Selve melodien er en gammel russisk folkemelodi, som Benny Andersen skrevet en dansk tekst til. Folkemelodien på russisk hedder Odnozvučno Gremit Kolokolčik. Den er også kendt som Monotonously Rings the Bell. Hvis du har tid, kan jeg anbefale dig at fordybe dig i teksten:

Tekst: Benny Andersen. Musik: Traditionel

Når den slumrende bjørn i sit hi
vågner op efter langvarig dvale
og går ned i de grønnende dale
er den russiske vinter forbi.

Den er slunken og finder et sted
hvor bier har efterladt honning
men den savner en plyspelset dronning
den kan dele sin livsglæde med.

Ved en flod hvor den sorte stork står
og forellerne springer så sprælske
ser han hende han drømte at elske
dukke frem af den russiske vår.

Det er solskin og forår igen
efter vinterens hvasse strabadsfrost -
Vær velkommen, du signede Glasnost
og vel mødt, du, min elskede ven!

Selvom hunbjørnen først er lidt sky
si’r hun ja til sin kærlige mage.
De går – uden at se sig tilbage -
mod en sommer, forjættende ny.

Hør den på iTunes

Se den på YouTube

Kilder:
Musikbrevkassen
Sangteksten er hentet her

Der ligger flere ting i det. Først og fremmest er det fordi, vestlige brands er “sikre køb” på flere niveauer. Det signalerer et overskud, at man har investeret i vestlige varer, og det signalerer, at man er kvalitetsbevidst og ikke må nøjes med russisk producerede varer. Nu taler jeg først og fremmest om konsumvarer (mad, tøj, smykker, møbler, biler, elektronik osv.).

I Rusland er der med årtusindskiftet vokset en købestærk middelklasse frem. Rusland økonomi er under Putin blevet stabiliseret, og det har gjort, at den almindelige russer har kunnet få sin løn til tiden (!), at han har kunnet stige i løn, at hans rubel ikke er blevet devalueret, at der nu er penge til overs til at rejse og købe konsumvarer for, og vigtigst af alt: at der nu faktisk er konsumvarer at købe i modsætning til 90′erne, hvor man havde varemangel, og der i butikkerne kun var én slags makrel på dåse, ét mærke mælk og så videre.

En anden faktor er, at der efter perestrojka blev åbnet op for amerikansk, kinesisk og europæisk kultur. Man kunne nu købe blade fra England og USA, man kunne – i mere udbredt målestok end før – se Hollywood-film i fjernsynet og i biografen. Man fik hele verden ind med internettet. Pludselig kunne russerne følge med i trends og populærkultur. Pludselig var varerne tilgængelige, i hvert fald i de store byer. For de store verdensbrands fik hurtigt i 90′erne stablet filialer på benene i de store russiske byer. Vi snakker alt lige fra svenske IKEA og H&M til amerikanske Apple og McDonalds.

Vestlige brands er altså også populære, fordi de nu er tilgængelige. Det spiller også ind, at russeren sætter pris på at være uafhængig. Når man i mange år ikke engang selv har kunnet bestemme, hvilken tøjstil man ville have, men var nødt til at købe det, der var, og så få det bedste ud af det, så er det at gå i et par cowboybukser af et vestligt mærke også en måde at udvikle sin identitet og sin uafhængighed på. Unge russiske piger kan nu vælge mellem boot cut, slim fit og leggins, præcis som danske piger kan. Det svarer lidt til, hvis vi i Danmark kun kunne købe cowboybukser i Føtex. Ikke super fedt. Det samme gælder biler, smykker og andre konsumvarer.

Den russiske forbruger ligner jo den vestlige forbruger hvad angår det at shoppe sig til en identitet og iscenesætte sig selv og sine værdier gennem sit forbrug. Nu er det muligt: købekraften er der, varerne er der, så det er en naturlig konsekvens, at forbruget af vestlige varer stiger – for de russiske pendanter er bare ikke så eftertragtede. Der er ikke samme signalværdi og bestemt ikke samme kvalitet forbundet med russisk producerede varer.

Kvalitet er en stor og vigtig faktor i denne her sammenhæng. Meget af det russiskproducerede er af frygtelig ringe kvalitet. Der er endnu ikke styr på normer, sikkerhed, e-numre, og arbejdstilsynet har heller ikke lige nået at være ude og tjekke op på alle fabrikker. Forarbejdningsmaskinerne er af ringe kvalitet, og der savnes teknologisk knowhow på næsten alle områder – man behøver bare et besøge på et russisk hospital og se, hvad det er for noget udstyr, de arbejder med.

