KULTURKLUMMEN: Vi er alle lige i Danmark – selv kronprinsen

Skandinavien indtager en særstilling i forhold til alle verdens andre lande. Vi har nemlig et ekstremt fladt hierarki og en uformel omgangstone både i familien, i samfundet og i forretningslivet.

Hvis vi forestiller os en pyramide over hierarkier, hvor bunden repræsenterer lande med de fladeste hierarkier og toppen lande med de stejleste hierarkier, har vi i bunden de skandinaviske lande og England. Altså lande, som ligger fysisk tæt på Danmark. Når vi går lidt opad, ser vi USA og Frankrig, og højere oppe har vi Japan og BRIK-landene med Rusland helt i toppen. Hvad angår hierarki, ligger Danmark og Skandinavien altså i den ekstreme ende.

Den uformelle omgangstone, lighedstanken, ligeværd mellem kvinder og mænd er meget specielt for Skandinavien. Du skal ikke længere end til England, Tyskland, Frankrig eller Rusland for at opleve meget stejlere hierarkier i familien, i samfundet, på uddannelsesinstitutionerne, i forretningslivet og på arbejdspladsen.

Når du opholder dig i disse og andre lande, skal du huske, at de ikke har været gennem samme samfundsændringer i slutningen af 1960’erne som Danmark. Rødstrømperne slog et stort og afgørende slag for ligestilling mellem kønnene, og med ungdomsoprøret tog danskerne afsked med De-tiltaleformen, og ungdommen fik en væsentlig større indflydelse på uddannelsesinstitutionerne. Der blev med andre ord skabt en større lighed mellem samfundets køn og aldersgrupper. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Integrationen slog allerede fejl i Matador

Det er ikke uden grund, at kongehuset lod deres nye svigerdøtre se Matador som et led i indføringen i dansk kultur. Hvorfor? Fordi Matador er den tv-serie, som allerbedst har formået at indfange danskheden. Vores sociale koder, vores selvironi, Janteloven, iværksætterånden, solidariteten og ikke mindst vores frygt for det nye og fremmede.

Da Mads Skjern kommer til Korsbæk i 1929 og udfordrer den provinsielle hakkeorden ved at starte en tøjbutik på den anden side af gaden, ryster det byens bedre borgerskab i dets konservative grundvold. Fra vinduerne i Hr. og Fru Varnæs’ stue ser tyendet Laura og Agnes til med skepsis, mens de fremmede flytter ind. Det falder ingen ind at give en hånd med flytningen.

Uden at vide det har Lise Nørgaard og de andre manuskriptforfattere bag tv-serien Matador opsat et flot kulturspejl, som vi danskere stadig den dag i dag kan spejle os i. Det er et ganske nyttigt spejl. Hvis vi ser godt efter, finder vi forklaringen på, hvorfor integrationen går så langsomt her i vores lille hjørne af verden.

Vi skal spejle os i Laura. Kokkepigen, som tjener hos familien Varnæs så længe, at hun får overrakt fortjenstmedalje af Selskabet for Trofast Tyende efter 25 års tro tjeneste ved familiegryderne. En medalje som senere finder sin vej til et grisehoved, husker I nok.

Det særlige ved Laura er hendes loyalitet over for sine arbejdsgivere. Hun er så loyal, at hun overtager deres værdier, holdninger og fordomme helt uden selv at tage ejerskab for dem. Som nu for eksempel fordommene mod den fremmede Mads Skjern. Gennem 24 afsnit i Matador formår kokkepigen Laura som den eneste at undgå kontakt med familien Skjern. Hvis vi altså ser bort fra Daniel og Ellen, som nogle gange kom i Lauras køkken. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Danskerne er langtidsplanlæggere

Industriferien er netop overstået, og de fleste danskere har holdt den ferie, som de har set frem til i mange måneder. Til trods for det forudsigeligt skuffende vejr, har jeg har set mange flotte billeder på Facebook med glade børn og/eller palmestrande.

Mens jeg har nydt de glade smil og flotte farver, har jeg klukket lidt for mig selv, for jeg har nemlig lagt mærke til noget. Uanset om feriedestinationen har været Thailand eller et sommerhus på Sydfyn, er den efter al sandsynlighed blevet planlagt allerede i årets første måneder. Vi danskere er nemlig langtidsplanlæggere, når det kommer til vores sommerferie. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Lad os dele vores hverdag med hinanden

Da jeg boede i Strasbourg og læste teologi på universitet, mødtes jeg en gang imellem med en lille gruppe af danskere, der også boede i byen. Ih, det var så skønt. Vi spiste dansk mad og snakkede frit sammen på dansk – især om franskmændene og de kontraster, vi oplevede i vores dagligdag i et fremmed land.

