Det skal du vide, når du ansætter russere

Det er ærgerligt at ansætte den forkerte. Det koster penge og er besværligt. Hvis det sker i Rusland, skal du regne med, at det bliver endnu dyrere og endnu mere besværligt. Ansættelsesreglerne i Rusland gør det meget svært at afskedige medarbejdere. Så du er nødt til at se dig grundigt for, inden du forpligter dig i Rusland.

I dette blogindlæg vil jeg give dig forklaringen på, hvorfor det er så stor en udfordring at etablere en russisk stab. Du får tips til at undgå de værste faldgruber, når du skal ansætte i Rusland, og jeg giver dig mine bedste råd, så du kommer flyvende fra start.

Invester i ekspertviden fra starten
Hvis du står og skal orientere dig i et helt nyt forretningsområde og f.eks. bygge en virksomhed op fra bunden i Rusland, skal du have gode folk i ryggen. Der findes heldigvis danske eksperter inden for alle områder ved opstart på det russiske marked: Logistik og transport over grænserne, finansiering, juridisk hjælp til virksomhedsregistrering og ansættelse, udbygning af netværk og håndtering af embedsapparat og bureaukrati. [Read more…]

Hvorfor ansætte en russer?

Der er en mængde positive følger ved at have en russisk ansat, som jeg vil opliste i dette indlæg.

Erfaringen viser, at der tegner sig et tydeligt mønster hos de danske virksomheder, som har været fornuftige nok til at ansatte nogle af de enormt dygtige russere, som bor i Danmark, og som ikke kan finde et job: I første omgang bliver russerne typisk hyret på grund af deres sprogkundskaber. Og da mange af dem har en solid uddannelse fra både Danmark og Rusland, finder danskerne lynhurtigt ud af at anvende russernes kompetencer og deres dobbeltforståelse af russisk og dansk forretningskultur. Se flere argumenter: [Read more…]

“Ansæt en russer” er nu på LinkedIn

“Ansæt en russer” har nu fundet sin form på LinkedIn i form af en netværksgruppe, hvor jeg håber at kunne skabe en platform for russere, hviderussere og ukrainere, som gerne vil præsentere sig for danske eksportvirksomheder.

Jeg har tidligere meldt ud, at var nødt til at lægge ”Ansæt en russer”-tiltaget på hylden, fordi jeg ikke kunne påtage mig det juridiske ansvar for at udgive tredjeparts indhold på min hjemmeside. Det var træls, for der var kommet rigtig mange henvendelser og endnu flere tilkendegivelser om, at det var en god idé. [Read more…]

Ansæt en russer

UPDATE 29. januar 2013: Jeg har valgt at droppe tiltaget om at lade russiske herboende jobsøgende præsentere sig på min blog. Jeg havde ikke gennemtænkt den problemstilling, at jeg stiller tredjeparts indhold til rådighed på nettet. Derfor har jeg fjernet kandidaternes præsentationer igen.

Jeg vil stadig gerne hjælpe russiske jobsøgende og kommunikere de mange kompetencer, som de herboende russere besidder, da jeg er overbevist om, at de kan gøre en stor forskel for danske eksportvirksomheder. Men det at offentliggøre præsentationer på nettet har vist sig ikke at være den rigtige måde. [Read more…]

Har du overvejet at ansætte en russer?

– og hvis ja, hvorfor har du ikke ansat en endnu?

Svaret bunder sandsynligvis i en række fordomme og mentale barrierer på russerne, hvad enten du vil være ved det eller ej. Sagen er nemlig den, at der i Danmark findes dybt kvalificeret arbejdskraft, som ikke bliver udnyttet, fordi man er utryg ved at ansætte udlændinge. Det gælder desuden også f.eks. kinesere og polakker. [Read more…]