KULTURKLUMMEN: Det var os, der havde Melodi Grand Prix først

Kan du huske dengang, EU blev udvidet i 2004 med 10 nye lande?

Vi var nu kommet i klub med Baltikum, dvs. Estland, Letland og Litauen. Sydeuropa var udvidet med Malta og Cypern, og fem østeuropæiske lande var kommet til: Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien. Det var nye tider, og vi skulle alle tilpasse os. Jeg kan især huske, at debatten handlede om, at polakkerne kom op og underbød danske håndværkere.

Men det jeg bed mærke i, var debatten om Eurovisions Melodi Grand Prix i 00’erne. Det var nemlig østlandene, som markerede sig som vindere i de år: Estland, Letland, Ukraine, Serbien og Rusland. Man talte dengang om, at Melodi Grand Prix havde ændret karakter. At de nye lande østpå var så mange, at de trak Melodi Grand Prix i en retning, danskerne ikke kunne genkende. Deres smag var anderledes end vores. De var mange flere end os.

Debatten fik en underlig klang af, at det var uretfærdigt. At det ikke var det samme længere. Men hvad handlede det i virkeligheden om? Det er ganske enkelt. Det handlede om ”Vi var her først”-følelsen. Den følelse, du har, når din veninde inviterer en ny pige med til jeres tøseaften, og hun pludselig sætter dagsordenen. Når din kammerat får en kæreste, som han hellere vil hænge med end dig. Når der er startet nye børn i klassen efter sommerferien, og det bare ikke længere er, som det var engang. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Vi er alle lige i Danmark – selv kronprinsen

Skandinavien indtager en særstilling i forhold til alle verdens andre lande. Vi har nemlig et ekstremt fladt hierarki og en uformel omgangstone både i familien, i samfundet og i forretningslivet.

Hvis vi forestiller os en pyramide over hierarkier, hvor bunden repræsenterer lande med de fladeste hierarkier og toppen lande med de stejleste hierarkier, har vi i bunden de skandinaviske lande og England. Altså lande, som ligger fysisk tæt på Danmark. Når vi går lidt opad, ser vi USA og Frankrig, og højere oppe har vi Japan og BRIK-landene med Rusland helt i toppen. Hvad angår hierarki, ligger Danmark og Skandinavien altså i den ekstreme ende.

Den uformelle omgangstone, lighedstanken, ligeværd mellem kvinder og mænd er meget specielt for Skandinavien. Du skal ikke længere end til England, Tyskland, Frankrig eller Rusland for at opleve meget stejlere hierarkier i familien, i samfundet, på uddannelsesinstitutionerne, i forretningslivet og på arbejdspladsen.

Når du opholder dig i disse og andre lande, skal du huske, at de ikke har været gennem samme samfundsændringer i slutningen af 1960’erne som Danmark. Rødstrømperne slog et stort og afgørende slag for ligestilling mellem kønnene, og med ungdomsoprøret tog danskerne afsked med De-tiltaleformen, og ungdommen fik en væsentlig større indflydelse på uddannelsesinstitutionerne. Der blev med andre ord skabt en større lighed mellem samfundets køn og aldersgrupper. [Read more…]

Russisk effektivitet

At russerne skulle være effektive kan for nogle virke som en dårlig spøg. Mange af os bruger vist stadig Sovjetunionen som reference med træge femårsplaner og dovne medarbejdere, der kun gør noget, hvis de bliver pisket til det. Men se lige denne video og vurdér, om vi kunne præstere det samme på Rådhuspladsen?

Ikke nok med det, så fortæller alle de folk, jeg kulturtræner, som arbejder sammen med russere, at russerne er enormt effektive – når bare de har et klart billede af, hvad der forventes. Jeg har samme indtryk af de herboende russere, der arbejder for danske virksomheder.

Du er effektiv, når du hurtigt opnår et forventet eller godt resultat. Men der er jo forskel på vores forventninger til resultatet, og hvornår vi mener, at resultatet er godt. Derfor skal vi blive gode til at definere resultatet sammen med andre. Dem, vi arbejder sammen med, skal have samme forståelse af, hvordan vi hurtigt når et mål, som begge parter forstår og tager ejerskab for. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Integrationen slog allerede fejl i Matador

Det er ikke uden grund, at kongehuset lod deres nye svigerdøtre se Matador som et led i indføringen i dansk kultur. Hvorfor? Fordi Matador er den tv-serie, som allerbedst har formået at indfange danskheden. Vores sociale koder, vores selvironi, Janteloven, iværksætterånden, solidariteten og ikke mindst vores frygt for det nye og fremmede.

