Foredrag på Jyllinge Sommerhøjskole

For et par uger siden holdt jeg foredrag på Jylinge Højskole. Jeg talte om fundamentalisme, totalitarisme, og hvad det gør ved et folk at have levet i undertrykkelse i 70 år. Jeg havde hentet mit speciale frem om totalitarisme i Sovjetunionen og kastede om mig med skønne begreber som:

  • Den totalitære stats virkemidler
  • Ensretning i sproget og litteraturen
  • Forholdet mellem stat og individ
  • Reduktionen af individet til en masse

Der var masser af idéhistorie, masser af russisk samfundshistorie. Det var en день радости!

Foredraget handlede primært om totalitarisme i Sovjetunionen. Jeg fortalte om, hvad det gør ved et folk, at staten trækker tæppet væk under sine indbyggere, gør sort til hvidt og banker dem oven i hovedet, indtil de tænker, som staten ønsker – for blot 70 år senere at trække tæppet væk under dem IGEN, gøre hvidt til sort og sige, at nu er vi venner med vores fjender.

Hvad sker der i et land og med dets indbyggere, når man overgår fra totalitarisme til fri markedsøkonomi og et (på papiret) demokratisk ideal? Resultaterne siger meget om mennesket. På godt og ondt.

Kulturmetoden

Jeg talte naturligvis også om min kongstanke: ”Det handler ikke om russerne”. Jeg har jo arbejdet i Rusland og selv gennemlevet alle tænkelige kulturchok og kultursammenstød. Desuden er jeg tyrkisk gift og er uddannet fransk tolk, så kulturmødet har jeg haft tæt på i alle livets områder.

Vi lever i et samfund, hvor kulturforskelle er en uundgåelig del af vores hverdag. Men som folk og nation befinder vi os stadig på et meget uudviklet stade, hvad angår kulturforståelse, når vi sammenligner os med andre lande som f.eks. England eller Brasilien.

Vi danskere mangler redskaber til at tackle andre kulturer. Det er lige præcis det, jeg leverer i mine foredrag: Jeg inspirerer deltagerne til at rydde op i deres fordomme, blive på egen banehalvdel i kulturmødet og tage ansvar for de resultater, de har skabt.

Det handler nemlig ikke om russerne (eller tyrkerne eller franskmændene). Det handler i stedet om, hvordan vi går til mødet med mennesker, som er anderledes end os. Ved at benytte min kulturmetode (som du kan læse mere om her), kan du skyde genvej til høj kulturel bevidsthed og nå længere og nemmere i mål, når du skal samarbejde eller have en relation til at fungere med mennesker, som er anderledes end dig.

Foredrag

Pt. udbyder jeg tre aktuelle foredrag:

  • Den russiske leders DNA
  • Det handler ikke om russerne
  • 70 år med kommunisme – 25 år med kapitalisme – og hvad nu, Rusland?

Du kan se en uddybende beskrivelse af mine foredrag her.

Speak Your Mind

*