Selv om der finder en modernisering sted i disse år, er meget af det, der produceres i Rusland, altså rent ud sagt noget bras. Og derfor giver det en tryghed at kunne købe en ost, der står Arla på. Den russiske mor er jo lige så optaget af at give sit barn den bedste mad, som en dansk mor er. Den russiske mor vil også gerne købe økologisk og være sikker på, at de grøntsager, hun køber, ikke er sprøjtede, og at den spegepølse, hun bruger til børnenes madpakker, ikke er fuld af tilsætningsstoffer, og at det mel, hun bruger til at bage med, er i orden.

På mange måder er der ikke så stor forskel på en russisk forbruger og en vesteuropæisk forbrugers behov. Der, hvor det går galt, er, når vestlige firmaer ikke retter deres markedsføring ind, så den rammer russerne. Jeg ser igen og igen, at danske firmaer bruger samme salgstrategi i Rusland som i Tyskland. Og det holder bare ikke. For selv om den russiske forbuger har de samme behov som i Vesten, er købsmønsteret anderledes. De har ikke samme finansielle stabilitet, så de køber f.eks. ikke ting på afbetaling. Russerne er generelt meget fokuserede på, hvad de får for pengene, og derfor er de ikke til falds for slagtilbud, men køber det, de har brug for, når de har brug for det. Når du er på en ægte russisk cafe, så betaler du for din mad ud fra dens vægt. For det, der tæller, er, hvad du får for dine penge.

Fortiden betinger stadig russernes forbrugsmønster. Det, at du ikke ved, om du har samme løn om et år. Så de ting, de køber, skal kunne holde (her har vi kvalitet igen), og det skal være ting, de har brug for. En butik som Tiger eller Søstrene Grene ser du ikke mange af i Rusland. Endnu.

Læs mere om russisk forbrugermentalitet.

Parret Solomonov bor i Sankt Petersborg nær centrum og nær metroen Petrogradskaja. De bor i en lejlighed med TV, køleskab og vaskemaskine. Deres badeværelse er nyrenoveret, og det samme er facaden på ejendommen, hvor de bor. Solomon’erne er pensionister og har til sammen en indkomst, der svarer til 3200 danske kroner om måneden. De har ingen gæld, og de bruger ikke mere end 3-400 kr om måneden på husleje, el og andre faste udgifter. Så de har en stor procentdel af deres indkomst, som de kan bruge på at rejse, spise god mad og gå til klassiske koncerter, som de nyder at gøre.

Jelena Snatkina er 24 år og arbejder som regnskabsmedarbejder i et tysk firma i Kazan,  hovedstaden i regionen Tatarstan. Hun tjener det, der svarer til 3500 kroner om måneden. Hun betaler en lav indkomstskat på 13 procent og har en lille fast udgift til husleje i sin lejlighed, som hun deler med en anden veninde. Pengene, som hun har til overs, bruger hun på tøj, på at gå ud med sine venner og på at rejse. Hun sender en del af sin løn til sine forældre, som ikke klarer sig så godt økonomisk, som hun selv.

Endelig er der Tatjana Robskaja, som bor i Moskva og arbejder som mellemleder i et russisk byggefirma. Hun er 36, enke og har en datter på 5 år. Tatjana tjener det, der svarer til 10.000 danske kroner om måneden. Hun har en pæn lejlighed i et boligkompleks i et af Moskvas sydlige boligområder. I lejligheden bor hendes mor også. Hun bidrager til husholdningen med sin lille pension. Tatjana lever godt. De mangler ikke noget hjemme hos hende. Hun bruger en stor del af sine penge på at pleje sit udseende hos frisøren, får manicure, ansigtsbehandlinger og massage. Hun går i fitnesscenter med sine veninder, og hun køber makeup og tøj af vestlige mærker. Hendes datter har mindst lige så meget legetøj og børnetøj som et barn på fem år i Danmark. Hendes mor er mere beskeden og tager på marked og køber kød og grøntsager, hvor Tatjana foretrækker at handle i de store supermarkeder som Auchan og Spar.

Læs mere om den russiske forbrugermentalitet her på bloggen.

