Rusland – det forjættede (landbrugs)land

Her på bagkanten af krisen er det igen interessant at kigge mod øst mod det russiske gigantmarked.

Rusland står over for et kvantespring i landets landbrugsindustri kunne vi høre Solveig Bjørnestad fortælle i P1 Business d. 10. marts 2010. Væksten er på vej frem, og den kæmpestore russiske fødevareindustri skal have moderniseret sit produktionsudstyr. Det giver mulighed for dansk erhvervsliv. Danske virksomheder, der kan levere varen, kan få spændende opgaver, hvis de slår til nu. Vi taler om mejerier, slagterier og anden procesforarbejdning, som skal have moderniseret sit udstyr.

Rusland går nemlig efter at blive 100 procent selvforsynende, og det kræver teknologi og udstyr, som landet ikke har. Så det gælder bare om at komme med på vognen, siger p1-værten. Hun bakkes op af Anders Bruun, Dansk Industri i Moskva, der fortæller, at Rusland har utrolig meget jord og derfor har et landbrugspotentiale, som er kæmpestort. Det har ligget stille pga. de store politiske omvæltninger, der er sket i landet de sidste 20 år. Men både russisk regering og russisk erhvervsliv ønsker nu at udbygge landbruget. Når primærproduktionen kommer op at køre, dvs. grise, køer, geder og får, så vil der være et marked for forarbejdning og fødevareteknologi, og der er her, Dansk Industri ser en åbning.

Poul Jakob Erikstrup fra den danske ambassade i Moskva understøtter dette, idet han fortæller, at russernes udstyr er stærkt forældet, og det skønnes, at der er halvdelen af udstyret skal fornyes inden for de kommende 10 år. De har brug for opdateret teknologi her og nu. Som det ser ud nu, kan Rusland ikke selv forsyne sine indbyggere med fødevarer, og det er for økonomisk uholdbart at importere, så landet arbejder henimod at blive selvforsynende, hvilket kræver en opgradering af teknologisk udstyr, procesudstyr, udvikling og knowhow.

Samhandlen med Rusland var ellers gået i stå for et år siden, for det var ikke muligt at få kreditforsikret varerne. Det er f.eks. efter al sandsynlighed derfor, Jysk trak følehornene til sig efter at have meldt ud til pressen i december 2007, at de ville åbne butik i Petersborg på grund af de store markedsfordele. Renterne var simpelthen for høje. Men nu lysner det. Hans Østergård Petersen fra APV fortæller, at der er flere investorer, der kan få kreditforsikret hos russiske banker. Det er det første konkrete tegn på, at tiden er ved at være moden. Han mener, at det er vigtigt at komme i gang, da det tager lang tid at komme ind og manifestere sig og blive accepteret på det russiske marked, så det tilrådes at komme igang hurtigt.

Poul Jakob Erikstrup fra ambassaden mener også, at der er ting i markedsøkonomien, der peger i den retning. Der er to faktorer på kort sigt: Den ene faktor er, at væksten er genskabt i den russisk økonomi fra december 2009. Man taler om en vækst på op mod 4 procent, hvor OECD forventer en vækst i USA på 2.5. Den anden faktor er, at kreditmuligheden i det russiske samfund er på vej tilbage. Den russisk regering er villig til at optage udenlandske lån for at stimulere den vækst, der skal i gang, og den modernisering, som er vigtig for landet.

Men det går hurtigt. Det går faktisk så stærkt, at de russiske producenter af fødevareteknologi kan ikke være med, hvorfor der er et potentiale for dansk industri. Det lover dog ikke godt for Arla, som har stor succes med at eksportere blandt andet ost til Rusland, og som satser på Rusland som et vækstmarked.

Det ser jo ud til, at der er frit valg på alle hylder, så hvad forhindrer så dansk fødevareindustri i at komme bredt ind på det russiske marked? Forhindringerne er frygt, for når jeg siger Rusland, så tænker du mafia, korruption, bestikkelse, eller gør du? Dansk Industris Anders Bruun mener, at det er et 90’er image, som russerne stadig lider under. Hans analyse er, at der nu er et forretningsliv i Rusland, som udvikler sig rent forretningsmæssigt – dvs. der er varer, der bliver produceret, og der er varer, der bliver solgt. Det er den største del af økonomien i dag, og selv om der er områder af økonomien, som er ureguleret, bliver den andel mindre og mindre. For en dansk eksportør er det i bund og grund et spørgsmål om at have de rigtige produkter og være tilstede på markedet. Så får man de ordrer, man gerne vil have.

Jeg tror, at Anders Bruun har fat i den lange ende, men han får det ikke rigtig kommunikeret ud. For ja, det er et image-problem, men det handler jo også om, at danske erhvervsfolk skal oplyses og klædes på til at komme ud over den fordom. Hvordan det kan lade sig gøre, er netop hvad jeg har sat mig for at finde ud af, dels med denne blog og dels med et større projekt om kommunikationen mellem danske og russiske virksomheder.

Læs også: Danskernes mentale barrierer på Rusland

Kilde:
P1 Business d. 10. marts 2010

Speak Your Mind

*