De usynlige oversættere af russisk litteratur

Selvom du ikke har læst dem, kan du sikkert namedroppe en håndfuld russiske forfattere: Dostojevskij, Pusjkin, Tolstoj, Tjekhov og Solstjenitsyn. Måske har du endda læst Forbrydelse og Straf eller Krig og Fred. Hvis du har det, er der sandsynligvis en person, du har glemt at takke, nemlig oversætteren. Uden ham eller hende måtte du igennem flere års opslidende arbejde med at lære at læse og forstå russisk. En god oversætter er en usynlig oversætter, så hvis du under din læsning ikke har skænket oversætteren en tanke, så er det lige, som det skal være.

På billedet kan du se to oversættere, som trådte frem i lyset og delte indsigter fra deres arbejde med at oversætte russisk samtidslitteratur på Aarhus Internationale Litteraturfestival, der i år havde sat russisk litteratur på programmet. I den forbindelse var Trine Søndergaard og Tine Roesen inviteret til at tale om russisk litteratur i dag. Tine og Trine har til sammen oversat en meget stor portion af den russiske litteratur efter 1991, som findes i dansk oversættelse. Jeg var med som tilhører, og det blev faktisk noget af en øjenåbner.

Dette indlæg er til dig, der gerne vil læse russiske forfattere på dansk. Du får et par aktuelle titler med links til Saxo og lidt insiderviden fra arrangementet. [Read more…]

Det skal du vide, når du skal lede russere

Hvordan gebærder jeg mig som leder i en produktionsvirksomhed i Rusland? Hvordan motiverer jeg mine russiske medarbejdere til at levere det stykke arbejde, jeg betaler dem for?

Dette og meget mere skal vi høre mere om i dette blogindlæg. Her får du nemlig en introduktion til at lede på russisk. Jeg giver input til, hvordan du kan blive mere tydelig over for russerne og dermed få de resultater, du ønsker. Jeg forklarer også, hvornår de danske ledelsesstrategier, motivationsmetoder og karriereincitamenter virker på russiske medarbejdere, og hvornår du skal lægge dem helt på hylden. [Read more…]

Det skal du vide, når du ansætter russere

Det er ærgerligt at ansætte den forkerte. Det koster penge og er besværligt. Hvis det sker i Rusland, skal du regne med, at det bliver endnu dyrere og endnu mere besværligt. Ansættelsesreglerne i Rusland gør det meget svært at afskedige medarbejdere. Så du er nødt til at se dig grundigt for, inden du forpligter dig i Rusland.

I dette blogindlæg vil jeg give dig forklaringen på, hvorfor det er så stor en udfordring at etablere en russisk stab. Du får tips til at undgå de værste faldgruber, når du skal ansætte i Rusland, og jeg giver dig mine bedste råd, så du kommer flyvende fra start.

Invester i ekspertviden fra starten
Hvis du står og skal orientere dig i et helt nyt forretningsområde og f.eks. bygge en virksomhed op fra bunden i Rusland, skal du have gode folk i ryggen. Der findes heldigvis danske eksperter inden for alle områder ved opstart på det russiske marked: Logistik og transport over grænserne, finansiering, juridisk hjælp til virksomhedsregistrering og ansættelse, udbygning af netværk og håndtering af embedsapparat og bureaukrati. [Read more…]

Opskrift på en ægte russisk vetjerinka

En russisk vetjerinka er præcis, hvad det lyder til at være. En russisk aften med alt hvad dette indebærer: Skåltaler, russisk mad, champagne åbnet med sabel, vandpibe med æbletobak, nærvær, ærlig snak og masser af mavegrin.

Det findes et begreb i russisk kultur, der hedder кухонные разговоры (køkkensamtaler). Jeg læste om det, da jeg studerede russisk. Det opstod i sovjettiden, hvor man ikke (risiko)frit kunne udtrykke sine meninger om f.eks. politik, kunst, kultur eller videnskab. I hvert fald ikke hvis disse meninger var i modstrid med den herskende samfundsideologi. Så de nære og ærlige samtaler blev henlagt til de små køkkener rundt om i det russiske rige. Her kunne man med sænkede stemmer udveksle synspunkter med de udvalgte mennesker, man nærede tillid til. Tillid er her et vigtigt nøgleord. For et enkelt ord til en forkert person om en forkert mening, og du blev sendt til det helt forkerte sted. Læs f.eks. Aleksandr Solsjenitsyns bog Gulag Øhavet eller Anne Aplebaums bog GULAG for at lære mere om disse helt forkerte steder).

Jeg ønskede af hele mit unge russofile studenterhjerte at prøve at sidde i et russisk køkken og være en del af en sådan hemmelig køkkensamtale. Jeg tror, jeg allerede dengang fornemmede, at der ikke findes noget bedre mellem mennesker end nærvær, ærlighed og fortrolighed. Det fine er, at det slet ikke er svært at få adgang til russernes fortrolighed. Man skal blot afkode, hvordan man opbygger tillid.