Men det meste af tiden hang jeg ud med franskmænd. Det var nemt for mig at lære franskmændene at kende, for jeg boede på kollegium – et tidligere nonnekloster – side og side med franskmænd på min egen alder og med samme interesser som mig. Jeg mødte ”de indfødte”, så snart jeg gik ud af min dør. Så der gik jo ikke mange måneder, før jeg talte flydende fransk, når jeg fulgtes med de andre fra klassen hjem fra universitetet.

Nu har jeg set, at man åbner et privat gymnasium kun for muslimer i Fuglebjerg på Sjælland. Det er både godt og skidt. Det er godt, fordi det er så vigtigt at være tæt forbundet med folk, som har samme kulturværdier som en selv. Ligesom jeg havde i den danske gruppe i Strasbourg. Men det er skidt, fordi de unge muslimske gymnasieelever ikke får en hverdag med ligesindede, som er ”indfødte”. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Danskerne er konfliktsky og det går ud over os selv

I dag læste jeg lidt i Eksportfokus, som er Udenrigsministeriets magasin for eksportvirksomheder. Der stod: ”Tyskerne er mere formelle og hierarkisk tænkende, men ofte også mere direkte end os danskere”. Ja, det tror jeg da pokker. For vi danskere kan ikke bruge et imperativ uden at pakke det ind i mindst tre bisætninger. Imperativ er jo bydeform, og det, vi byder andre, er uklarheder og misforståelser.

Gennem vores kultur er vi opdraget til, at det er respektløst og nedværdigende at sige: ”Lav det her, gør det nu, sig det her”. Vi er opvokset med, at bydeform er noget, man bruger til børn og dyr. Nutidens børn oplever endda mindre og mindre, at de bliver talt til i bydeform. I stedet for at sige: ”Tag sko på!” siger vi pædagogisk til børnene: ”Nu må du gerne tage sko på,” (indtil vi bliver så irriterede eller utålmodige, at bydeformen alligevel finder anvendelse. Sådan er det i hvert fald hjemme hos os.) [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Slip tidstyranniet

Da jeg læste idéhistorie, tilbragte jeg et år i Frankrig med at studere teologi. I Frankrig har de en udmærket supermarkedskæde, der hedder Atac. Den passede lige til mit budget som studerende. Jeg elskede at handle i Atac. De havde en masse gode franske produkter og en lækker delikatesseafdeling. Men jeg hadede at betale. For der var altid kø. Køen bevægede sig alt for langsomt, og kassedamerne virkede slet ikke interesserede i at få folk igennem kassen. De tog sig god tid. Det var pisseirriterende.

Dengang forstod jeg, at vi danskere elsker at være effektive. Vi laver to do-lister og går op i at møde til tiden. Uret har en central rolle, også i familielivet og i de personlige relationer. Vi er endda blevet så tyranniserede af tiden, at vi ikke længere mødes uden at have aftalt det først. At møde op uanmeldt betragtes næsten som uhøfligt. Vores børn tager ikke længere spontant kammeraterne med hjem fra skole eller børnehave. Der skal en legeaftale på plads. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Helgas falaffel

Har du prøvet at blive fornærmet af en udlænding? Det har jeg. Mange gange. Jeg har helt sikkert også selv fornærmet nogen. Især da jeg boede i Rusland. Jeg blev skældt ud hele tiden, syntes jeg.

Da jeg boede i Frankrig, var jeg hele tiden bange for at fornærme. Franskmændene har rigtig mange høflighedsfraser og særlige regler for tiltale og opførsel. Så jeg var på overarbejde, når jeg hang ud med franskmænd. Jeg følte tit, at jeg var uhøflig. Enten var jeg for tilbageholdende eller for frembrusende.

Kulturmødet, når det er bedst, byder på fornærmelser. Det sker, når den anden kommer for tæt på og udfordrer vores værdier eller overskrider vores grænser. Disse fornærmelser er guld værd. De hjælper os til at mærke os selv og forstå, hvor grænsen går. Med lidt refleksion kan vi endda vokse af disse fornærmelser og grænseoverskridelser.