Så er Rusland jo også et vækst-marked, så der er et naturligt fokus på Rusland fra de globale virksomheder. Rusland adskiller sig fra de andre BRIK-lande ved at have den største købedygtige middelklasse, der tæller flere end 10 millioner husholdninger. Man forventer, at Rusland i 2022 vil være det største marked for forbrugsgoder i Europa.

Den russiske middelklasse adskiller sig på mange måde fra den vesteuropæiske. Forbrugeren er generelt gældfri, betaler en lav indkomstskat og har en lav husleje. Så udgifterne er lave, og pengene bliver brugt med det samme. Opsparing er ikke noget, som russerne dyrker særlig intensivt. Det russiske bankvæsen nyder ikke samme tillid fra befolkningen som i Vesten, og det hænger naturligvis sammen med de store finansielle omvæltninger i 90′erne.

I 1998 oplevede Rusland et finansielt krak, og de russiske lønmodtagere måtte se deres løn blive mindre og mindre. Det blev til nogle hårde år frem til midt i 2000′erne, hvor den russiske middelklasseborger kunne nyde følgerne af de høje oliepriser, der sikrede Rusland en stabil valuta. Herefter er reallønnen steget, inflationen er faldet, og det har bevirket, at der er kommet gang i privatforbruget.

Fakta:

• Den lavere middelklasse har en månedlig indkomst på 2000-3000 kr.
  og tæller ca. 7 mio. husholdninger.
• Den højere middelklasse har en månedlig indkomst på 6000-25.000 kr
  og tæller ca. 3 mio. husholdninger.
• Dertil kommer, at Rusland har 14 millionbyer, hvor denne middelklasse fortrinsvist er situeret.

Læs mere om russisk forbrugermentalitet her på bloggen.

Kilder:
Ernst & Young: Making it work in Russia
Information: Den russiske middelklasse vågner
Information: Ruslands middelklasse er til modetøj – og Putin
Udenrigsministeriet: Russerne genoptager forbrugfesten
DIBD: Forbrugertrends i Rusland

Katja og Morten Holm og Carina og Michael Brandt står bag selskabet Holm & Brandt Rusland Aps., som har fået agentur i Rusland for smykkefirmaet Tokyo Jane. Det er fire meget modige mennesker, som ikke blot kaster sig ud i et russisk eksporteventyr, men også tør gøre det med publikum på! For jeg har fået lov til at følge udviklingen og rapportere om den her bloggen.

Rusland er kendt for at være et svært marked at trænge ind på, men det har heldigvis ikke afholdt danske virksomheder fra at starte op i Rusland. Vi har store danske navne som Bestseller og Georg Jensen repræsenteret i Rusland. Det, der lokker, er den store købestærke russiske middelklasse, som vokser i disse år. Også mindre brands ser mod det spændende gigantmarked mod øst. Herunder armbåndsproducenten, Tokyo Jane, hvis agentur-indehavere i Rusland vi skal høre mere om i denne artikel.

I sidste indlæg Nyt eksporteventyr: Tokyo Janes armbånd skal nu pryde russiske kvinders håndled hørte vi om den helt tidlige opstart af agenturet i Rusland. I mellemtiden har Morten og Michael været i Moskva for sammen med deres russiske projektleder, Svetlana, at holde ansættelsessamtaler med henblik på at finde den helt rette kandidat til posten som salgsansvarlig.

En kold fornøjelse

“Vi havde helt ærligt ikke regnet med, at der ville være så koldt i Moskva i marts måned.” Det var det første, Morten og Michael sagde, da jeg spurgte om, hvordan det var gået med deres første business trip til Moskva. Heldigvis skulle meget af tiden tilbringes indendørs på Hotel Crown Plazas business center, hvor Svetlana havde booket lokaler til ansættelsessamtalerne.

“Det var en vildt spændende oplevelse at se kandidaterne, hvoraf nogle var meget ydmyge, mens andre sagtens kunne fortælle os på fem minutter, hvordan den russiske forretningsverden hang sammen. Der var fra den ene yderlighed til den anden,” fortæller Morten og Michael.

