Korruptionsstrategi # 4: Betal for at få dine ting igennem

Hver onsdag i juni måned vil du få et nyt eksempel på fremgangsmåder til at takle korruption. Det er en slags do’s and don’ts med eksempler fra danske virksomheder, som har udtalt sig om deres strategi til og erfaring med at håndtere korruption i Rusland.

I min research er jeg kommet frem til, at der er fire fremgangsmåder, som normalt anvendes af danske firmaer til at tackle korruption.

Jeg har i løbet af denne måned givet dig en masse do’s, og jeg vil slutte med et par don’ts. Korruptionsstrategi # 4 er en mulighed, som faktisk vælges til oftere, end vi bryder os om at tale om: Den handler om, at du betaler, hvad det koster for at få dine ting i gennem. Det er en fremgangsmåde som oftest benyttes af mindre virksomheder og af virksomheder, som ikke har så stor erfaring med Rusland og måske ikke har så stor pondus.

Betaler du nu, skal du betale altid
Du skal vide, at hvis du betaler, så skal du betale altid. Har du først betalt dig til en certificering eller betalt et beløb for, at man ser bort fra et manglende stempel, kan du godt regne med, at der er nogen, der på et tidspunkt finder det sted, hvor stemplet mangler. Det sker altid, når du er sårbar, og så er magtforholdet et andet, og beløbet er måske ti gange så meget denne gang som første gang, du betalte.

Som jeg skrev om i korruptionsstategi # 1 er det kotume, at de store multinationale selskaber følger Korruptionsstrategi # 1, hvor de tager klart afstand til al korruption. Her må jeg nævne en potentiel faldgrube, som man bør styre udenom: Der findes måder, hvorpå de store selskaber kommer uden om korruption på. De hyrer en russisk såkaldt konsulent til at håndtere papirarbejdet. Han betales et honorar og får herefter frie hænder til at administrere sit honorar. Blot han leverer resultater. En sådan praksis hører også til i don’t-afdelingen. Ikke desto mindre findes det som fænomen.

Korrupt Onsdag
Det var det sidste af mine indlæg i serien Korrupt Onsdag om de fire fire fremgangsmåder, som normalt anvendes af danske firmaer til at tackle korruption. Hvis du vil vide mere om emnet og læse de tre andre strategier, kan du læse mine andre blogindlæg om korruption her.

 

Forresten…

Har du set, at jeg har udgivet en e-bog om de fem mest profitable eksportbrancher i Rusland? Den hedder 5 veje til det lukrative russiske marked, og du kan læse mere om den lige her.

Del dette indlæg

Share to Odnoklassniki
Dette indlæg blev udgivet i Danske virksomheder i Rusland, Korruption i Rusland. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>