Min vej fra usikker idehistoriker til selvstændig vidensiværksætter

I 2008 blev jeg kandidat i idéhistorie og russisk fra Aarhus universitet. Under min uddannelse studerede jeg teologi et år i Strasbourg og var desuden i Sankt Petersborg som frivillig på børnehjem. Mit speciale handlede om totalitarisme og utopier og hed ”Hvordan jagten på lykken kan vende til det totalitære”. (Læs evt. artiklen Hvad koster lykken, som er skrevet på baggrund af mit speciale.)

Her ti år efter har jeg et velkørende enkeltmandsfirma og ser mig selv om en vidensiværksætter. Jeg tjener mine penge på min viden og mine talenter som oversætter, forfatter og underviser i kulturforståelse. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om min vej fra studie til mit nuværende job. Det gør jeg, fordi jeg kan godt huske, hvor abstrakt det var at forholde sig til erhvervsliv og karriere, når man ikke har lavet andet hele sit liv end at gå i skole og blive klog. Jeg var blevet meget klog, men mest på bøger og begreber, ikke på livet.

A-kasse og det helt forkerte job
Der stod i bøgerne, at når man var færdiguddannet, skulle man melde sig ind i en a-kasse. Så det gjorde jeg pligtskyldigt. Dengang skulle man søge 4 job om ugen. Jeg søgte kritikløst alt, der hed AC-medarbejder, funktionær, underviser, formidler, informations-, kommunikations- og webmedarbejder. Efter heldigvis kun to måneder på dagpenge fik jeg job i kommunen. Jeg blev revalideringsfaglig medarbejder på et arbejdsmarkedscenter, hvor jeg skulle afklare, om borgerne var parat til flexjob, ordinært arbejde eller førtidspension.

Som akademiker kunne jeg godt foretage vurderingerne, men jeg var ikke skolet til at tackle mennesker i livskriser. De skulle have valgt en socialrådgiver. Men de valgte mig, og jeg skyndte mig pligtskyldigt at sige ja, fordi a-kassen sagde, at man altid skal tage jobbet, hvis man får det tilbudt – også selv om jeg faktisk ikke rigtig vidste, hvad revalidering var.

Jeg gjorde mit allerbedste for at få jobbet til at give mening for mig. Men efter ni måneder sagde jeg selv op. Det må man ellers ikke som næsten nyuddannet, sagde min fagforeningsrådgiver i telefonen, så jeg skyndte mig at lægge røret på. For mig var det for stressende et arbejde, og jeg kunne ikke stå inde for, hvordan man behandlede disse sårbare borgere i systemet.

Et meningsfuldt arbejde og CVR-nummer
Gennem a-kassen fik jeg et løntilskud i en naturforening for børn og unge, hvor jeg havde været frivillig. Jeg arbejdede i et halvt år som kommunikationsmedarbejder, hvor jeg skrev tekster, lavede grafik, webarbejde og var redaktør for medlemsbladet. Et dejligt arbejde og meget meningsfuldt for mig. Derefter søgte jeg fondsmidler til at lave et projekt i foreningen om børn og natur og smartphones. På den måde blev jeg fri af a-kassens mange regler.

Ved siden af mit arbejde i naturforeningen arbejdede jeg om aftenen som freelance oversætter for et udenlandsk bureau, som jeg fik kontakt med via Jobindeks. Jeg fik et CVR-nummer, og sådan blev jeg selvstændig. Da mit projekt udløb, ville jeg ikke tilbage til a-kassesystemet. Så jeg gik all in og levede af at oversætte.

I det stille havde jeg en blog om russisk kultur: www.ruslandseksperten.dk. Den blev mere og mere besøgt, og pressen begyndte at ringe for at få udtalelser til artikler og interviews i radio og tv. Jeg var blandt andet i Deadline for at fortælle, hvorfor russerne bakker op om en stærk leder som Putin. Jeg tog kurser i online markedsføring og udbyggede min blog med nyhedsbrev, podcasts og videoer. Så begyndte virksomhederne at booke mig til foredrag og kulturtræning af deres medarbejdere, så de bedre kunne samarbejde med deres russiske teams og partnere.

