Opskrift på en ægte russisk vetjerinka

En russisk vetjerinka er præcis, hvad det lyder til at være. En russisk aften med alt hvad dette indebærer: Skåltaler, russisk mad, champagne åbnet med sabel, vandpibe med æbletobak, nærvær, ærlig snak og masser af mavegrin.

Det findes et begreb i russisk kultur, der hedder кухонные разговоры (køkkensamtaler). Jeg læste om det, da jeg studerede russisk. Det opstod i sovjettiden, hvor man ikke (risiko)frit kunne udtrykke sine meninger om f.eks. politik, kunst, kultur eller videnskab. I hvert fald ikke hvis disse meninger var i modstrid med den herskende samfundsideologi. Så de nære og ærlige samtaler blev henlagt til de små køkkener rundt om i det russiske rige. Her kunne man med sænkede stemmer udveksle synspunkter med de udvalgte mennesker, man nærede tillid til. Tillid er her et vigtigt nøgleord. For et enkelt ord til en forkert person om en forkert mening, og du blev sendt til det helt forkerte sted. Læs f.eks. Aleksandr Solsjenitsyns bog Gulag Øhavet eller Anne Aplebaums bog GULAG for at lære mere om disse helt forkerte steder).

Jeg ønskede af hele mit unge russofile studenterhjerte at prøve at sidde i et russisk køkken og være en del af en sådan hemmelig køkkensamtale. Jeg tror, jeg allerede dengang vidste, at der ikke findes noget bedre mellem mennesker end nærvær, ærlighed og fortrolighed. Det fine er, at det slet ikke er svært at få adgang til russernes fortrolighed. Man skal blot afkode, hvordan man opbygger tillid.

Nå, tilbage til min russiske vetjerinka: Jeg havde længe haft et ønske om at samle de russiske/hviderussiske/ukrainske kvinder, jeg kender, og præsentere dem for hinanden og for nogle af mine gode veninder fra russiskstudiet. Tanken var at skabe en прекрасная русская ветеринка hjemme i køkkenet i vores lille rækkehus i Brabrand. Det lykkedes over alt forventning. Her får du opskriften: [Read more…]

Får du penge for at være på TV?

Mette i NEWSFår du penge for at være på TV? – Sådan er der mange, der spørger, når jeg har været i medierne. Når man bidrager som ekspert til f.eks. en nyhedsudsendelse eller nyhedsartikel, får man ikke penge for det. Man får “ulejligheden”, og så får man den troværdighed, der følger med at være udvalgt af f.eks. TV2 NEWS som ekspert i en udsendelse.

Da jeg var ny, selvudnævnt ruslandsekspert havde jeg meget, jeg skulle bevise for mig selv og for omverdenen, så dengang betød det meget for mit ego at komme i medierne. Nu hviler jeg i min rolle og mine evner, så nu handler det mere om at bidrage med min specialviden, så andre ikke går rundt og tror noget forkert. Jeg ser det som min måde til at mildne fordomme og fremmedfrygt i verden. [Read more…]

Det handler ikke om russerne

Efter mine efterhånden mange år med kulturtræning og foredrag på danske eksportvirksomheder er det blevet helt tydeligt for mig, at de største udfordringer i samarbejdet ikke handler om russerne. Det handler om, hvordan vi går til russerne. Jo flere virksomheder jeg kom ud på, jo tydeligere blev det. Uanset om jeg kulturtrænede på store multinationale virksomheder, på medicinalvirksomheder, hos fiskeproducenter eller i mindre erhvervsnetværk, ja, endda i Forsvaret, var min erfaring den samme: Det handler aldrig om det, som vi tror det handler om.

Der er cirka 200 danske virksomheder i Rusland. Enten eksporterer de med udgangspunkt fra Danmark, eller også har de et repræsentationskontor i Rusland eller en fabrik i Rusland. Fælles for dem alle er, at de skal have samarbejdet til at køre i forskellige situationer. De skal forhandle kontrakt, netværke, ansætte medarbejdere, håndtere logistik, køre den daglige drift, løse konflikter, leve op til krav fra myndighederne, løse problemer i produktionen og så videre. Disse opgaver er udfordrende for enhver virksomhed. Når de oven i købet skal udføres i et fremmed land, på et sprog, vi ikke forstår, og hvis bogstaver vi ikke engang kan læse, og med forretningsvilkår vi ikke kender til, så bliver det mere end blot besværligt. Det bliver frustrerende. [Read more…]

Stig og de frosne torsk

Hvis vi vil have en god relation til personer fra andre kulturer og skabe positive relationer, skal vi være bevidste om, at vi skal arbejde på relationsopbygningen. Tillidstaxameteret tikker altså fra første øjeblik, vi møder den anden person. Derfor skal vi holde øje med de små invitationer til at opbygge relationen til de næste skridt. Lad mig give et eksempel:

Til en russisk kulturtræning på en større dansk medicinalvirksomhed fortæller en af direktørerne, Stig, om en situation, hvor han føler sig fastlåst i samarbejdet med sine russere. Stig ved godt, at tillid er en afgørende faktor i Rusland, men han har simpelthen ikke kunnet skabe en tillidsfuld relation. Jeg spørger ham, om der har været situationer, hvor han har kunnet tilbringe tid uden for mødelokalet med den russiske direktør.