Da Mads Skjern kommer til Korsbæk i 1929 og udfordrer den provinsielle hakkeorden ved at starte en tøjbutik på den anden side af gaden, ryster det byens bedre borgerskab i dets konservative grundvold. Fra vinduerne i Hr. og Fru Varnæs’ stue ser tyendet Laura og Agnes til med skepsis, mens de fremmede flytter ind. Det falder ingen ind at give en hånd med flytningen.

Uden at vide det har Lise Nørgaard og de andre manuskriptforfattere bag tv-serien Matador opsat et flot kulturspejl, som vi danskere stadig den dag i dag kan spejle os i. Det er et ganske nyttigt spejl. Hvis vi ser godt efter, finder vi forklaringen på, hvorfor integrationen går så langsomt her i vores lille hjørne af verden.

Vi skal spejle os i Laura. Kokkepigen, som tjener hos familien Varnæs så længe, at hun får overrakt fortjenstmedalje af Selskabet for Trofast Tyende efter 25 års tro tjeneste ved familiegryderne. En medalje som senere finder sin vej til et grisehoved, husker I nok.

Det særlige ved Laura er hendes loyalitet over for sine arbejdsgivere. Hun er så loyal, at hun overtager deres værdier, holdninger og fordomme helt uden selv at tage ejerskab for dem. Som nu for eksempel fordommene mod den fremmede Mads Skjern. Gennem 24 afsnit i Matador formår kokkepigen Laura som den eneste at undgå kontakt med familien Skjern. Hvis vi altså ser bort fra Daniel og Ellen, som nogle gange kom i Lauras køkken. [Read more…]

Russerne undgår øjenkontakt

Når jeg skal ud og holde et foredrag, har jeg en lille liste med i min taske:

  • Smil
  • Tal til hele salen
  • Få dem til at grine
  • Stil spørgsmål
  • Varier stemmen
  • Hold pauser

Hvis du skulle lave en lignende liste til dit næste møde med en russer, skal det første punkt være:

  • Undgå intens øjenkontakt

Det kan russerne nemlig ikke lide. Det virker aggressivt. Giv ham i stedet en pause ved at kigge væk i ny og næ. Det gør ham tryg og mere tilpas ved at være sammen med dig.

Se f.eks. på denne video hvordan Putin undgår for længe øjenkontakt. På mig virker han nærmest usikker og genert. Men jeg har jo også mine danske briller på. I virkeligheden handler det om respekt. Det er en kulturel forskel, som kan gøre, at I kommer skævt ind på hinanden, og som meget nemt kan undgås ved at kigge på din huskeseddel.

KULTURKLUMMEN: Danskerne er langtidsplanlæggere

Industriferien er netop overstået, og de fleste danskere har holdt den ferie, som de har set frem til i mange måneder. Til trods for det forudsigeligt skuffende vejr, har jeg har set mange flotte billeder på Facebook med glade børn og/eller palmestrande.

Mens jeg har nydt de glade smil og flotte farver, har jeg klukket lidt for mig selv, for jeg har nemlig lagt mærke til noget. Uanset om feriedestinationen har været Thailand eller et sommerhus på Sydfyn, er den efter al sandsynlighed blevet planlagt allerede i årets første måneder. Vi danskere er nemlig langtidsplanlæggere, når det kommer til vores sommerferie. [Read more…]

Hvorfor valgte du at læse russisk?

Ung Mette i PetersborgLige nu bliver Danmarks unge optaget på de videregående uddannelser. Medicin, mellemøststudier eller metalsmed – valgmulighederne er mange, og valget er frit for mange. Eller nogenlunde frit, for det er min opfattelse, at de unge er ret målrettede og (snus)fornuftige i deres studievalg, som jeg har skrevet om tidligere efter at have talt på studiemessen i foråret i indlægget: Blomsten af Danmarks ungdom vil til Rusland.

Da jeg skulle vælge studieretning, var jeg ikke så optaget af fremtidsudsigter og jobmuligheder. Jeg tænkte, at hvis jeg valgte noget, jeg interesserede mig for, ville jeg sikkert også blive god til det, og kompetente mennesker er der altid brug for.