Desværre når mange af os ikke længere end til at være fornærmede og føle vores grænse overtrådt. Vores egen kultur spænder nemlig ben for os. Den danske nationalkarakter er konfliktsky og midtsøgende. Det er der mange grunde til. En af dem skal findes i vores flade hierarki og vores ekstremt feminine samfundsværdier som f.eks. konsensus, omsorg for den svage og ligestilling. Det kan du læse mere om i min bog Kulturspejlet. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Danskernes største selvbedrag

“Danmark er førende inden for IT”
“Den danske folkeskole er verdens bedste”
“Danmark er foregangsland inden for energiløsninger”
“Vores velfærdssystem er en unik succes”
 
Er du også flasket op med disse historier? Jeg hørte dem i skolen af velmenende samfundsfagslærere. Jeg fik dem fortalt i medierne som ung. Da jeg selv begyndte at rejse ud i verden, fortalte jeg stolt historierne videre til alle, som gad høre på mig.
 
Vi danskere synes at lide af et alvorligt selvbedrag: Nemlig at vi er verdens førende. Det giver nogle ret uheldige følgevirkninger. Vi kommer nemlig til at virke meget selvtilfredse, når vi møder andre kulturer. Og vi har faktisk ikke så meget at have det i. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Danskerne gør andre folk utrygge

Vi er verdens tryggeste folk, men vi gør faktisk andre kulturer utrygge med vores ekstreme væremåde, og det skaber konflikter. Vi tror, det er de andre, der er anderledes, men det er faktisk os, der er anderledes!

Vi danskere er anderledes på mange områder: Vi er ekstremt følelsesforskrækkede, ekstremt individualistiske, ekstremt feminine, ekstremt effektive, ekstremt uformelle og ekstremt tillidsfulde. Det gør, at andre kulturer slår sig så gevaldigt på os, og at vi ofte mislykkes, når vi skal leve side om side på arbejdspladsen, i boligkvarterer eller på forretning ude i verden.

Jeg synes, at det mest bemærkelsesværdige ved den ekstreme danske kultur er vores tryghedstermostat. Den er indstillet på ekstremt høj. Vi er meget trygge i Danmark. Nationen har ikke været udfordret siden 2. verdenskrig, og vi ligger trygt inde midt i EU godt beskyttet af NATO. Vores velfærdssystem giver os rene gader, rent vand og en ren samvittighed.

Vi er så ekstremt trygge, fordi vores retssystem understøtter os, hvis vi bliver snydt. Vores sociale sikkerhedsnet griber os, hvis vi bliver fyret eller bliver syge. Vi har det så godt, at vi tager det for givet. Vi ved ikke, at det netop er det, der er problemet, når vi møder andre mennesker.

Sagen er nemlig den, at vi ikke ved, at vi er ekstreme. Vi tror, at vi er, åh, så moderate, men det er nok den største blinde vinkel hos danskerne: Fordi vi er midtsøgende og elsker vores feminine samfundsværdier ligeværd, konsensus og inklusion, tror vi, at vi også ligger i midten i forhold til andre kulturer.

Intet kunne være mere forkert. [Read more…]

KULTURKLUMMEN: Danmark er indavl

Kære danskere. Jeg elsker jer. Jeg er en af jer. Men jeg er nødt til at sige det her: Vi er ren indavl. 85 procent af alle danskere nedstammer i lige linje fra de mennesker, der boede i vores landområder i stenalderen. Vi er et af de allermest homogene folk i verden. Mere eller mindre kun overgået af Island og en række indfødte stammer. Danskerne er altså i meget tæt familie med hinanden.

I andre. I 15 procent, som ikke stammer oprindeligt fra Danmark. Jer har vi brug for. Både genetisk og for at sikre en sund udvikling. Så tak til jer. Tak fordi I vil rejse til vores kolde hjørne af verden og slå jer ned blandt vores på mange måder kolde folk. Vi danskere er hverken kendt for at være gæstfrie eller gavmilde. Vi er de gæve vikinger. Vi kæmper for og forsvarer vores værdier. I en grad så vi faktisk kan virke både frygtsomme og fremmedfjendske.

Men fortvivl ikke. Fredelig sameksistens er mulig. Det kræver blot, at vi er villige til at flytte os lidt. Ændre perspektiv. Prøve noget nyt…

I min bog “Kulturspejlet – nøglen til global succes” skriver jeg om, hvordan vi danskere kan forbedre kulturmødet i praksis. Et kodeord er fremmedfrygt og uvidenhed, og her synes jeg godt, vi kan være ærlige om, at vi danskere måske ikke altid har styr på sagerne. [Read more…]