Kære Putin – løs mine problemer

I fredags var jeg i P1 for at fortælle om et russisk tv-fænomen: ”Direkte linje til Vladimir Putin” (Прямая линия с Владимиром Путиным – link til udsendelsen med engelsk oversættelse). Det var min hidtil mest skuffende medieoplevelse, da værterne ikke respekterede min taletid og min ekspertrolle. Man kan ikke vinde hver gang og især ikke i live-udsendelser. Selv om værterne ikke var så høflige, som jeg havde foretrukket, var det stadig godt, at de tog emnet op.

”Direkte linje til Vladimir Putin” er en spørgsmål og svar-session med Putin på direkte tv. Her kan borgerne stille spørgsmål til Putin om politiske og sociale problemer og få forklaret tingenes rette sammenhæng af landsfaderen. Der transmitteres live fra 50 regioner, og udsendelsen varer 4 timer. Sjovt nok var værterne meget overraskede over, hvor professionelt udsendelsen var tilrettelagt. Det siger vist mest noget om, at vi i Danmark måske stadig har et billede af Rusland som et tilbagestående land, når vores mediefolk kan blive overraskede over et russisk højkvalitetsprodukt.

“Vanvittigt show”
Både tilrettelæggeren og en af værterne brugte betegnelsen ”vanvittigt show” om fænomenet. Jeg synes egentlig ikke, at det er så vanvittigt endda. Det er derimod en rigtig smart måde at få etableret samhørighed mellem indbyggerne i og lederen af verdens største land. Når man har så mangfoldig en befolkning, er et stærkt og centraliseret styre næsten ikke til at komme udenom. (I hvert fald ikke når vi taler om Rusland. Til sammenligning er USA også stort og mangfoldigt og har en føderal demokratisk styreform, men Amerikas historie er langt mere homogen og kun 200 år gammel, hvorved dette kunne lade sig gøre. Rusland er en langt ældre, mere sammensat civilisation med en HELT anden historie og et HELT andet ideologisk grundlag og et HELT andet forhold mellem stat og individ. Men det må jeg skrive om en anden gang, kan jeg mærke). Tilbage til samhørigheden:

Hvis du har læst Kulturspejlet, ved du, at tilhørsforholdet står centralt i russisk kultur. Russerne er et overvejende kollektivistisk folkefærd, der støtter op om institutionen. (Hvad man så tænker og taler om privat rundt omkring i de russiske små køkkener, kommer ikke staten eller andre ved…) Med en befolkning, som er sammensat af så mange nationaliteter, religioner, oprindelige stammefolk og udlændinge og ikke mindst udlandsrussere, som Putin naturligvis også betragter som sine egne indbyggere, har lederen brug for at skabe samling. En årlig tv-udsendelse som denne med befolkningen i centrum er en snedig måde til at skabe orden i rækkerne. Når vi så lægger til, at russisk kultur er en konservativ og patriarkalsk en af slagsen, giver det god mening, at landsfaderen stiller sig til rådighed og lytter til befolkningens problemer – store som små.

Udsendelsen introduceres med oplysningen om, at 2 millioner seerne har støttet op om konceptet og stillet spørgsmål om landets økonomiske situation, benzinpriser, boligforhold, løn og sundhedssystemet. Spørgsmålene er tikket ind på mail, telefon, sms og via de russiske sociale medier Odnoklassniki og Vkontakte. Med på linjen sidder også ministre og guvernører, som kan hentes ind for specialviden, hvis præsidenten føler behov for det. Udsendelsen varer 4 timer, hvor Putin er på live без пауза – endnu en understregelse af præsidentens styrke og udholdenhed. Idéen med udsendelsen er at levere resultater – i hvert fald fra seernes perspektiv. Putin bruger chancen til at oplyse seerne om de præstationer, som den russiske regering har opnået i det forgangne år. Herefter går han i gang med at svare på spørgsmål fra seerne. Vi ser en Putin, som er tilpas, fokuseret, tydelig og frem for alt: rutineret.

Aftalt spil?
Hvor meget er aftalt på forhånd? Hvor kritiske er spørgsmålene? Det er naturligvis interessant for os i Vesten. Personerne er jo på live, så man kan ikke regne med, at alting er orkestreret. Selvfølgelig er der sket en omfattende screening af spørgsmålsstillerne, og emnerne er helt sikkert udvalgt til at understøtte politiske agendaer på vigtige områder – alt andet ville være åndssvagt af en statsleder i Rusland.

Når det er sagt, virker spørgsmålene ikke indstuderede, og de er ofte kritiske og åbenhjertige. Putin tager alle spørgsmål alvorligt, han anerkender, lytter og svarer. Det lykkes ham ofte lige at manifestere sine konservative familieværdier eller sit nationale fokus. Hvis han ikke kan svare, sender han den videre til sin minister eller guvernør. Hver spørgsmålsstiller efterlades med en forsikring om, at problemet bliver løst, hvormed Putin udviser et stærkt lederskab

Det er ikke første gang Putin afholder denne Q&A-session. Faktisk har han gjort det hvert år, siden han blev præsident. Han er den præsident, der bedst har forstået at positionere sig i tv-mediet. Det er nemlig udelukkende med dette medie, russerne kan nås. En lille procentdel bruger internettet for at få nyheder, en større del lytter til radio, men det er klart fjernsynet, som er leverandøren af politiske og indenrigs og udenrigs nyheder. Da alle fjernsynsmedier er Kreml-positive har Putin formået at positionere sig stærkt hos sin befolkning.

Så nej, jeg synes ikke, det er et vanvittigt show. Jeg synes, det er et utrolig smart træk af en dreven statsleder, der kender sit fag, sin position og sin befolkning.

Til slut: Hvis du vil høre en rigtig dygtig ruslandsekspertkollega udtale sig om samme emne, så klik ind på P4 Eftermiddag fra den 7. juni og lyt til Kim Frederichsen fortælle om Putins tv-transmission + lidt om fodbold-VM. Du skal ca. 32 min ind i udsendelsen efter Tina Dickow.

Speak Your Mind

*