Nå, tilbage til min russiske vetjerinka: Jeg havde længe haft et ønske om at samle de russiske/hviderussiske/ukrainske kvinder, jeg kender, og præsentere dem for hinanden og for nogle af mine gode veninder fra russiskstudiet. Tanken var at skabe en прекрасная русская ветеринка hjemme i køkkenet i vores lille rækkehus i Brabrand. Det lykkedes over alt forventning. Her får du opskriften: [Read more…]

Skal Rusland være vores ven eller fjende?

Rusland vågner i disse år, og det afspejles i debatten i de danske medier. Det forstærkede fjendebillede af blandt andet Putin har fået os til at forholde os til Rusland på en helt ny måde. Pludselig er der læsere og seere nok til artikler, tv-programmer og debatter om det store land mod øst. Man inddeler gerne i sort/hvid: pro Rusland vs. pro Vesten. Det giver grundlag for debat, men det er ikke nødvendigvis en model, vi bliver klogere af.

Når en politiker som Marie Krarup (som jeg i øvrigt respekterer for hendes viden og erfaring, selv om jeg ikke deler hendes politiske holdning) udtaler i DR-programmet Veninder i Putinland, at Rusland ikke behøver at være vores fjende, virker det umiddelbart provokerende på mange af os. For hvis man ikke er fjender, så er man vel venner? Ud fra devisen om at dine venners fjender er dine fjender, giver dette jo slet ikke mening, for vi er med i NATO og EU, og vores allierede er Ruslands modstandere.

Hvis vi imidlertid for et øjeblik prøver at aflære den underlige sort/hvid-tilgang, vi har tillært os efter at have set for mange pro Rusland vs. pro Vesten-debatter, kan vi se mere strategisk og intelligent på forholdet til Rusland. [Read more…]

Kære Putin – løs mine problemer

I fredags var jeg i P1 for at fortælle om et russisk tv-fænomen: ”Direkte linje til Vladimir Putin” (Прямая линия с Владимиром Путиным – link til udsendelsen med engelsk oversættelse). Det var min hidtil mest skuffende medieoplevelse, da værterne ikke respekterede min taletid og min ekspertrolle. Man kan ikke vinde hver gang og især ikke i live-udsendelser. Selv om værterne ikke var så høflige, som jeg havde foretrukket, var det stadig godt, at de tog emnet op.

”Direkte linje til Vladimir Putin” er en spørgsmål og svar-session med Putin på direkte tv. Her kan borgerne stille spørgsmål til Putin om politiske og sociale problemer og få forklaret tingenes rette sammenhæng af landsfaderen. Der transmitteres live fra 50 regioner, og udsendelsen varer 4 timer. Sjovt nok var værterne meget overraskede over, hvor professionelt udsendelsen var tilrettelagt. Det siger vist mest noget om, at vi i Danmark måske stadig har et billede af Rusland som et tilbagestående land, når vores mediefolk kan blive overraskede over et russisk højkvalitetsprodukt. [Read more…]

Min vej fra usikker idehistoriker til selvstændig vidensiværksætter

I 2008 blev jeg kandidat i idéhistorie og russisk fra Aarhus universitet. Under min uddannelse studerede jeg teologi et år i Strasbourg og var desuden i Sankt Petersborg som frivillig på børnehjem. Mit speciale handlede om totalitarisme og utopier og hed ”Hvordan jagten på lykken kan vende til det totalitære”.

Her ti år efter har jeg et velkørende enkeltmandsfirma og ser mig selv om en vidensiværksætter. Jeg tjener mine penge på min viden og mine talenter som oversætter, forfatter og underviser i kulturforståelse. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om min vej fra studie til mit nuværende job. Det gør jeg, fordi jeg kan godt huske, hvor abstrakt det var at forholde sig til erhvervsliv og karriere, når man ikke har lavet andet hele sit liv end at gå i skole og blive klog. Jeg var blevet meget klog, men mest på bøger og begreber, ikke på livet.

A-kasse og det helt forkerte job
Der stod i bøgerne, at når man var færdiguddannet, skulle man melde sig ind i en a-kasse. Så det gjorde jeg pligtskyldigt og helt kritikløst. Dengang skulle man søge 4 job om ugen. Jeg søgte kritikløst alt, der hed AC-medarbejder, funktionær, underviser, formidler, informations-, kommunikations- og webmedarbejder. Efter heldigvis kun to måneder på dagpenge fik jeg job i kommunen. Jeg blev revalideringsfaglig medarbejder på et arbejdsmarkedscenter, hvor jeg skulle afklare, om borgerne var parat til flexjob, ordinært arbejde eller førtidspension.

