Konsulenter, netværk og organisationer, der hjælper danske virksomheder ind i Rusland

Min ekspertise ligger i at holde foredrag på danske virksomheder og undervise erhvervslivet i at håndtere den russiske forretningskultur. Så jeg laver ikke matchmaking mellem danske og russiske virksomheder. Til gengæld kan jeg anbefale nogle dygtige folk, som har et godt netværk i Rusland.

Jeg laver heller ikke matcmaking mellem virksomheder og jobsøgende. Hvis du gerne vil i kontakt med danske virksomheder med forretningssamarbejde i Rusland, kan du til en start hente Udenrigsministeriets liste i PDF over danske datterselskaber i Rusland. Den findes på dette link og hedder “List of Danish subsidiaries”. Du er også velkommen til at joine Linkedin-netværksgruppen “Ansæt en russer” for russiske jobsøgende i DK.

Mine anbefalinger:

Hvis I har planer om eksport til Rusland, vil det bedste være at tage fat i Udenrigsministreriet og Eksportrådet, som tilbyder pakkeløsninger til danske virksomheder, som ønsker at etablere et eksportsamarbejde med Rusland.

Der er også Den danske ambassade i Moskva og Generalkonsulatet i Sankt Petersborg, som har opbygget kontakter med russiske virksomheder og kan hjælpe med at formidle kontakter.

Der er desuden Dansk Industri, som har særlig tilstedeværelse i Rusland med det, de kalder ”Own Man In Russia”.

På det finansielle vil det give stor mening at tage fat i Jørgen Bollesen, som arbejder for Eksport Kredit Fonden og er finansiel rådgiver med ekspertområde inden for Rusland & CIS. Han har selv arbejdet meget med eksport til Rusland, bl.a. med sko, tyggegummi og militærudstyr. Han kan rådgive om finansiering af jeres forretningsprojekt i Rusland.

Af logistikfirmaer er ICT Logistics et meget godt bud med vidtstrakt erfaring i Østeuropa og Rusland. De kan rådgive om told og lignende.

Og så skal I have fat i mig, når I skal til at mødes fysisk med russerne. Jeg laver kulturtræning både for ledere og teams og giver vigtig info om baggrund, de største forskelle og faldgruber, do’s and dont’s, takt og tone, forhandling, navigere i hierarkiet og lære at opbygge relationen på en strategisk måde. Du er altid velkommen til at ringe på 6171 6109 for at høre mere.

Konsulenter, jeg kan anbefale:

  • Morten Munk, ukrainsk konsul og indehaver af rådgivningsfirmaet Mafcon i Århus. Morten har mere end 30 års erfaring med dansk-russisk samhandel og er ekspert på ukrainske, hviderussiske og russiske handelsforhold.

  • Andrej Sivertsev, russer og indehaver af Øst-Info. Andrej tilbyder rådgivning til danske virksomheder i Rusland og Baltikum, som vil igangsætte eller udvide samhandlen mellem Danmark og disse lande.

  • Jørgen Bollesen arbejder for Eksport Kredit Fonden og er finansiel rådgiver med ekspertområde inden for Rusland & CIS. Han kan rådgive dig om finansiering af dit forretningsprojekt i Rusland.

 

Jurister, jeg kan anbefale:

  • Thomas Salicath er advokat og partner i det danske advokatfirma DELACOUR. Han er en af Danmarks førende eksperter inden for jurisk støtte i forbindelse med dansk eksport til Rusland.

 

Tolke og oversættere, jeg kan anbefale:

  • Jørgen Werenberg er sprogofficerer og arbejder som tolk og oversætter. Han er den del af Udenrigsministeriets tolkeberedskab og har mere end 10 års erfaring med tolkning og oversættelse til og fra dansk.

  • Irina Senchuk Hansen er født og opvokset i Minsk, Hviderusland. Hun oversætter mellem dansk, engelsk og russisk, og desuden tilbyder hun undervisning i russisk sprog og kulturforståelse på en nem, hurtig og sjov måde!

  • abcSPROG taler det sprog, du har brug for! Og du har brug for at kunne tale russisk, hvis du vil igennem med dine ting i Rusland. abcSPROG tilbyder sprogkurser til erhvervsfolk samt oversættelse, tolkning, korrekturlæsning og anden sproglig assistance til virksomheder.

  • Oxana Steen er statsautoriseret tolk og translatør. Hun har blandt løst opgaver for SYDTEK med stor tilfredshed til følge.

 

Netværk, jeg kan anbefale:

  • Dansk-Russisk Forening er et udmærket sted at starte, hvis du vil opbygge et netværk. Her er kontakter til herboende russere og til Danmarks ressourcer inden for dansk-russisk forskning, undervisning, og kulturudveksling.

  • Russian Danish Business Forum er et forum for investestering på det russiske marked.

  • Russia Net er et netværk for medlemmer af DI med interesser i Rusland inden for eksport, sourcing og etablering.