”Jo, der var engang, hvor jeg ikke var sikker på, om jeg kunne nå mit fly hjem til Danmark. Der sagde Sergej, at hvis jeg ikke nåede flyet, så skulle jeg bare sige til. Så ville han hente mig, og vi kunne tage ud og spise sammen. Men jeg havde nogle møder i Danmark, og en ekstra overnatning i Moskva er jo dyr, så jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunne, og jeg nåede lige præcis mit fly.”

Herefter kigger Stig eftertænksomt på mig: ”Jeg skulle have misset mit fly med vilje, skulle jeg ikke?” [Read more…]

En sønderjyde i Rusland

Russer-med-drinkFor et par år siden interviewede jeg Christian Ørskov Pedersen til bloggen. Christian er medejer af Lachenmeier Monsun, som er en sønderjysk virksomhed med 85 medarbejdere. Virksomheden eksporterer landbrugsudstyr til blandt andet Rusland. Christian sidder med ansvaret for salget af virksomhedens produkter til det russiske marked.

Jeg ringer Christian op en dag, han er på arbejde. Han skal lige flytte lokale, inden vi kan tale sammen, for, som han siger med et grin og på klingende jysk, så sidder han sammen med en flok uromagere. Hele hans væsen signalerer, at han er en rar mand. Han fortæller om, hvordan han havde fået kontakt med et russisk firma og skulle til Rusland på forretningsrejse for at få kontrakten i hus. Rejsen gik bare ikke helt som forventet:

”Jamen, jeg var jo topmotiveret. Jeg havde brugt timer foran computeren og virkelig arbejdet på min præsentation. De andre i ledelsen forventede, at jeg fik kontrakten med russerne på plads. Men da jeg så kom derover, endte vi med at bruge hele forretningsmødet på at tage på morgencafé med chefen og sniksnakke. Vi spildte tiden med at tage ud og se på anlæg, og vi spiste på restaurant om aftenen og sniksnakkede noget mere. Jeg fik ikke mulighed for at få leveret mit budskab eller vist min præsentation.”

Christian deltog i det sociale program og prøvede på at være venlig og imødekommende. Men indvendigt var han ved at koge over af utålmodighed. [Read more…]

Dansk og russisk kultur er hinandens diametrale modsætninger

Pin Danmark-RuslandNår vi rejser ud i verden, tror vi, at vi gør det for at opleve verden. I virkeligheden gør vi det for at blive klogere på os selv. Du har sikkert selv prøvet at sidde et helt andet sted på kloden og pludselig se dig selv og din kultur, dit land, din nationalitet med helt nye øjne. ”Sådan gør vi da ikke hos os!” har du måske tænkt. ”Det var da en sjov løsning / spændende måde / skør ting!” Uden du tænker over det, sammenligner du med dit liv hjemme i Danmark. Måske har du mødt nogle lokale, som har spurgt ind til dit land. I sammenligner, spørger ind, er nysgerrige, forklarer ivrigt. I processen har du skabt nye indsigter for dig selv.

I mødet med det fremmede bliver vi klogere på os selv. Vi bliver animeret til at se på os selv med nye øjne, for det nye, vi møder, skal jo behandles og kategoriseres og sættes på rette plads. Nogle gange sker det hurtigt. Andre gange tager det lang tid.

Mit skæbnesvangre ophold på det russiske børnehjem er over syv år gammelt, og det er først nu, jeg helt har forstået, hvad der skete. Hvorfor det gik galt. Hvorfor jeg ikke kunne finde ud af at omgås russerne.

Forklaringen er ligetil. Jeg manglede en vigtig brik, som jeg har nu: At danskere og russere er diametralt modsatte på en række vigtige punkter, som har med relationen mellem mennesker at gøre. [Read more…]

Russisk effektivitet

At russerne skulle være effektive kan for nogle virke som en dårlig spøg. Mange af os bruger vist stadig Sovjetunionen som reference med træge femårsplaner og dovne medarbejdere, der kun gør noget, hvis de bliver pisket til det. Men se lige denne video og vurdér, om vi kunne præstere det samme på Rådhuspladsen?

Ikke nok med det, så fortæller alle de folk, jeg kulturtræner, som arbejder sammen med russere, at russerne er enormt effektive – når bare de har et klart billede af, hvad der forventes. Jeg har samme indtryk af de herboende russere, der arbejder for danske virksomheder.