Samtalerne har båret frugt, og blandt flere kvalificerede kandidater har Holm & Brandt Rusland valgt en ud, som de regner med at gå videre med. Her er de stødt på en ny udfordring, for hvordan skal man ansætte? Skal det være gennem et ansættelsesbureau, eller er det smartere at oprette et russisk registreret firma, og så ansætte personen derigennem? Hvad med sociale ydelser? Hvilken russisk virksomhedsform er at foretrække. De fire iværksættere kunne godt bruge en hvidbog med udførlige forklaringer på forskelle og fordele ved den ene eller den anden virksomheds- og ansættelsesform.

“Vi har savnet en form for overordnet guideline med informationer om, f.eks. hvor lang tid det tager at registrere et russisk firma, hvilke formularer, der er relevante for vores produkt, at der er noget, der hedder hyldepenge og så videre. Vi kunne også godt bruge en oversigt over virksomhedstyper, hvad forskellene er på dem, hvilke skattemæssige fordele, der er ved den ene type frem for den anden type. Der er relativt kompliceret at finde den form for information selv,” fortæller Morten.

Gennem Svetlana har Holm & Brandt Rusland nu sikret sig en russisk advokat, som kan være behjælpelig med juridisk bistand. Det er sandsynligvis et smart træk, for det kan være svært at regne ud, hvad konsekvenserne er ved de valg, man foretager.

Ting ta’r tid…

Når du begiver dig ud på et russisk eksporteventyr, så kan du lige så godt fra start af acceptere, at tingene bliver dyrere, end du har budgetteret med, og at det kommer til at tage længere tid, end du regner med.

Et sjovt eksempel på dette er erhvervelsen af det russiske domæne. Michael fortæller: “Vi bestilte domænet hos en udbyder, og efter 14 dage (!) fik vi besked om, at der skulle sendes et stemplet firmaregistreringsbevis på pdf til en e-mail-adresse i Rusland. Det gjorde vi så, og halvanden måned efter kom der et registreringsbevis.” Det er et godt eksempel på, at noget, man regner med at kunne klare på en eftermiddag, kommer til at tage to måneder.

I en sidebemærkning kan jeg fortælle, at jeg har været inde og kigge på www.tokyojane.ru. Som russist nød jeg transkriptionen af Tokyo Jane (Токио Джейн), og som online marketer blev jeg glad for at se, at selvom siden ikke er i brug, så er der opsat et professionelt online visitkort.

Hyldepenge – hvad er nu det?

En anden ting, som De Fantastiske Fire har måttet sande, er, at man skal vide, hvad det er for ting, man ikke ved. Ja, det lyder lidt kringlet. Sagen er den, at der er ting, som er så selvfølgelige for en russer, at de ganske enkelt ikke er opmærksomme på at oplyse deres danske samarbejdspartnere om det. Det gælder f.eks. fænomenet “hyldepenge”, som det hedder i folkemunde. Det dækker over, at hvis man vil have sine varer repræsenteret i en russisk butik, skal man betale en pris for det. Det er almen viden for en russer, men ikke lige noget, der falder en dansker ind at spørge om. Det kom først frem under mødet i Moskva, og de fire iværksættere har nu måttet justere kraftigt i budgettet og ændre på nogle strategier for at få tingene til at hænge sammen.

De Fantastiske Fire har blandt andet måttet ændre i deres salgsstrategi: “Før vi kom i gang, havde vi en strategi om et kanvassalg, hvor vi ville hyre en række freelancesælgere, som skulle ud og banke på døre og få aftaler i stand. Men budgettet er skredet en smule på grund af de her hyldepenge, som også begrænser os rent omfangsmæssigt. Så vi ønsker at ansætte en overordnet salgsansvarlig, som skal starte op alene, og som skal skabe nogle relationer og sælge den vej igennem. Så det bliver ikke dør-til-dør salg, men mere at vi vil ind i nogle indkøbscentre, hvor den salgsansvarlige kontakter centeret, beder om at få lov til at komme og lave en præsentation, og den vej få solgt Tokyo Janes armbånd,” forklarer gruppen mig.

Det er ikke blot hyldepengene, som har overrasket Holm & Brandt Rusland. Også tidsplanen er blevet rykket, da gruppen havde fået oplyst, at det ville tage en måned at få oprettet et russisk registreret firma, hvor det i virkeligheden vil tage tre måneder. Det tog gejsten fra de fire iværksættere et øjeblik, men de er godt klar over, at sådan er vilkårerne i russisk business.

