Farmaceutindistrien i Rusland er en broget affære. Den har ikke noget godt ry, og det kan godt være svært for udenlandske virksomheder at komme ind på markedet. Alligevel har jeg valgt at sætte den russiske medicinalindustri på min liste over de fem mest profitable eksportbrancher i 2012.
Det har jeg gjort, fordi der inden for den russiske sundhedssektor er så mange og så alvorlige udfordringer, at den russiske regering ikke har råd til at udelukke udenlandske investeringer og udenlandsk aktivitet. Sundhedssektorens haltende tilstand er skyld i mange sociale problemer, for mange produkter kan fås uden recept, og det betyder, at mange russere overmedicinerer eller fejlmedicinerer. Desuden er produkterne ofte af meget dårlig kvalitet, og det betyder igen sociale konsekvenser.
Rusland brug for ny teknologi for ikke at sakke længere bagud, og man er interesserede i at samarbejde med udlandet. Men det kræver meget politisk pondus og forretningsmæssig styrke, for der er også meget politisk modstand netop i medicinalindustrien, da man ikke ønsker at miste russiske arbejdspladser.
Lad mig belyse det med et eksempel: Der er planer om, at Novo Nordisk vil bygge en fabrik i Rusland. Pt. er der 25.000 mennesker, som arbejder inden for insulinfremstilling, men de produkter, man producerer, er af dårlig kvalitet. Danske produkter vil derfor være i høj kurs og en god grund til, at Novo Nordisk skulle etablere fabrik i Rusland. Men… hvis Novo Nordisk starter fabrik op i Rusland, vil det betyde tab af russiske arbejdspladser, for industrien eksisterer allerede. Derfor ser vi en massiv lobbyistisk modstand mod projektet.
Vi oplever ikke samme lobbyistiske modstand i industrier, som domineres af Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool, for disse virksomheder kom ind på områder, hvor der ikke i forvejen var en veletableret russisk industri. Derfor er disse mere populære og modtager støtte fra regeringen.
For Novo Nordisk vil det helt klart være nemmere blot at sælge insulin i Rusland, end at producere i Rusland. Men det vil være en fordel for forbrugerne, at Novo Nordisk producerer i Rusland, da det vil give billigere produkter. Så det er en afvejning af fordele og ulemper, som man skal tage med i betragtning, hvis man vil gå ind i medicinalindustrien. Det er klart en branche for de tunge spillere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og lær mere om medicialbrancen i Rusland
Ruslandsekspertens nyhedsbrev er din adgangsbillet til mine online redskaber, der skal hjælpe danske virksomheder til at styre uden om faldgruberne og få succes i Rusland. Med hvert nyhedsbrev udgiver jeg en lydfil, e-bog eller en video, som er eksklusiv for dig, som er abonnent.
I denne måned har jeg sat fokus på de eksportbrancher i Rusland, som jeg mener vil blive de mest profitable for danske virksomheder i 2012. Medicinalbranchen ligger som nummer to på min liste, og du kan få adgang til denne måneds lydfil om de 5 mest profitable brancher i 2012 ved at tilmelde dig Ruslandsekspertens nyhedsbrev.