Opskrift på en ægte russisk vetjerinka

En russisk vetjerinka er præcis, hvad det lyder til at være. En russisk aften med alt hvad dette indebærer: Skåltaler, russisk mad, champagne åbnet med sabel, vandpibe med æbletobak, nærvær, ærlig snak og masser af mavegrin.

Det findes et begreb i russisk kultur, der hedder кухонные разговоры (køkkensamtaler). Jeg læste om det, da jeg studerede russisk. Det opstod i sovjettiden, hvor man ikke (risiko)frit kunne udtrykke sine meninger om f.eks. politik, kunst, kultur eller videnskab. I hvert fald ikke hvis disse meninger var i modstrid med den herskende samfundsideologi. Så de nære og ærlige samtaler blev henlagt til de små køkkener rundt om i det russiske rige. Her kunne man med sænkede stemmer udveksle synspunkter med de udvalgte mennesker, man nærede tillid til. Tillid er her et vigtigt nøgleord. For et enkelt ord til en forkert person om en forkert mening, og du blev sendt til det helt forkerte sted. Læs f.eks. Aleksandr Solsjenitsyns bog Gulag Øhavet eller Anne Aplebaums bog GULAG for at lære mere om disse helt forkerte steder).

Jeg ønskede af hele mit unge russofile studenterhjerte at prøve at sidde i et russisk køkken og være en del af en sådan hemmelig køkkensamtale. Jeg tror, jeg allerede dengang fornemmede, at der ikke findes noget bedre mellem mennesker end nærvær, ærlighed og fortrolighed. Det fine er, at det slet ikke er svært at få adgang til russernes fortrolighed. Man skal blot afkode, hvordan man opbygger tillid.

Nå, tilbage til min russiske vetjerinka: Jeg havde længe haft et ønske om at samle de russiske/hviderussiske/ukrainske kvinder, jeg kender, og præsentere dem for hinanden og for nogle af mine gode veninder fra russiskstudiet. Tanken var at skabe en прекрасная русская ветеринка hjemme i køkkenet i vores lille rækkehus i Brabrand. Det lykkedes over alt forventning. Her får du opskriften:

Forberedelse:
Jeg tog ud til Eurodeli, der ligger i Århus Vest. Butikskæden findes i flere danske byer, og den har alt, hvad du kan drømme om af østeeuropæiske fødevarer. Jeg blev overrasket over, hvor stort udvalget var. Butikken er på størrelse med en lille Netto, og der var virkelig et stort og interessant udvalg. Det meste kendte jeg ikke eller kunne ikke læse, hvad var. Jeg kastede faktisk bare alt det ned i kurven, som jeg syntes, så spændende ud. Så måtte menuen manifestere sig bagefter.

Efter at have lånt en sabel af min seje veninde Ibber (sej, som i: hun har en sabel!) var jeg klar til min russiske vetjerinka. Jeg havde købt russisk champagne, pelmini, smetana, kaviar, sure agurker, små brødtern med smag, russisk konfekt og solsikkefrø og nogle små sild (som INGEN ville spise!).

Menuen:
Heldigvis har russerne kultur for at medbringe en ret til sådanne arrangementer, så jeg behøvede ikke at stå for det hele selv. De andre kom med lækre russiske salater, og jeg endte med at lave pelmini, borstj, mimosasalat, blini med kaviar og pirozhki. Opskrifterne fandt jeg på nettet, og i den forbindelse får du lige alletiders tip: Youtube! Der er masser af ægte russere, som viser, hvordan man laver borstj og pirozhki, og hvad du nu måtte ønske dig.

 

Pelmini skal åbenbart have maaaaaassser af vand, hvis du spørger min smukke veninde Larisa. En gryde på 10 liter blev efter længere tids diskussion accepteret, og vi ventede og ventede på, at vandet med laurbærblade kom i kog. Så blev de frosne pelmini (en slags ravioli) hældt ned og kogt i nogle minutter. De blev serveret med smetana (russisk creme fraiche). Det var så mega lækkert! Det bedste ved pelmini er, at man kan gemme resterne og varme dem på en pande med smør. Det tenderer til comfort food – så nice!