Siden jeg talte med gruppen sidst, er der til gengæld blevet mere klarhed på nogle af de logistiske forhold. Det oprindelige udgangspunkt var at have lager i Danmark og så sende armbåndene til Rusland via DHL. Men nu har de fundet ud af, at der gælder nogle særlige regler, når man indfører varer i Rusland. Du må maksimalt have tre forskellige modtagere på dine varer, og det kan ikke helt fungere for Holm & Brandt Rusland. Så varelageret skal nu flyttes til Moskva.

Spiller nu på to heste

De fire iværksættere har taget konsekvensen af den på nogle områder lidt hullede information, de har fået fra russisk side, og indset, at de skal være mere kritiske over for den konsulenthjælp, de får: “Vi er kommet frem til, at vi bør nok spille på to heste, så vi både har en dansk konsulent og en russisk konsulent, så vi ligesom krydstjekker tingene og er sikre på, at vi får alle oplysningerne. Den russiske konsulent er selvfølgelig på hjemmebane, men han kender ikke nødvendigvis vores danske udgangspunkt. Den danske konsulent har jo en viden om de danske handelskulturer, som han kan sætte op mod de russiske handelskulturer. På den måde kan han fortælle os, hvad vi skal være opmærksom på, for det er virkelig anderledes i Rusland, end hvad det er i Danmark.”

Næste skridt: Markedsanalyse og markedsføring
Forløbet indtil nu og turen til Moskva har gjort det tydeligt for de fire iværksættere, hvor anderledes man gør forretning i Rusland. Men De Fantastiske Fire er stadig ved godt mod. Flere og flere ting falder på plads, og eventyret er godt i gang. Det varer ikke længe, før en mere konkret markedsføring kommer til at fylde i billedet. Svetlana er godt i gang med en markedsanalyse, hvor hundrede universitetsstuderende i Sankt Petersborg lige nu går rundt med Tokyo Janes armbånd. De svarer efter en måned på spørgsmål om købsmønstre og forventninger til netop denne type accesories. Så det bliver en spændende rapport at læse.

Hjælp fra netværket

Mange af jer, mine læsere, er veteraner inden for branchen, og flere har givet velmenende ord og gode råd til De Fantastiske Fire. Det gør mig glad, for det er jo det, vi skal: hjælpe hinanden frem, så danske virksomheder kan få succes på det russiske gigantmarked.

Nu står Holm & Brandt Rusland over for nye udfordringer med ansættelse af russisk personale og registrering af russisk firma, som de godt kunne bruge lidt feedback på. Måske sidder lige netop du inde med specifikke erfaringer på disse to områder? Så må du gerne sende mig en mail, og så formidler jeg kontakten videre.

Vil du vide mere om De Fantastiske Fire?
Du kan følge Holm & Brandt Ruslands opstart med salg af Tokyo Jane-armbånd på det russiske marked her på bloggen. Start med at læse indlægget Nyt eksporteventyr: Tokyo Janes armbånd skal nu pryde russiske kvinders håndled.

Spørgsmålet var i sig selv reelt og vedkommende, for vi ved jo, at det er vigtigt at holde på formerne, når man kommunikerer med udenlandske forretningsforbindelser. Så i dette indlæg vil jeg fortælle lidt om mine erfaringer med at udveksle emails med russere, og hvordan de adskiller sig fra f.eks. tyskere og franskmænd, som jeg også arbejder meget med.

Russerne er des, ligesom franskmændene og tyskerne. Det betyder ikke så meget, hvis I kommunikerer på engelsk, hvor man jo bruger you med lille forbogstav. Det, at russerne er des, gør, at de indledningsvist opretholder en høflig distance (positivt ment) i mailudvekslingen. Der er på russisk nogle faste udtryk, der bruges ved indledning og afslutning af et brev, ligesom vi kender fra især formel fransk korrespondance. Men igen, når du skriver på engelsk, er det tilstrækkeligt, at du formulerer dig forretningsmæssigt og neutralt og gør brug af en fornuftig og respektfuld tone.

Jeg har lagt mærke til, at russere og franskmænd hurtigere tør op, end tyskerne gør. Hvis man har en god relation med en franskmand, kan man relativt hurtigt droppe al den ekstra salut som “Veuillez agréer, Monsieur, mes salutations distinguées” og kan afslutte med “bien à vous“. Derimod bliver jeg stadig tiltalt på mail med “Sehr geehrte Frau Baerbach” fra tyske samarbejdspartnere, som jeg har arbejdet med i mere end et år.