Bogudgivelse
I 2016 samlede jeg al min viden om kulturmøder og erfaring som kulturtræner i en bog, Kulturspejlet, som blev udgivet på Turbine Business. Bogen giver mig yderligere foredrag og kulturtræninger og er med til at konsolidere mig som kulturekspert. Den har også åbnet op for, at jeg kan udgive klummer og debatindlæg i de danske medier.

Nu har jeg en god forretning med en omsætning på en lille million om året. Jeg lever dels af at oversætte tekniske tekster og markedsføringstekster for danske og udenlandske bureauer og dels af at holde foredrag og undervise i kulturforståelse inden for det offentlige og det private erhvervsliv.

En typisk arbejdsdag
Når jeg arbejder hjemme: Jeg sender familien afsted, laver yoga og dimser lidt på Facebook. Så går jeg i gang med at lave de oversættelser, som har deadline i dag. Jeg træner og spiser frokost. Herefter researcher f.eks. jeg på et emne, jeg snart skal holde oplæg om. Jeg øver min præsentation og administrerer mails og todos. Kl. 16 henter jeg børn og holder altid fri om aftenen.

Når jeg skal holde foredrag/kulturtræning: Jeg står op og gør mig klar. Jeg sørger for, at jeg har den rigtige fremtoning til foredraget, alt efter om det f.eks. er en skole eller en virksomhed, jeg skal holde oplæg for. Jeg tager toget eller kører hen til kunden, hvor jeg holder mit foredrag. Ofte inviteres jeg på frokost eller skal snakke lidt bagefter. Så kører jeg hjem. Dagen efter følger jeg op på de ting, der blev aftalt. Hvis jeg har optaget min snak på lyd, redigerer jeg lyden og lægger op på mit websted, så deltagerne kan downloade sammen med relevante links og andet materiale. Jeg får sendt faktura og lavet de praktiske ting. Tit er jeg blevet inspireret til at skrive et blogindlæg eller en klumme, så det får jeg klaret, mens pointerne stadig er friske i erindring.

 Mine arbejdsopgaver:

  • Oversættelser fra engelsk, tysk, fransk, russisk, svensk og norsk til dansk
  • Forberede og afholde oplæg eller foredrag
  • Skrive klummer og blogindlæg
  • Arbejde på min næste bog, der udkommer i 2020 og skal handle om danskere og lykke
  • Administration: fakturaer, budget, skat, moms, revisor
  • Give interviews til pressen, ekspertoptræden i tv og radio om russisk kultur og Putin, f.eks. under præsidentvalget i marts
  • Tage hånd om min faglige udvikling, f.eks. har jeg taget en Mini-MBA, fulgt kurser i online markedsføring, taget en mentoruddannelse og lært, hvordan man holder foredrag

Sådan bruger jeg min faglighed fra uni
Som kulturtræner: Jeg er humanist i erhvervslivet. Det er en vigtig rolle, der balancerer djøffere og andre DTU-typer. Det gælder om at tale ud fra, hvor kunden er. Hvis en kunde er meget fokuseret på bundlinje og tidsoptimering, er det faktisk meget nyttigt for dem at begrebsafklare profit og tidsopfattelse. Med ny indsigt kommer der nye resultater.

Når jeg laver kulturtræninger, undersøger jeg en række idéer sammen med tilhørerne: Magt, hierarki, lykke, tillid, tryghed og ser på, hvordan begreberne gør sig gældende på forskellig måde i f.eks. dansk og russisk kultur. Da jeg udviklede min kulturmetode og mit kulturtræningssystem, og især da jeg skrev min bog, trak jeg på den idéhistoriske metode, når jeg skulle forklare begreber som tillid og relationsopbygning.

Selv om jeg ikke taler direkte om det med mine kunder, så beskæftiger jeg mig i høj grad med menneskets mulighedsbetingelser for at opnå forståelse og indsigt – hvad begrænser os? Idéhistorie er jo et studie i, hvorledes en idé gør sig gældende. Det vil sige ved hvilke omstændigheder, den er opstået, under hvilken indflydelse den virker, og hvordan den indvirker på sine omgivelser. Derfor har idéens gyldighed ingen reel betydning for den idéhistoriske analyse. Her adskiller idéhistorie fra filosofi. Men i den virkelige verden skal tingene have en nytteværdi, de skal omsættes til resultater. Så det hjælper ikke at sidde fast oppe i idéernes verden, hvis man vil skabe noget sammen med andre.

