Oversigt over Kulturmetodens system

Kulturmetoden er en lille metode, som jeg har udviklet i løbet af min karriere som kulturtræner. Den er som sådan hverken unik eller original, da al kulturtræning starter med, at vi skal se på os selv først.

Det giver så god mening for mig, at vi først skal forstå, hvem vi selv er i mødet med andre. Så det har været mit udgangspunkt, når jeg kulturtræner. Efterhånden har jeg kunnet se en dybere sammenhæng, og jeg har skabt et tankesæt, et system og en metode til at undervise andre i at begå sig i fremmede kulturer, uden at kulturmøderne og kultursammenstødene udvikler sig til kulturchok. Denne metode kalder jeg for Kulturmetoden, og den danner grundlaget for min bog Kulturspejlet – nøglen til global succes. I bogen lover jeg dig en oversigt over Kulturmetoden system. Den kan du downloade her:

report_906x714

Du skal blot højreklikke på billedet ovenfor eller dette link og trykke på Gem som… og gemme den på din computer.

Det hele starter med os selv
Kulturmetoden foreslår en alternativ måde at være sammen i verden på. En måde, hvor begge parter tager ansvar for det, som de selv bringer til bordet. Måden er at være bevidst om og reflektere over din egen kultur og din egen rolle i kulturmødet. Det er det første og vigtigste trin.

Metoden tager også udgangspunkt i, at vi danskere er ekstreme på en række områder. Vi er for eksempel ekstremt tillidsfulde, hvor de fleste andre landes kulturer er moderat eller meget lidt tillidsfulde. Vi har også et ekstremt fladt hierarki, hvor de fleste andre lande har et moderat eller meget stejlt hierarki. Vi adskiller os altså fra en meget stor del af verden på en række vigtige områder. Når vi interagerer med andre kulturer, gør vi klogt i at forstå disse ekstreme sider af vores danske folkekarakter. Vi skal først se på os selv, og hvad vi har i spil. Herefter kan vi se på, hvordan verden ser ud for den anden part. Når vi har set på os selv og den anden, kan vi se objektivt på forskellen og finde frem til en gennemtænkt, ansvarlig og konstruktiv måde at håndtere denne forskel på.

Metoden er i al sin enkelhed:

  1. Se på dig selv
  2. Se på den anden
  3. Se på forskellen
  4. Håndter forskellen

Foruden denne lille refleksionsøvelse har jeg udviklet tre redskaber, som hjælper os til at håndtere kulturelle konflikter:

Ryd op i dine fordomme:

Grisen-og-dullen

Bliv på egen banehalvdel:

Spejlteorien

Tag ansvar for dine resultater:

Offer-og-martyr

Og så selvfølgelig de 7 områder, hvor danskerne er ekstreme:

  • Tillidstaxameteret
  • Tidsopfattelsen
  • Hierarkipyramiden
  • Machoindekset
  • Tryghedstermometeret
  • Følelsesbarometeret
  • Tilhørsforholdet

 

PS: Hvis du er nysgerrig på, hvordan en kutlurtræning foregår, kan du se denne video, hvor jeg fortæller om russisk kulturtræning:

 

Speak Your Mind

*