Det er min erfaring, at når man har fået en god relation i gang med russerne, kan man udmærket føre en afslappet dialog med dem. En anden sjov ting ved russere er, at de bruger ens fornavn meget merem end danskere gør, både når de taler, og når de skriver. Det gør dialogen mere vedkommende og nær, synes jeg.

Russere er også fantastisk gode til det med at ønske tillykke og god jul, god nytår, god påske osv. De kommer med så oprigtige og velformulerede ønsker, at man bliver helt flov og ikke ved, hvor man skal gøre af sin danske utryghed ved store ord sat på store følelser. Da jeg i december skulle fortælle alle mine tolke- og oversættelseskontakter, at jeg holdt nogle måneders barsel i anledning af, at min lille pige, Sif, skulle komme til verden, var tendensen helt tydelig: Hver og en af de russiske managers skrev både halve og hele sider med varme ord og lykønskninger.

Det kan du forresten læse mere om i mit indlæg: Russisk retorik: Store ord sat på store følelser.

Så for at opsummere: Hold en formel og forretningsmæssig tone i de første par mails, og når I kender hinanden, og hvis kemien er god, kan du sagtens løsne lidt på formerne, uden at nogen bliver fornærmet.

Som du kan læse om i mit indlæg: Hvordan holder russerne påske? har det stor betydning for russerne at holde påske (Пасха). Det var forbudt i Sovjet, men efter perestrojka, er folk begyndt at gå i kirke og er blevet mere religiøse. Den gamle traditioner vender lige så stille tilbage i samfundet, og herunder altså også fejring af den russisk-ortodokse påske.

Allerede i torsdags begyndte russerne at gøre klar til påske, som hedder “чистый четверг” (den rene torsdag). De tilbragte torsdagen med rengøring, dekoration af æg, og bagning af en special slags brød, Kulitj (Кулич). Det var også dagen, hvor russerne gik i banja. På den måde gjorde russerne både sig selv og omgivelserne klar til påsken.

I fredags holdt russerne langfredag, som hedder “страстная пятница” (den lidelsesfulde fredag).

Denne dag mindedes  russerne Jesus, hvordan han blev dræbt og hans lidelse på korset. Mange russere har genoptaget den gamle tradition med at faste i dagene op til påske og undgår at spise kød, smør, ost og æg.

I går, lørdag, gik folk i kirke, hvor præsterne velsignede påskemaden, som man bragte til kirken: traditionelt består påskemåltidet af æg og det russiske påskebrød (Пасха). Natten mellem lørdag til søndag gik de troende russere rundt om kirken i procession (крестный ход).

I dag, søndag, er det så russisk påske. Når russerne i dag mødes på gaden, hersker der en særlig åben stemning. Som hilsen siger de: “Христос Воскрес!”, og der svares: ”Во Истину Воскрес!” Det betyder: Jesus er opstanden – Ja, i sandhed opstanden. Påskesøndag er en stor dag i Rusland, og folk tilbringer dagen med familien, tager på besøg og nyder masser af god traditionel påskemad. Mange har som nævnt fastet op til påsken, og kan nu nyde den gode mad og glæde sig sammen med sine nære.

2. påskedag er der ikke noget, der hedder i Rusland, og russerne nyder ikke nogen fridage hverken før eller efter påske-weekenden. De må nøjes med en påskehilsen fra permierministeren på twitter:

Tweeten lyder: Всех, кто празднует Пасху – поздравляю со Светлым Воскресеньем Христовым! Христос Воскресе!

Oversat til dansk: “Til alle jer, der fejrer påske – Glædelig påskesøndag. Kristus er opstanden!”

Læs mere i indlægget: Hvordan holder russerne påske?

En særlige tak til min kloge, smukke, altid hjælpsomme og lykkeligt gravide russiske veninde, Larisa, for information til denne artikel.

Kilde:
Христос Воскресе! Пасха в 2012 – 15 апреля
Russisk Wikipedia om påske

Rockwool er en af de danske virksomheder, som har størst succes i Rusland. Efterspørgslen på isoleringsmateriale fra stenuld stiger støt i Rusland, og de tre eksisterende fabrikker var ikke nok til at honorere det russiske markeds krav. Derfor har Rockwool nu åbnet denne sin fjerde fabrik i Rusland, da import af stenuldsisolering fra EU er alt for omkostningsfuldt.

