Weekendavisen: "Få glæde af Kulturspejlet"

I denne weekend har jeg en flot anmeldelse af Kulturspejlet i Weekendavisen. Den er skrevet krevet af  Andrej Kazankov. Andrej er selv russer og kalder anmeldelsen for “Smil ikke til en russer”. Han genkender mange af de ting, jeg skriver i bogen, fra hans eget møde med danskerne, da han som ung flyttede hertil. Netop det viser, hvor langt bogens potentiale rent faktisk rækker.

Læs anmeldelsen i Weekendavisen fra 1. juli 2016.

 

Weekendavisen - Smil ikke til en russer

Lektørudtalelse: "Velskrevet og pædagogisk velstruktureret bog"

I dag er der kommet lektørudtalelse på min bog Kulturspejlet. En lektørudtalelse er en kort anmeldelse skrevet af bibliotekarer til biblioteker. Den er vigtig, fordi hvis anmeldelsen er god, er det mere sandsynligt, at bibliotekerne køber bogen hjem. Det giver flere læsere og dermed flere danskere, som påvirkes og forstår mit budskab.

Jeg har fået lov til at dele et uddrag:

Kort om bogen:
Mette Bærbach Bas, idehistoriker, forfatter og blogger, præsenterer “Kulturmetoden” – den unikke metode til at gøre kultursammenstød til positive møder og få succes på det globale marked. For ledere, medarbejdere og andre som samarbejder med andre kulturer.

Beskrivelse:
“Danskerne er ekstreme” skriver forfatteren, og hun beskriver syv kulturparametre, hvor danskere oftest vil opleve kultursammenstød. Forfatteren forklarer, hvordan man med hendes refleksive metode erkender konfliktområderne, ser sig selv og sin kultur i øjnene, hviler i sin kultur, og samtidig giver plads til anderledes mennesker og deres kultur. Mette Bærbach Bas blogger på www.ekstremedanskere.dk, hvor der er supplerende materiale.

Vurdering:
Velskrevet og pædagogisk velstruktureret bog, som også kan være praktisk anvendelig, hvis man fx arbejder med samhandel.

Saxo: "Letlæst, og uden tvivl en håndsrækning til alle, der har kontakt med andre kulturer"

Jeg læste bogen i flyet på vej til et EU-baseret kursus i Italien – og hvor var der bare mange ting, der gik op for mig.

Det er ikke en bog, der handler om, hvordan andre kulturer er. Det er derimod en bog, der handler om, hvordan vi oplever andre kulturer, og hvordan andre kulturer oplever os. Hele tiden med bevidstheden om, at vi ikke har neutrale briller på, når vi møder andre kulturer. Bogen skaber et solidt overblik ved at inddele ellers uoverskuelige kulturelle forskelle op 7 kulturparametre.

Krydret med erfaringer og maleriske anekdoter og eksempler – nogle gange så tæerne krummer sig, og man tænker: Ej, havde jeg bare vidst dét sidste gang, jeg dummede mig i udlandet…

Letlæst, og uden tvivl en håndsrækning til alle, der har kontakt med andre kulturer. Jeg er sikker på, at både skoler, rejsende, erhvervsliv og folk med blot det mindste internationale udsyn vil have stor glæde af bogen.

Se anmeldelsen på Saxo.dk

P4 Morgen: "En dejlig velskrevet og veloplagt bog"

En halv time efter Ib Schou fra P4 Morgen Østjylland fik et anmeldereksemplar af min bog Kulturspejlet i hænderne, havde vi aftalt et interview. Det blev til 4 alt for korte minutter i radioen d. 22. april, hvor jeg fortalte om, hvordan danskerne er ekstreme, og at vi skal se på os selv under et kulturmøde, før vi ser på den anden. Hvis du vil høre interviewet, kan du finde det på hjemmesiden for P4 Morgen Østjylland. Find udsendelsen fra 22. april 2016, og så skal du ca. 1 time og 36 minitter ind i udsendelsen. Her kommer jeg på efter Totos Hold the line: [Read more…]