Borstj har jeg lavet mange gange, og jeg havde noget bone broth i fryseren kogt på okseben, så jeg tog den nemme løsning og lavede almindelig kraftsuppe, smed nogle rodfrugter deri sammen med revet rødbede og nogle tykstegsbøffer skåret i små tern, som var svitset på panden med løg. Når det hele har taget smag, og retten er klar til servering, skal man lige huske at komme en lille revet rå rødbede i, så den røde farve bliver helt rigtig. Man kan servere med eller uden creme fraiche. Borstj bliver bedst, hvs man laver den en dag eller to i forvejen, har den på køl og varmer den op inden servering. Så har alle ingredienserne taget den rigtige smag af hinanden. Det havde jeg så ikke lige tænkt på. Men det var stadig en succes. Det dejlige ved russere er, at de bliver vildt glade, når man prøver at lave deres mad, så de tilgiver heldigvis alle skønhedsfejlene.

Mimosasalat findes i mange varianter, og den, jeg lavede, er vist slet ikke russisk. Det var min tyrkiske svigermor, som tippede mig om den. Hun lavede den til en kvindeaften, og den var en kæmpe succes. Måske er den centralasiatisk. Den er i hvert fald lækker. Man laver den i lag, og mellem hvert lag lægger man salt og et lag mayonaise – kan man ønske sig mere? Lagene består af kogte revne kartofter, kogt kylling i små stykker, kogte revne gulerødder, kogt æg i tern og til sidst let kogte, revne rødbeder. Når man så kommer det sidste lag maoynaise på, bliver den flot lyserød. Kan virkelig anbefales!

Blini er det samme som pandekager. Så jeg lavede en masse pandekager, købte to slags kaviar og noget dild (russerne elsker dild), anrettede det, og så var den hjemme.

Pirozhki kalder vi på dansk for pirogger. Boller med fyld. Tit er det noget kød eller nogle grøndtsager eller svampe, som er svitset på panden. Det kan også være kogte æg i tern, som jeg kom i mine sammen med stegt bacon. Min tyrkiske svigermor laver dem med spinat og feta. Også virkelig lækkert. Her var Youtube en hjælp, for der er åbenbart en speciel teknik til at lave piroggerne, så de bliver gode. Jeg fandt en masse gode tips på den måde.

Det virker ikke til, der er så mange regler for serveringen af retter til en russisk vetjerinka. I dansk kontekst har vi jo en ret streng rækkefølge med suppe+steg+is (forret, hovedret, dessert), men til russiske middage kan man servere mange forskellige retter på en gang, altid gerne flere salater (med masser af mayonaise). Det vigtigste er, at man hygger sig, at alle hele tiden har noget i glasset, og at alle bliver så propmætte, at de knap nok kan gå. Jeg tror, jeg vist glemte at nøde/tvinge mine gæster til at spise. Det er ellers noget, enhver russisk vært formår.

Ingen russisk fest uden champagne
Noget af det bedste ved at spise på russisk maner er, at der bliver serveret champage. Champagne passer til nærmest enhver type måltid, og det er så eminent lækkert til at løfte stemningen. Sammen med champagnen eller vodkaen hører en skåltale. Vi fik ikke holdt så meget på formerne og glemte at holde dem i den rigtige rækkefølge, men det var vist fordi vi snakkede for meget. Jeg havde inviteret en håndfuld virkelig dejlige damer, som ikke kendte hinanden i forvejen. Det gjorde ikke nogen forskel, der blev hygget fra første øjeblik.

Da vi jo var i besiddelse af en sabel, måtte vi ud i haven og åbne flaskerne på ægte russisk maner. Hold da fast, det var sjovt! Senere blev vandpiben fundet frem, og den søde duft af æbletobak, som sendte tankerne hen til kaukasus og de centralasiatiske lande, blandede sig med de gode samtaler på både russisk og dansk.

Når jeg holder foredrag om russisk kultur, ynder jeg at fortælle om mit første ophold på egen hånd i Rusland. Det var dengang, jeg som studerende tog til Sankt Petersborg for at arbejde som frivillig på et børnehjem. Dengang udviklede jeg en stærk aversion mod dårlig russisk mad uden smag, senge uden madrasser og toiletter uden døre, og jeg lovede mig selv, at jeg først ville tilbage til Rusland, når jeg havde råd til rejse og bo på første klasse. Denne aften har været Rusland på første klasse. Maden var den ægte hjemmelavede russiske mad, gæsterne var de ægte, kærlige russere, og samtalerne var de ægte russiske køkkensamtaler.

“Tak fordi du fik os til at føle os som hjemme”
Sådan lød det fra mine gæster, og en større kompliment gives vist ikke fra en russer. Jeg var høj i flere dage over denne aften. Den unge Mette fra russiskstudiet, der havde læst om de russiske køkkensamtaler, havde nu oplevet en af de allerbedste af slagsen.

Speak Your Mind

*