Misforståelser i samarbejdet med russerne

Foruden kulturtræning løser jeg oversættelsesopgaver for danske virksomheder med eksportsamarbejde i Rusland. Det giver et fint indblik i kommunikationen mellem den danske og den russiske part. Det er meget tydeligt for mig, at man kommunikerer fra meget forskellige steder. Derfor vil jeg i dette blogindlæg opsummere de områder, hvor hhv. den danske og den russiske part kommunikerer fra vidt forskellige steder. Det vil forhåbentlig give jer et par forklaringsmodeller til at forstå/tilgive/acceptere forskellighederne i kulturen.

Sproget:
Oftest kommunikerer man på engelsk, men det kan være nødvendigt at få en oversætter ind over for at være helt sikker på, at alt er tydeligt. Især hvis nuancerne er vigtige.

Når russerne får lov, er de faktisk gode til at forklare konteksten for deres forretningsvilkår. De ved godt, at de har meget komplicerede regler for fortoldning og certificering. De har også styr på, hvilke regler og love, der komplicerer import af danske varer.

De kender deres branche, og de, der har erfaring med at samarbejde med Vesten, kan forklare sig, så udlændinge forstår det. Det er russerne imidlertid bedst til på deres modersmål. Derfor er det er god idé at bruge en oversætter eller tolk, når tingene skal forklares i bund. Se det som en service for russerne og som en god investering.

Den generelle tone:
Jeg oplever, at danskeres tone på skrift ofte er meget empatisk og (ofte lidt for) venlig. Det står ofte i kontrast til den russiske kærlighed til formaliteter, som især er tydelig i det skrevne sprog. For at sikre det samme niveau af respekt, kan danskere med held formalisere deres tone. Svulstige og komplicerede høflighedsfraser hører faktisk hjemme i en skrivelse til en russisk forretningspartner.

Uenigheder:
Russere starter ofte deres breve ved at gå direkte til sagens kerne, en undskyldning/anklage/spørgsmål. Danskere sætter gerne konteksten som ramme, taler lidt om den varme grød og kommer så frem til pointen.

Danskere er generelt konfliktsky og behagesyge, når de skal fremstille en sag, og de forklarer sig i bisætninger, for at dække sig ind, hvis der kan være optræk til en konflikt. Her er russerne meget anderledes. De kalder en spade for en spade og finder det ret uhøfligt, når danskere undgår konflikter.

Virtuel kommunikation kan betyde misforståelse, når du samarbejder med russereDetaljer:
Russere går ofte meget op i forkerte/ukorrekte detaljer: De lader sig bremse af dem og søger højere op i hierarkiet for at løse dem. Når danskere støder på en forkert detalje, foretager de ofte en vurdering af, om det forhindrer dem i at løse opgaven. Hvis det ikke forhindrer dem, fortsætter de. Hvis det forhindrer dem, ser de på, om de selv kan løse det. Hvis det ikke er muligt, inddrager de andre for at løse problemet.

Når en russer så tager fat i den danske part vedrørende en for danskeren helt ubetydelig detalje, handler det om, at russeren har andre forretningsvilkår. For dem er det ikke ubetydeligt, at der for eksempel bliver ændret i en formular. Så passer det nemlig ikke længere til en anden formular, og russerens arbejde bliver pludselig meget kompliceret.

Personlige relationer:
Til sidst vil jeg sige, at russerne går meget op i hvilke personer, de samarbejder med. Så hvis der skal udskiftes personale og kontaktpersoner fra dansk side, er det meget vigtigt, at der lægges kræfter i at opbygge en relation på ny. Helst med et besøg i Rusland eller et besøg fra dem her i Danmark. Det vil spare jer mange ressourcer i det lange løb, da misforståelser og problemer løses meget nemmere, når relationen er fasttømret.

Speak Your Mind

*