Valget af idéhistorie og russisk gav mening for den unge Mette (på billedet), men ikke for hendes omgivelser. Hold da op, hvor har jeg forklaret mange gange, hvorfor jeg valgte russisk som studieretning. Blandt andet skrev jeg i 2006 en hel lille båltale til vores netavis på russiskstudiet om, hvorfor det gav mening at læse russisk. Den vil jeg gerne dele med jer her: [Read more…]

Danske erhvervsfolk er alt for fortravlede

13626347_1074054302688674_1847434454179218469_nI morges kl 7.40 var jeg i P4 Østjylland for at tale om pointerne fra min bog: Kulturspejlet – nøglen til global succes. I den forbindelse har jeg også haft en nyhed på dr.dk. Den handler om, at vi taber ordrer på at følge danske normer, fordi danske erhvervsfolk er for ekstreme for deres potentielle kunder i den østlige del i verden. Vi taler her om Rusland og Østeuropa.

Bevares, det er dejligt at have muligheden for at komme i medierne, for så kan jeg komme bredere ud med mit hovedbudskab: Dansk kultur er ekstrem og spænder ben i kulturmødet. Vi skal derfor se på os selv og justere på egen banehalvdel for at få nye og bedre resultater. Men, men, men… Jeg synes, at altså, at især artiklen blev skåret lidt for skarpt for min smag. Derfor vil jeg med dette blogindlæg nuancere lidt på de skarptskårne udtalelser:

Min hovedpointe er, at danske erhvervsfolk er alt for fortravlede. Det hænger sammen med, at vores kultur er ekstremt fokuseret på effektivitet. Vi skal huske, at andre kulturer ønsker at lære os at kende, før vi laver forretning. Så når vi tager sydpå og østpå, skal vi lægge vores hastværk til side. Vi er nødt til at pakke en tobe-liste sammen med todo-listen. Nogle punkter kunne f.eks. være:

  • Vær rolig og afventende: Giv dig tid til at lære dem at kende
  • Vær åben: Fortæl mig dig selv, dine værdier, din holdning til verden
  • Vær ærlig: Vis, at du er til at stole på

[Read more…]

KULTURKLUMMEN: Lad os dele vores hverdag med hinanden

Da jeg boede i Strasbourg og læste teologi på universitet, mødtes jeg en gang imellem med en lille gruppe af danskere, der også boede i byen. Ih, det var så skønt. Vi spiste dansk mad og snakkede frit sammen på dansk – især om franskmændene og de kontraster, vi oplevede i vores dagligdag i et fremmed land.

Men det meste af tiden hang jeg ud med franskmænd. Det var nemt for mig at lære franskmændene at kende, for jeg boede på kollegium – et tidligere nonnekloster – side og side med franskmænd på min egen alder og med samme interesser som mig. Jeg mødte ”de indfødte”, så snart jeg gik ud af min dør. Så der gik jo ikke mange måneder, før jeg talte flydende fransk, når jeg fulgtes med de andre fra klassen hjem fra universitetet.

Nu har jeg set, at man åbner et privat gymnasium kun for muslimer i Fuglebjerg på Sjælland. Det er både godt og skidt. Det er godt, fordi det er så vigtigt at være tæt forbundet med folk, som har samme kulturværdier som en selv. Ligesom jeg havde i den danske gruppe i Strasbourg. Men det er skidt, fordi de unge muslimske gymnasieelever ikke får en hverdag med ligesindede, som er ”indfødte”. [Read more…]

Vi smiler for meget til russerne

I sidste uge blev min bog Kulturspejlet (udgivet på TURBINE BUSINESS) anmeldt i Weekendavisen. Anmelderen var tilfældigvis russer, og han valgte at kalde anmeldelsen: Smil ikke til en russer. Her er et kort uddrag:

Da jeg som 17-årig russer kom til Danmark, var jeg i starten virkelig irriteret på mine lærere på sprogskolen. Deres fejl var, at de smilede til mig. De danske smil føltes falske, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor de talte så overdrevent sødt til mig, for i Rusland taler man kun sådan til små børn.

Næsten 17 år senere kunne jeg ikke lade være med at nikke anerkendende, da jeg nåede frem til side 145 i bogen Kulturspejlet – nøglen til global succes og læste, at »hvis du smiler til en fremmed i Rusland, betragtes du enten som udlænding eller idiot«.

Resten af anmeldelsen er også læseværdig, hvis du skulle ligge inde med Weekendavisen fra sidste uge.

”Smil og få venner – eller se sur ud og få rynker”. Sådan lød en vilkårlig statusopdatering på Facebook i dag. Et sådant udsagn giver fint mening i dansk kontekst. Knapt så meget i russisk. Hvis du smiler overivrigt til folk, du ikke kender i Rusland, vil de opfatte dig som utroværdig, naiv, måske lidt barnlig, helt sikkert irriterende. Ikke den bedste måde at få venner på. Umiddelbart tror jeg, at smilet er den mest håndgribelige kulturforskel mellem dansk og russisk kultur. [Read more…]