Du er effektiv, når du hurtigt opnår et forventet eller godt resultat. Men der er jo forskel på vores forventninger til resultatet, og hvornår vi mener, at resultatet er godt. Derfor skal vi blive gode til at definere resultatet sammen med andre. Dem, vi arbejder sammen med, skal have samme forståelse af, hvordan vi hurtigt når et mål, som begge parter forstår og tager ejerskab for. [Read more…]

Russerne undgår øjenkontakt

Når jeg skal ud og holde et foredrag, har jeg en lille liste med i min taske:

  • Smil
  • Tal til hele salen
  • Få dem til at grine
  • Stil spørgsmål
  • Varier stemmen
  • Hold pauser

Hvis du skulle lave en lignende liste til dit næste møde med en russer, skal det første punkt være:

  • Undgå intens øjenkontakt

Det kan russerne nemlig ikke lide. Det virker aggressivt. Giv ham i stedet en pause ved at kigge væk i ny og næ. Det gør ham tryg og mere tilpas ved at være sammen med dig.

Se f.eks. på denne video hvordan Putin undgår for længe øjenkontakt. På mig virker han nærmest usikker og genert. Men jeg har jo også mine danske briller på. I virkeligheden handler det om respekt. Det er en kulturel forskel, som kan gøre, at I kommer skævt ind på hinanden, og som meget nemt kan undgås ved at kigge på din huskeseddel.

Danske erhvervsfolk er alt for fortravlede

13626347_1074054302688674_1847434454179218469_nI morges kl 7.40 var jeg i P4 Østjylland for at tale om pointerne fra min bog: Kulturspejlet – nøglen til global succes. I den forbindelse har jeg også haft en nyhed på dr.dk. Den handler om, at vi taber ordrer på at følge danske normer, fordi danske erhvervsfolk er for ekstreme for deres potentielle kunder i den østlige del i verden. Vi taler her om Rusland og Østeuropa.

Bevares, det er dejligt at have muligheden for at komme i medierne, for så kan jeg komme bredere ud med mit hovedbudskab: Dansk kultur er ekstrem og spænder ben i kulturmødet. Vi skal derfor se på os selv og justere på egen banehalvdel for at få nye og bedre resultater. Men, men, men… Jeg synes, at altså, at især artiklen blev skåret lidt for skarpt for min smag. Derfor vil jeg med dette blogindlæg nuancere lidt på de skarptskårne udtalelser:

Min hovedpointe er, at danske erhvervsfolk er alt for fortravlede. Det hænger sammen med, at vores kultur er ekstremt fokuseret på effektivitet. Vi skal huske, at andre kulturer ønsker at lære os at kende, før vi laver forretning. Så når vi tager sydpå og østpå, skal vi lægge vores hastværk til side. Vi er nødt til at pakke en tobe-liste sammen med todo-listen. Nogle punkter kunne f.eks. være:

  • Vær rolig og afventende: Giv dig tid til at lære dem at kende
  • Vær åben: Fortæl mig dig selv, dine værdier, din holdning til verden
  • Vær ærlig: Vis, at du er til at stole på

[Read more…]

Vi smiler for meget til russerne

I sidste uge blev min bog Kulturspejlet anmeldt i Weekendavisen. Anmelderen var tilfældigvis russer, og han valgte at kalde anmeldelsen: Smil ikke til en russer. Her er et kort uddrag:

Da jeg som 17-årig russer kom til Danmark, var jeg i starten virkelig irriteret på mine lærere på sprogskolen. Deres fejl var, at de smilede til mig. De danske smil føltes falske, og jeg kunne ikke forstå, hvorfor de talte så overdrevent sødt til mig, for i Rusland taler man kun sådan til små børn.

Næsten 17 år senere kunne jeg ikke lade være med at nikke anerkendende, da jeg nåede frem til side 145 i bogen Kulturspejlet – nøglen til global succes og læste, at »hvis du smiler til en fremmed i Rusland, betragtes du enten som udlænding eller idiot«.

Resten af anmeldelsen er også læseværdig, hvis du skulle ligge inde med Weekendavisen fra sidste uge.

”Smil og få venner – eller se sur ud og få rynker”. Sådan lød en vilkårlig statusopdatering på Facebook i dag. Et sådant udsagn giver fint mening i dansk kontekst. Knapt så meget i russisk. Hvis du smiler overivrigt til folk, du ikke kender i Rusland, vil de opfatte dig som utroværdig, naiv, måske lidt barnlig, helt sikkert irriterende. Ikke den bedste måde at få venner på. Umiddelbart tror jeg, at smilet er den mest håndgribelige kulturforskel mellem dansk og russisk kultur. [Read more…]