KULTURKLUMMEN: Ud med hyggen!

Hygge er et fænomen, vi danskere virkelig elsker at tage ejerskab for. Vi synes næsten, vi har eneret på begrebet hygge. Og det til trods for, at en hyggelig stemning hverken er betinget af kultur eller fysisk placering. Kan man kun hygge sig i Danmark? Nej da. Kan kun danskere hygge sig? Heller ikke.

Hvorfor synes vi så, at hygge er så enormt dansk? Fordi det er et fænomen, som står helt centralt i vores kultur. Vi siger det højt, når vi hygger os. Vi siger ikke ”Nu står vi sammen her og venter på bussen” eller ”Vi sidder her i biografen og venter på at filmen begynder”. Det vil virke åndsvagt sådan at proklamere, hvad vi foretager os. Men vi siger ”Ih, hvor vi hygger os” og ”Det er vil nok råhygge, det her!”. Det virker åbenbart ikke åndsvagt. Man er lige ved at tro, at hvis ingen har proklameret, at noget er hyggeligt, så har vi måske slet ikke hygget os. Når vi taler om hyggen, værner vi om den. Faktisk værner vi så meget om hyggen, at vi vil gå (alt for) langt for at opretholde den. Der lægges låg på familiefejder og konflikter på arbejdspladsen, for nu skal vi altså også prøve at komme godt ud af det med hinanden og have det hyggeligt sammen.

Danskere kan ikke lide konflikter. Uoverensstemmelser, måske. Men bestemt ikke konflikter. Det er utrygt, og vi har frygtelig svært ved at håndtere dem konstruktivt. Vi bærer måske nag, vi kan ikke sætte os ud over vores følelser, eller vi føler ikke, vi kan finde ordene til at tale om problemet. Derfor undgår vi helst at tage konflikten, og i hyggens navn ofrer vi vores integritet. Det er virkelig ærgerligt, og det er synd for os som folk, at vi skal gå rundt og være ude af integritet, fordi vi ikke har kultur for at tage konflikterne, når de opstår.

Grunden hertil skal findes i vores egalitære samfund. Vi er så lige, at vi står alene, når der er en konflikt. I et land som Rusland er man ikke så bange for konflikter, men der har man også et meget stejlt samfundshierarki. Det hænger nemlig så fint sammen, at man så altid har et sted at placere konflikten. Du kan sende den højere op i hierarkiet, og så kan ”far” løse det ved at give en ordre, som man retter sig efter, fordi det er ”far”, der siger det.

Her i Danmark er vi siden første skoledag blevet spurgt: Hvad synes du selv? Det er meget fint, men når man er meget uenige, hjælper det ikke altid, at man er trænet til at mene noget. Man skal også turde være i ubehaget. Det er vi ikke ret gode til. Vi spiser hellere en småkage og tager en kop kaffe, skruer lidt op for varmen på radiatoren, finder et blødt tæppe og ser en god film. Eller vi lukker i som en østers og beskæftiger os med noget andet, mens vi håber, at problemet forsvinder af sig selv.

Derfor er hygge ikke altid godt. Det bliver uhensigtsmæssigt, når vi opdrager hinanden til, at hygge er vigtigere end integritet. Ud med hyggen og ind med ubehaget! Ud med listefødderne og ind med ordene! Ud med nagbæreri og ind med ærlighed! Hvad kunne det ikke ende med, hvis vi alle turde sige, hvad vi mener, og blive i ubehaget for en stund? Mit bud er en tiltrængt forårsrengøring af sindet og en mere ærlig og moden måde at være sammen på.

Speak Your Mind

*