KULTURKLUMMEN: Danskernes største selvbedrag

“Danmark er førende inden for IT”
“Den danske folkeskole er verdens bedste”
“Danmark er foregangsland inden for energiløsninger”
“Vores velfærdssystem er en unik succes”
 
Er du også flasket op med disse historier? Jeg hørte dem i skolen af velmenende samfundsfagslærere. Jeg fik dem fortalt i medierne som ung. Da jeg selv begyndte at rejse ud i verden, fortalte jeg stolt historierne videre til alle, som gad høre på mig.
 
Vi danskere synes at lide af et alvorligt selvbedrag: Nemlig at vi er verdens førende. Det giver nogle ret uheldige følgevirkninger. Vi kommer nemlig til at virke meget selvtilfredse, når vi møder andre kulturer. Og vi har faktisk ikke så meget at have det i.

 
Det er lidt ligesom dengang, da man under den kolde krig i Sovjet fortalte sovjetborgerne, at Sovjetunionen var verdens førende, og da så muren faldt, kunne russerne og hele verden se, at det ikke var andet end en god historie, som folk gerne ville høre, og som styret gerne ville fortælle, fordi det cementerede tilhørsforholdet mellem stat og individ.
 
Jeg kan huske, første gang jeg fik mistanke om, at Danmark måske alligevel ikke var verdens allerbedste til alt. Det var under den store debat om skolereformen. Da kom det frem, at mange andre skolesystemer i verden faktisk klarede sig bedre end vores. Danmark var pludselig ikke længere bedst i test.
 
Før da var der faktisk også noget, nu jeg husker efter. Det handlede om miljø og energi. For hvis vi er verdens førende inden for innovation, vindmøller, alternativ energi og klimabevidsthed, hvorfor kunne vi så ikke forhandle os frem til en klimaaftale under COP15. Vi var så uendelig tæt på dengang. Og var der ikke også noget med Kina? At de producerede vindmøller bedre og billigere end os?
 
Det gik lige så stille op for mig, at jeg var blevet holdt for nar. Mest af alt af mig selv. For jeg ville så gerne tro på de gode historier om verdensmesterlandet Danmark.
 
Det blev sværere og sværere at opretholde danskernes største selvbedrag. Jeg havde måske nok læst, at vores velfærdssystem var verdens bedste, men da min mor skulle opereres, måtte hun vælge et privathospital, fordi ventelisten på det offentlige hospital var på over et halvt år. Og da lægen i nabolandsbyen i den del af udkantsdanmark, hvor mine forældre bor, gik på pension, fik mine forældre – som jo altså nærmer sig de 70 – tildelt en læge i tre kvarters køreafstand.
 
Når jeg åbnede Facebook, læste jeg vidnesbyrd om andres mødre, som havde fået utilgiveligt dårlig behandling på landets sygehuse. Jeg læste også om sygeplejersker og jordemødre, der ikke har tid til at udføre deres job, og som går ned med stress.
 
Nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal tro på. Men heldigvis har der lige været en artikel om, at Aarhus er en af verdens bedste turistbyer, og i dag fik jeg øje på, at Danmark er kåret som det land, hvor det er bedst at opdrage børn.
 
Pyha, det var nu alligevel heldigt – så er alt ved det gamle.

 

Speak Your Mind

*