Oversigt: Kulturelle faldgruber i eksportforretningen

Danskere, der gør forretning i Rusland, kan nikke genkendende til de kulturelle faldgruber. Forskelle i mentaliteten og kulturen. Ting, som måske umiddelbart ikke virker så vigtige i forhold til finansering, logistik eller jura. De danskere, der gør forretning i Rusland ville også ønske, at de have været mere strategisk med den kulturelle del. Mange problemer kunne være undgået, mange penge og meget tid kunne være sparet, hvis de havde sat sig ind i de specifikke kulturelle udfordringer, som det russiske marked byder på.

Gør ikke samme fejl. Vær i stedet strategisk og forbered dig ordentlig på det russiske marked. Kulturtræning er den bedste måde til at komme foran problemerne og tackle de udfordringer, som samarbejdet med russerne byder på.

I kulturtræning lærer du at:

  • forstå den russiske sjæl og historie og dens betydning for forretningsvilkårerne
  • navigere i det russiske hierarki
  • forstå dagligdagen på en russisk arbejdsplads
  • tilpasse vores vestlige ledelsesstruktur til den russiske top down management
  • slippe for tidskrævende misforståelser i kommunikationen
  • spare tid og penge ved et smidigt kulturelt samarbejde
  • konflikthåndtering
  • forhandlingsteknik
  • takt og tone i russisk business

Der findes tre faser i eksportforretningen, hvor de kulturelle faldgruber spiller ind. Ved at være på forkant i disse faser, kan du nå længere, hurtigere og billigere med din eksportforretning i Rusland. Læs denne oversigt og find ud af, hvor du er i forløbet. Det er aldrig for sent at investere i kulturtræning. Se evt. udtalelser fra mine kunder, som allerede har gjort brug af kulturtræning, så du kan få en fornemmelse af resultaterne.RuslandsekspertenFase 1: OPSTART

I denne fase handler det om opstart på det russiske marked. Her skal du forberede dig ordentligt til opbygning af distributørnet, forhandling med samarbejdspartnere, etablering af repræsentation eller udbygning af kundesegment. Kultur betyder mere, end du regner med, og du kan spare mange penge og meget tid ved at være strategisk omkring at få en smidig og effektiv relationsopbygning med din russiske partner.

Det er også i denne fase, du ansætter medarbejdere, f.eks. area managers/export managers. Klæd din nye medarbejder på ved hjælp af kulturtræning, så han er effektiv fra day one. Det er dyrt at ansætte – og meget dyrt at ansætte den forkerte. Sørg derfor for, at din kandidat er klædt på til at tackle den russiske forretningskultur, så du ikke mister salg på grund af kulturel inkompetence.

Fase 2: SKAB EN BÆREDYGTIG FORRETNING

I denne fase har du fokus på at skabe en bæredygtig forretning. Det er her, relationsopbygningens skal stå sin prøve. Det er også her, alle kulturforskellene spænder ben for det frugtbare samarbejde. Du skal være til stede fysisk og være 120 % på opgaven. Hver gang du er i Rusland, føles det som om, du starter forfra. Selvom du har ansat den rigtige, har distributørerne på plads og føler, I er nået til en forståelse, kan du opleve, at du flyver hjem fra Rusland, og når du ringer for at følge op mandag morgen, er der ingen, der tager telefonen. Relationen skal dyrkes igen og igen, indtil tilliden og den gensidige forståelse er helt på plads. Det er ikke noget, du kan uden videre. Det kræver et kulturelt kompetent mindset, som kulturtræning giver dig.

Fase 3: EFTER HVEDEBRØDSDAGENE

Når I har været i gang i et stykke tid, begynder kulturforskellene at vise sig i form af misforståelse, manglende tillid, bureaukrati, frusterede medarbejdere og alt for mange rejser til Rusland for at løse problemer. Her giver det utrolig god mening at få en kulturtræner på banen. Eventuelt i forbindelse med et besøg fra Rusland, så I kan italesætte udfordringerne på en ufarlig måde ved at referere til kulturforskelle. Jeg har stor succes med at træne de relevante teams, der til dagligt kommunikerer med Rusland, men også alle relevante ansatte samlet, både på direktørgangen og i teknikergruppen.

Kulturtræning kan foregå 1-til-1 eller i grupper. Jeg kommer ud på jeres virksomhed og træner. Ring til mig for at få en snak om jeres behov, eller se mere om min kulturtræning her.

 

 

 

 

Speak Your Mind

*