi arbejder sammen med, skal have samme forståelse af, hvordan vi hurtigt når et mål, som begge parter forstår og tager ejerskab for. [Read more…]

Russerne undgår øjenkontakt

Når jeg skal ud og holde et foredrag, har jeg en lille liste med i min taske:

  • Smil
  • Tal til hele salen
  • Få dem til at grine
  • Stil spørgsmål
  • Varier stemmen
  • Hold pauser

Hvis du skulle lave en lignende liste til dit næste møde med en russer, skal det første punkt være:

  • Undgå intens øjenkontakt

Det kan russerne nemlig ikke lide. Det virker aggressivt. Giv ham i stedet en pause ved at kigge væk i ny og næ. Det gør ham tryg og mere tilpas ved at være sammen med dig.

Se f.eks. på denne video hvordan Putin undgår for længe øjenkontakt. På mig virker han nærmest usikker og genert. Men jeg har jo også mine danske briller på. I virkeligheden handler det om respekt. Det er en kulturel forskel, som kan gøre, at I kommer skævt ind på hinanden, og som meget nemt kan undgås ved at kigge på din huskeseddel.