Samuel Rachlin: Jeg, Putin

Samuel Rachlin: Jeg, PutinANMELDELSE. En utrolig velskrevet portrætbog af Putin og den russiske verden, han ønsker at skabe.

Samuel Rachlin har med sin nyeste bog Jeg, Putin formået at samle de mange indtryk, informationer og indsigter, som krigen mellem Ukraine og Rusland har ført med sig, til et klart og overskueligt billede af Putins agenda for annekteringen af Krim og de bagvedliggende visioner for denne spektakulære udvidelse af Ruslands territorium. Bogen er uundgåelig læsning for enhver, der ønsker at sætte sig ind i Putins rolle i den geopolitiske verdensorden anno 2014.

Forlaget People’s Press sendte mig et anmeldereksempler med posten for et par uger siden. Glad og forventningsfuld åbner jeg pakken og inspicerer forsiden. Et imponerende billede af Putin, der med sin karakteristiske gang i al sin magt går selvsikkert ind gennem en guldbelagt dør åbnet af to gallaklædte soldater – ind på en politisk scene, hvor han selv har sat agendaen.

På bagsiden møder Putins isblå øjne mig og minder mig om, at det ikke er en Hr. Hvem-som-helst, hvis væren og gøren jeg skal til at fordybe mig i.

Den bagerste flap fortæller mig om Samuel Rachlin: Mangeårig udlandskorrespondent for DR og TV2 i Moskva og Washington, nu skribent, foredragsholder og kommunikationsrådgiver. Som barn og ung så jeg ham i fjernsynet i TV2 Nyhederne.

samuel-rachlin i 80'erne  Samuel_Rachlin_TV2_Finans Rachlin

I sidste uge mødte jeg ham for første gang personligt til et eksportseminar, hvor han fortalte om denne bogudgivelse og om sit syn på Putin, Rusland og begivenhederne i Ukraine. Jeg har også læst hans forældres bevægende bog: 16 år i Sibirien. Så jeg synes på en eller anden måde, at jeg kender ham rigtig godt, og jeg er klar til at gå i gang med at læse bogen.

På bogens forreste flap bliver jeg 100 % overbevist om, at denne bog taler til mig. Der står:

Putins budskab er, at Rusland som civilisation er født, skabt til at have andre folk og nationaliteter under sine store vinger, og det underforståede budskab er, at begrebet civilisation i Putins verdensbillede er synonymt med imperium. Det er et godartet imperium med plads til alle andre folk, men stadig et imperium. Et russisk imperium. Putin er dybt engageret i emnet og ønsker tydeligvis, at det skal blive en del af hans eftermæle: Jeg, Putin genskabte Rusland. Jeg genoprettede Ruslands politiske og økonomiske stabilitet. Jeg gav Rusland troen på sig selv tilbage. Jeg har genskabt respekten for Rusland. Jeg har gjort russerne til ét folk, der igen er stolt over at være russere. Jeg har vist dem “Den russiske verden” i det 21. århundrede. Jeg skuer nu ud over en lysende fremtid. Den har jeg skænket mit folk. Jeg, Putin.

Velskrevet og kompetent
På mit natbord ligger mange bøger og kæmper om min opmærksomhed. Alligevel får Jeg, Putin møvet sig ind foran de andre, og jeg finder mig selv vågen, læsende i bogen til langt efter midnat. Der er to vigtige faktorer, der gør, at jeg ikke slipper bogen, selv om jeg ved, at min lille pige vågner klokken seks næste morgen, og jeg burde få min søvn:

  1. Det er utrolig velskrevet
  2. Rachlin ved, hvad han taler om

Samuel Rachlin, journalist.

Det russiske forår og Den russiske verden
Bogens overskrift ledsages af en tagline: Det russiske forår og Den russiske verden. Det er klart for os, at vi nu skal høre om begivenhederne i foråret 2014, hvor Rusland annekterede Krim og Putin for alvor trådte i karakter som en leder, verden ikke længere kunne ignorere.

Det slår mig med det samme, at Jeg, Putin er utroligt velskrevet af en fagbog at være. Jeg har i nogen grad følt mig hægtet af pressens dækning af Ukraine og har manglet et overblik over, hvad der skete i foråret 2014. Med denne bog føler jeg mig igen opdateret og har fundet en forståelse, en rød tråd, i begivenhedernes gang. Rachlin trækker røde tråde, forklarer og forenkler. Han leverer et komplet billede. Som læser føler jeg mig tryg og informeret på samme tid.

Bogen er skrevet til den veluddannede og politisk interesserede læser, som kan forstå og forholde sig til begreber som f.eks. vulgarisme og fascisme. Den er opbygget i let læselige kapitler af essay-karakter. Rachlin lægger ud med at behandle ugerne op til annekteringen af Krim. Ruslands rolle, som for de fleste har været tvetydig og svær at sætte ord på, bliver nu endelig gjort op. Det russiske forår kan opsummeres i to sætninger:

Det tog ca. 14 dage at besætte og løsrive Krim og etablere ikke kun en ny russisk region, men også en ny verdensorden. Moskva havde begået et røverisk overfald i verdensformat maskeret som en redningsaktion og havde krænket international ret og internationale aftaler om Ukraines status som selvstændig stat.