Den tatariske regering ser venligt på udenlandske investorer og virksomheder, som ønsker at positionere sig i den tatariske region, og har derfor skabt nogle særdeles fordelagtige vilkår.

Et profitabelt eksportmarked
Energieffektivitet er en eksportvare, som Danmark kan positionere sig med på fremtidens eksportmarkeder. Det er også en af de eneste eksportvarer, som den russiske regering rent faktisk ser en strategisk fordel i at importere fra Danmark. Som det lille land, Danmark nu engang er, har vi relativt lidt at byde ind med til det russiske gigamarked. Imidlertid har vi en stor ekspertise inden for energieffektivitet, som russerne mangler. Det kan du læse mere om i indlægget: Grøn energi i Rusland.

Vil du være first mover og positionere dig Tatarstan?
Hvis du vil benytte dig af muligheden for at blive first mover inden for dit segment i Tatarstan, kan du tilmelde til dig en Business Trip til Tatarstan med konsulent Svetlana Gertsen. Du kan også læse mere om projektet på 2gether Consult Internationals hjemmeside.

Kilder:
Business.dk: Minister på dansk Rockwool-eventyr i Rusland
The Moscow Times: Danish Rockwool Responds to Tatarstan Hospitality

#1 Vækstraten
Den første og i denne sammenhæng mest relevante forskel mellem Danmark og Rusland er vækstraten. Danmark har en industrialiseret markedsøkonomi, der er funderet på import og eksport. Det samme gælder for Rusland. Forskellen er vækstraten. Hvor Danmarks BNP i disse år stiger med 1-2 procent om året, præsenterer Rusland en vækstrate på op mod 5 %. Verden har fået øjnene op for Ruslands relativt høje vækstrate, som også klassificerer Rusland i kategori med Brasilien, Indien og Kina som et såkaldt BRIK-land. Man kan ikke just sige, at Danmark nyder samme opmærksomhed på det globale marked.

#2 Størrelsen
Foruden vækstraten er størrelsen en vigtig faktor, når vi sammenligner Danmark og Rusland. Der er stor forskel på forretning i store og små lande. F.eks. betragtes en fabrik med 500 medarbejdere ikke som en stor fabrik i Rusland, mens den i Danmark vil have stor indflydelse alene på grund af sin størrelse.

De danske politikere elsker at synge sangen om, at Danmark er et foregangsland inden for viden og innovation, men virkeligheden er, at Danmark er et lilleput-land, hvis indbyggere har en tendens til at overvurdere sin egen betydning i det globale samfund. Det er jo gerne sådan, at store virksomheder handler med store virksomheder, og små handler med små. Det samme gælder i det globale politiske spil. Putin handler med Obama, Putin håndterer Lars Løkke.

Det, Danmark egentlig kan tilbyde Rusland, er eksport af knowhow inden for energieffektivitet, og så har vi en lille håndfuld virksomheder, som f.eks. Danfoss, Grundfos, Velux, Rockwool og Novo Nordisk, der er interessante for Rusland.

I en sidebemærkning vil jeg nævne, at problemerne i Rusland også er meget større end i Danmark. Skalaen er så stor, at vi på mange områder slet ikke har et tilstrækkeligt begrebsapparat, og så ender vi med en skævvredet debat om Rusland, som vi ser det i medierne, hvor der helst skal være en hentydning til spioner, mafia eller giftelystne piger, før medieforbrugeren kan hægte sig på. Desværre.

#3 Historien
Den tredje forskel, som jeg har valgt ud, er historien. Man kan næsten ikke tænke sig en mere modsætningsfyldt historisk udvikling i det tyvende århundrede: Lad mig blot male et enkelt billede for dig: Hvor danskerne i 60′erne og 70′erne arbejdede for at realisere drømmen om velfærdssamfundet, var der i Sovjetunionen i samme periode aktive tvangsarbejdslejre.

