Russiske unge gør som der bliver sagt

13346926_766400900164017_3804641163719795769_nHar du også undret dig over, at mange russiske medarbejdere er ekstremt pligtopfyldende, når de vel at mærke har fået en tydeligt defineret opgave fra en overordnet? Eller at de bliver på arbejdspladsen, selvom klokken har passeret aftensmaden, og at de ikke hænger sig i de tidspunkter, vi har udstukket for almindelig arbejdstid? Og har du lagt mærke til, at når der er en tydelig deadline, så arbejder især de russiske kvindelige ansatte arbejder sig en pukkel til, hvis det er blevet gjort klart af deres overordnede, at det er en meget vigtig opgave?

Det handler om mindset, og hvordan vi har lært at modtage og udføre en opgave. Vi overser nemlig et vigtigt område, når vi taler om kulturforskelle mellem danskere og russere. Det er børneopdragelse.

Lad os dvæle lidt ved den danske børneopdragelse – som jeg faktisk synes er ret ekstrem, når vi ser os rundt i resten af verden. F.eks. venter vi med at give karakterer, til børnene komme i 7.-8. klasse. Hvorfor det? Fordi børnene skal lære selv at finde svar og løsninger på spørgsmål og problemer. Fordi de ikke skal løse problemer ud fra en forventning om, at der allerede er en facitliste, der skal stemmes af. Fordi vi mener, at det er en af måderne, vores samfund kan fremelske innovaive og selvstændigt tænkende børn og unge.

I en autoritær stat som Rusland opdrages børnene med autoritet. Hjemme mødes børnene af en fast og kærlig hånd. I skolen lærer børnene at sige De til læreren, de lærer salmevers, rim og remser udenad – ligesom man gjorde i Danmark i 30’erne – og de lærer, at de bliver bedømt ud fra, hvad der er rigtigt og forkert. Vigtigst af alt: De lærer, at det er lærerne, der sidder med svaret, og eleverne skal komme frem til dette ene, korrekte svar ved at følge lærerens anvisninger til punkt og prikke.

Det er ikke kun børnene, som opdrages autoritæet, det er også de unge i Rusland. Når du er 16 år, bliver du stadig behandlet som et barn i Rusland, og du har slet ikke den frihed, selvstændighed og ansvarlighed, som vi ser hos danske gymnasieelever. Disse færdigheder har vi fremelsket, lige fra de var små, og vores samfund understøtter dem ved hjælp af ansvar for egen læring og f.eks. en veludviklet kultur omkring fritidsjobs, så de unge selv kan administrere deres økonomi.

Jeg så det meget tydeligt, da jeg for et par uger siden kulturtrænede en gymnasieklasse på Skive Handelsgymnasium. Klassen havde besøg af deres russiske udvekslingsklasse, og de russiske elever var indkvarteret hos de danske. Efter få dage havde de danske elever fået spat. Russerne var nemlig ikke vant til den grad af selvbestemmelse, som danskerne lagde op til. Så når de danske elever spurgte, hvad russerne havde lyst til, var russerne ganske simpelt ikke i stand til at svare. De danske elever fandt russerne underligt passive og følte, at russerne ”klistrede” sig fast og hele tiden var afventende. De selvstændige danskere fandt deres russiske kammerater en smule umodne.

Vi tænker måske ikke så meget over det til daglig, men vi er en meget individualistisk befolkningsgruppe, som er vant til at handle på egne behov og tage lederskab. Russerne er ikke blevet spurgt ”Hvad synes du selv?” tusind gange i løbet af folkeskolen, så det er svært for dem at ryste noget intelligent ud af ærmet, når de bliver spurgt af en utålmodig dansker.

Det er lige præcis her, meget går galt i den interkulturelle kommunikation mellem danskere og russere. Danskerne vægrer sig ved at stille en direkte ordre i imperativ. Og russerne forstår ikke, at der ligger en ordre gemt i udsagnet ”It would be nice if this was done by Monday”. Hvis danskerne var mere tydelige i deres formulering, stillede en tydelig forventning om slutresultatet og gav en klar deadline, så ville de se resultater! Og de ville slippe for frustrationen i samarbejdet med russerne.

Speak Your Mind

*