Som oversætter trækker jeg på mine akademiske kompetencer og de ting, jeg lærte på mit sprogfag russisk. Jeg bruger min evne til at lære nyt, forstå komplekse ting, hurtigt danne mig et overblik over en meget stor tekstmængde og sikre kvaliteten konsistent gennem hele opgaven.

Mit karriereråd til nuværende studerende på Idéhistorie
Tag ansvar, og regn ikke med, at nogen giver dig noget. Du skal selv skabe dit arbejdsliv. Fokuser på det, du er god til og brænder for – ikke hvad andre fortæller dig, du skal og bør. Hvis du sidder på den forkerte pind, fordi nogen har sagt, at du skal søge alle de jobs, der er, og at du skal tage imod jobbet, du bliver tilbudt, selv om du ikke trives med det, så kan du ikke levere optimalt. Det kan være udmærket til at få erfaring, men se at komme videre, inden du bliver sur og ked af livet.

Undgå så vidt muligt a-kassesystemet, hvis du på nogen måde kan klare dig uden. Det ødelægger ethvert initiativ og får dig til at tænke i kasser. A-kassen er et sikkerhedsnet, men ikke et man behøver at bruge. Der er andre veje. Jeg er selv medlem af en a-kasse, har en sygeforsikring og pensionsopsparing, men hvis jeg er sund og rask, vil jeg til enhver tid hellere arbejde i Netto, mens jeg søger job, end begrave mit initiativ og min selvstændighed i dagpengesystemet.

Hvis du vil være selvstændig, så tag ansvar for at tjene dine egne penge. Tag styringen selv, og regn ikke med, at andre af sig selv kan se lyset i dit projekt. Det kan de først, når du har succes. Skaf hjælp, uddan dig, tag kurser, følg mennesker, som har de resultater, du drømmer om. Lav et hæderligt stykke arbejde hver gang. Så kommer kunderne tilbage efter mere. Det tager mange år at opbygge en god forretning. Hav tålmodighed, hold fokus, og find glæden i det lange seje træk. Så begynder resultaterne at tikke ind, og det er så mega fedt!

Find noget konkret til at balancere det abstrakte og generaliserende ved idéhistorien. For mig var det russisk kultur og mine sproglige evner. Find ud af, hvad dit eller dine talenter er, og sats på det. Lad dit talent og dine passioner guide dig, når du skal skabe dit arbejdsliv, og brug så idéhistorien til at kvalificere det, du kommer til at arbejde med. Idéhistorien er en slags kvalitetssikkerhedsnet, som giver dit arbejde en unik dimension. Du kan se noget, de andre ikke kan. Nuancer eller aspekter, som lige netop mangler, for at projektet bliver helt i top. Men du kan ikke beskæftige dig udelukkende med idéhistorien, medmindre du vil undervise i det. Du skal have noget konkret at anvende dine idéhistoriske kompetencer på.

Vejen til det rigtige job er ikke lineær
Måske har du det som mig: Når jeg læser portrætinterviews af seje iværksættere eller unge eliteforskere, finder jeg mig ofte i en situation, hvor jeg beundrer dem, jeg læser om og tænker, at jeg da aldrig vil kunne opnå noget lignende. Her hjælper det at huske, at når vi sammenligner os med andre, kommer vi nemt til at slå os selv hjem, fordi vi sammenligner vores svageste sider med deres stærkeste. Jeg så for nylig dette meget rammende billede:

Jeg har selv været på afveje og gået ad stier, som senere skulle vise sig at være spild af tid og penge. Som dengang jeg tog til Belgien for at lære at blive tolk og brugte 30.000 på opholdet blot for at konkludere efterfølgende, at jeg ikke har anlæg for og lyst til at være tolk. I lang tid syntes jeg, at mit russiskstudie var en underlig omvej. Men det viste sig at være en berigelse på et niveau, jeg slet ikke kunne have forudset.

Omverdenen spejler og anerkender os positivt, når vi følger den lige vej, for det er nemt at forholde sig til. De kan jo ikke høre, hvad hjertet hvisker om. Det kan vi knapt selv, og det må vi øve os på og finde mod til at gøre hele livet.

Speak Your Mind

*