Den forskellige udvikling i det tyvende århundrede manifesterer sig mest tydeligt i forholdet mellem stat og individ. Danmark blev i OECD’s undersøgelse fra år 2009 klassificeret som det land i verden, hvor indbyggerne føler sig mest lykkelige. Ifølge undersøgelsen er det danskernes store tillid til hinanden og til staten, der er fundamentet for den generelle følelse af lykke. Vi har en tillid til hinanden i Danmark, som man ikke ser i Rusland. Det er selvfølgelig historisk betinget. Danskerne har siden 2. Verdenskrig kun oplevet, at velfærden steg, og at staten blev stærkere, mere pålidelig og mere understøttende. Russerne har inden for bare de sidste tyve år oplevet, at samfundsstrukturen er blevet vendt 180 grader. USA, som før var fjenden, er nu en ven og indflydelsesrig partner, og kapitalismen er nu et ideal, hvor den før var roden til alt ondt på jorden.

Russerne er stadig i gang med den hårde proces at opbygge et fungerende samfundssystem, og her kan vi i den grad tale om work in progress, der kræver tålmodighed og hårdt arbejde.

Hvad kan vi bruge denne viden til?
Ved at kende til de store forskelle mellem os og dem, kan vi fremme kommunikationen, og i sidste ende nemmere opnå det vi vil i relationen med russerne. I dette indlæg har jeg illustreret, hvad vi skal vide om os selv, for det er sådan andre ser os. Hvis du ikke blot ved, hvor din modpart kommer fra, men også hvad han mener om dig, har du gravet et spadestik dybere og kan på den måde optimere samarbejdet med din russiske forretningspartner.

Den vigtigste kirkelige højtid i Rusland
Påsken er meget vigtig for de troende russere. Russerne går ikke op i julen på samme måde, som vi gør i Skandinavien, så påsken er den højtid, hvor Kristendommens budskab dyrkes mest intenst. I påsken fejrer vi jo Jesu død og opstandelse, som er selve kernen i Kristendommen: Jesus døde for menneskenes synder og genopstod til evigt håb og tilgivelse for menneskeheden.

Men hvornår falder påsken i Rusland?
Som du kan læse om i blogindlægget: Det russiske jule- og nytårstradition, så følger den russiske ortodokse kirke stadig den julianske kalender, som er 13 dage forskudt efter den gregorianske kaldender (som anvendes i det meste af verden). Derfor falder den russiske påske 13 dage senere, end den gør hos os i Skandinavien. (Ligesom julen også falder 13 dage senere = 6-7 januar).

Blodrøde påskeæg
Russiske påskeæg bliver malet ensfarvet.
De var oprindeligt røde for at symbolisere Jesu blod, som i følge en gammel russisk legende skulle have dryppet fra Jesus på korset ned på et æg og farvet det rødt. Nu kan æggene have mange forskellige farver, men rød er stadig det mest populære.

I Skandinavien blæser vi jo indholdet af ægget ud, men det gør man ikke i Rusland. Man koger i stedet ægget, maler det, piller det og spiser det.

Russerne håndhæver desuden en ganske sympatisk tradition, hvor de slår hver sit æg mod hinanden. Den, hvis æg ikke går i stykker, får evig sundhed i følge gammel russisk overtro.

Foruden de hårdkogte æg spiser russerne paska, som er et særligt påskebrød, en blanding mellem brød og kage. Det smager rigtig godt. I det hele taget er påsken en tid, hvor russerne disker op med det bedste, det russiske køkken formår.

… og så lige et besøg på kirkegården
Måden, russerne holder påske på, minder lidt om vores måde at holde jul på. Det er en tid, hvor familien samles, hvor man går i kirke, og hvor man standser op og viser taknemmelighed for livets gaver. Der gøres forårsrengøring, der bages påskebrød, og der hygges i hjemmet. Russerne bruger også påsken til at besøge sine afdøde på kirkegårdene. De bringer æg, brød og øl til gravene og mindes på den måde de døde og inkluderer dem i højtiden.

God påske!
For at ønske god påske på russisk manér skal man kysse tre gange på kind og sige: “Kristos voskres” (Kristus er oppstanden) og svare med “Vo istino voskres“ (i sandhed opstanden).

Vil du vide mere om russisk kultur?
Så læs videre her på bloggen om sjove eksempler på forskellene mellem dansk og russisk kultur. Husk, at du også kan tilmelde dig Ruslandsekspertens nyhedsbrev og dermed få adgang til mine gratis lydfiler og min e-bog om vilkårerne for danske virksomheder, der gør forretning i Rusland.

Kilder:
Japalando.com
Religion.dk
Russian Crafts
Russlandjournal