Som akademiker kunne jeg godt foretage vurderingerne, men jeg var ikke skolet til at tackle mennesker i livskriser. De skulle have valgt en socialrådgiver. Men de valgte mig, og jeg skyndte mig pligtskyldigt at sige ja, fordi a-kassen sagde, at man altid skal tage jobbet, hvis man får det tilbudt – også selv om jeg faktisk ikke rigtig vidste, hvad revalidering var. [Read more…]

En dag i Ivan Denisovitjs liv

En dag i Ivan Denisovitjs livFor tiden læser jeg Gulag Øhavet af Solsjenitsyn. Det fik mig til at finde denne lille artikel frem, som jeg skrev i min studietid. Den tåler bestemt genlæsning, hvis du interesser dig lidt for russisk litteraur:

Som studerende med en fagkombination bestående af idéhistorie, teologi og russisk, kan det umiddelbart være svært at bruge alle discipliner i én sammenhæng. Men i den russiske litteraturhistorie findes et par perler, som egner sig for idéhistorisk analyse. Blandt disse tæller Alexander Solsjenitsyns lille bog: ”En dag i Ivan Denisovitjs liv”. Foruden at være uhyre original med sit valg af emne, fremtrædelsesform og stemning viser forfatteren, hvorledes  ydre forhold kan påvirke mentalitet og tænkning. Han viser, hvilke dele af den menneskelige fornuft, der bevares intakt i en undtagelsestilstand, og hvilke der nedbrydes som følge af en vedvarende og målrettet udnyttelse af arbejdskraft.

Jeg vil med denne artikel forsøge at bedrive en kort idehistorisk læsning af Solsjenitsyns ”En dag i Ivan Denisovitjs liv” med vægt på gudsopfattelsen. Centralt i den idéhistoriske disciplin står følgende aksiom: Idéhistorie er et studie i, hvorledes en idé gør sig gældende. Det vil sige ved hvilke omstændigheder, den er opstået, under hvilken indflydelse den virker, og hvordan den indvirker på sine omgivelser. Derfor har idéens gyldighed ingen reel betydning for den idéhistoriske analyse. Og netop dette punkt adskiller idéhistorie fra filosofi. [Read more…]

Anmeldelse: Sovjetistan af Erika Fatland

Hvis nogen havde sagt til mig, at jeg i dette forår med to små børn og i en af mine hidtil travleste arbejdsperioder ville finde tid til at læse en bog på over 400 sider, ville jeg nok have leet højt. Lidt på samme måde som når jeg helt optimistisk lytter til min guidede meditation, og damen siger: Sørg for, at du ikke bliver forstyrret. HAHAHAHA! Men denne bog af Erika Fatland slugte jeg bogstaveligt talt med øjnene på nogle uger. Den er så velskrevet og så interessant, at tiden bare fløj afsted. Helt magisk for en tidligere bogsluger, som i disse år for alvor er fanget i mor- og arbejdsfælden.

Erika Fatland (f. 1983) er norsk antropolog med speciale i russisk. Hun er en ung og lovende forfatter, der allerede har vundet hæderspriser for sine bøger. Hendes bøger er en god blanding af rejsebeskrivelser og antropologiske studier, og begge dele fungerer bare rigtig godt. Den akademiske tilgang til stoffet blandet med det personlige præg gør hendes tekster interessante og læseværdige. Hun har en evne til at komme helt tæt på de mennesker, hun møder, og de optræder alle i større eller mindre grad i hendes bøger og gør dem levende og vedkommende. Jeg har lige købt en anden bog af samme forfatter, Grænsen, som er en rejsebeskrivelse fra de 14 lande, der deler grænse med Rusland. Den glæder jeg mig til at gå i gang med.

Sovjetistan er en beskrivelse af de fem tidligere ”stan”-republikker, Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan. Jeg vidste ikke ret meget om dem, da jeg gik i gang med bogen, og nu efter endt læsning har jeg det, som om jeg var med på rejsen. De fem lande er indbyrdes meget forskellige – nogle er velhavende, nogle er fattige, nogle er pro Rusland, nogle vil være selvstændige, nogle er meget autoritære, nogle ønsker at være demokratiske. Alle har det til fælles, at de er tidligere sovjetrepublikker, og alle er på godt og ondt forbundet til det store moderland, Rusland. [Read more…]

Får du penge for at være på TV?

Mette i NEWSFår du penge for at være på TV? – Sådan er der mange, der spørger, når jeg har været i medierne. Når man bidrager som ekspert til f.eks. en nyhedsudsendelse eller nyhedsartikel, får man ikke penge for det. Man får “ulejligheden”, og så får man den troværdighed, der følger med at være udvalgt af f.eks. TV2 NEWS som ekspert i en udsendelse.

Da jeg var ny, selvudnævnt ruslandsekspert havde jeg meget, jeg skulle bevise for mig selv og for omverdenen, så dengang betød det meget for mit ego at komme i medierne. Nu hviler jeg i min rolle og mine evner, så nu handler det mere om at bidrage med min specialviden, så andre ikke går rundt og tror noget forkert. Jeg ser det som min måde til at mildne fordomme og fremmedfrygt i verden. [Read more…]