Også Putins vision om Den russiske verden forklares tydeligt, så vi alle kan være med: Putins vision er at genskabe Ruslands storhed. Han har indgået en kontrakt med det russiske folk om at sikre den plads i verden og i historien, som russerne er berettiget til. Med til historien hører, at denne ret er blevet russerne berøvet af vestmagterne, og Putin ser det som sin opgave at gensikre denne ret og kæmpe mod fjenden for at genrealisere Ruslands styrke, status og stolthed på verdensplan.

Bogens store værdi for mig er genfortællingen af Putins taler med kommentarer. Rachlin kæder begivenhederne sammen med Putins retoriske udfoldelser og i metakommentarer viser han, hvordan og hvad, han tror, Putin har gjort og tænkt i de forskellige situationer. Det giver læsningen en meget levende og spændende effekt.

Jeg er ikke i tvivl om Rachlins holdning til russisk røgslør, maskirovka, den løgnagtige propaganda og Putins tvetydige fremtræden. Ord som paranoia og konspirationsteori dukker op et par gange op i min bevidsthed under læsningen. Men inden længe tid får jeg den samme fornemmelse, som når jeg læser vidnesbyrd fra uafhængige kilder i Sovjettiden. Det er samme tone fra den frustrerede klartseende, som kæmper en umulig kamp om at oplyse, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

Propagandakampagner med fascismen som omdrejningspunkt
Propagandaen fortæller en historie om et Rusland, som er et offer for USA’s onde hensigter. Rachlin beskriver det således: USA vil ”skade og underminere russiske interesser og ønsker at destabilisere og isolere Rusland, fordi man ikke ville tolerere så stærk og uafhængig en magt på verdensscenen”. Den retorik kender vi fra Sovjettiden. Samtidig fortæller propagandaen historien om det stærke Rusland, som ikke vil lade sig kue af den vestlige fascisme. Ved at vise og vinkle fjernsynsklip fra voldsomhederne i Ukraine og forklare disse uhyrligheder som et resultat af fascistiske kræfter i Ukraines nye regering opildner den russiske presse frivillige til at rejse til Ukraine og kæmpe for de russere, som bor der.

Fascismen fyldte også meget under folkeafstemningen om Krim. Som Rachlin skriver: ”Helt efter sovjetisk mønster var det kun den pro-russiske side, der førte kampagne med plakater, som uden omsvøb viste, at valget stod mellem Krim under et hagekors og Krim med de samme farver som det russiske flag. Den pro-ukrainske side hørte eller så man intet til”.

5336192-3x2-940x627

Fascisme som den objektive fjende
Da jeg skrev speciale på universitetet om totalitarisme, blev jeg bekendt med begrebet ”objektiv fjende”. Det er fra Hannah Arendts værk: Det totalitære samfundssystems oprindelse. Arendt definerer i dette værk totalitarismen ud fra en række parametre. Et af dem er den objektive fjende, som tjener til at samle en befolknings vrede og had og rette den mod et abstrakt begreb. Det bliver en slags smittebærer, som skal udryddes. Eksempler på objektive fjender er jøderne for den nazistiske ideologi eller borgerskabet for den kommunistiske ideologi.

Under krigen i Ukraine ser vi, at pressen og kampagnerne fra russisk side er fyldt med et sådant ikke-eksisterende fjendebillede, en objektiv fjende: Fascismen. En af bogens mange relevante pointer er netop, at man ikke kunne bruge ordet ”ukrainere”, fordi ukrainerne jo er et broderfolk, som Rusland ikke har noget udestående med.

Desværre er billedet mudret. For der drages hyppigt paralleller til Putins Rusland og fascismen i de vestlige medier, også de danske.

Afsluttende
Bogen er læseværdig. Både for dig, der gerne vil forstå baggrunden for Ukraine-krigen, og dig, der gerne vil tættere på Putin. Rachlin kommer omkring alle facetter ved Putins person. Som underoverskriften lover, hører vi om Det russiske forår og Den russiske verden. Vi lærer om Putins udvikling fra gadedrengen Vovka i det hårde miljø i Sankt Petersborgs gader til den jurastuderende Vladimir og herefter KGB-agent. Nu sidder en mand ved magten i Rusland, som er rundet af det sovjetisk-russiske efterretningsorgan. Hans metoder og retorik taler sit tydelige sprog.

Rachlin fortæller med Jeg, Putin en historie uden håb:

For mig at se var Putins håndtering af aktionen mod Krim kulminationen på en lang proces i Putins egen udvikling over hans 14 år ved magten og i den politiske linje, som han havde fulgt, og som havde udkrystalliseret sig i årenes løb. Uden at være bange for, at det fremstår som en efterrationalisering, kan jeg sige, at jeg fulgte den udvikling med stadig større bekymring, for jeg har offentligt givet urdtryk for mine bange anelser i tale og skrift i talrige foredrag, aviskommentarer og i et stort essay i essaysamlingen ”Mig og Stalin” i 2011. Ved at følge Putin på afstand og rær på, at jeg var korrespondent fir TV2 i Rusland fra 1998 til 2006, måtte jeg efter nogen tid konstatere, at Putins konstant levede op til mine værste forventninger. Mine egen lille Putin-doktrin siger, at hvis Putin står over for et valg med 2-3 forskellige valgmuligheder, er det sikrest at gå ud fra, at han altid vælger den værste, dvs. den mest uforsonlige og provokerende.

Jeg, Putin på mit skrivebord

Samuel Rachlin: Jeg, Putin. Bogen er udgivet på People’s Press. Vejledende pris: kr. 199,95. Udgivet 28.10.2014.

Speak Your Mind

*