KULTURKLUMMEN: Vi er alle lige i Danmark – selv kronprinsen

Skandinavien indtager en særstilling i forhold til alle verdens andre lande. Vi har nemlig et ekstremt fladt hierarki og en uformel omgangstone både i familien, i samfundet og i forretningslivet.

Hvis vi forestiller os en pyramide over hierarkier, hvor bunden repræsenterer lande med de fladeste hierarkier og toppen lande med de stejleste hierarkier, har vi i bunden de skandinaviske lande og England. Altså lande, som ligger fysisk tæt på Danmark. Når vi går lidt opad, ser vi USA og Frankrig, og højere oppe har vi Japan og BRIK-landene med Rusland helt i toppen. Hvad angår hierarki, ligger Danmark og Skandinavien altså i den ekstreme ende.

Den uformelle omgangstone, lighedstanken, ligeværd mellem kvinder og mænd er meget specielt for Skandinavien. Du skal ikke længere end til England, Tyskland, Frankrig eller Rusland for at opleve meget stejlere hierarkier i familien, i samfundet, på uddannelsesinstitutionerne, i forretningslivet og på arbejdspladsen.

Når du opholder dig i disse og andre lande, skal du huske, at de ikke har været gennem samme samfundsændringer i slutningen af 1960’erne som Danmark. Rødstrømperne slog et stort og afgørende slag for ligestilling mellem kønnene, og med ungdomsoprøret tog danskerne afsked med De-tiltaleformen, og ungdommen fik en væsentlig større indflydelse på uddannelsesinstitutionerne. Der blev med andre ord skabt en større lighed mellem samfundets køn og aldersgrupper.

Mange af os mener, at denne lighed var vigtig og tiltrængt i 1950’ernes og 1960’ernes noget konservative samfund, og lighedstanken er en af de væsentligste samfundsværdier, når du spørger danskere i dag. Men mange kan også føle sig hæmmet af lighedsidealet. Vores institutioner hylder på mange måder den mellemste fællesnævner, lige fra vuggestuen og børnehaven skal børnene være lige gode til det hele. Når børnene er dårlige til noget, for eksempel at sidde og tegne eller være sociale, skal denne færdighed dyrkes, indtil den er på niveau med gennemsnittet. Det har vi meget fokus på. Hvis børnene omvendt er særlig talentfulde til tegning, bliver dette ikke yderligere fremelsket. Så er der sat hak ved denne færdighed, og vi kan fokusere på de områder, hvor det pågældende barn ikke er så stærkt. Vi ser en berøringsangst over for at dyrke eliten, som blandt andet kommer til udtryk ved, at mange skoler er tilbageholdende med at lave masterklasser, hvor man samler de rigtig gode elever i særskilte klasser og samler de fagligt udfordrede elever og giver dem ekstraundervisning. Janteloven, der som bekendt dikterer, at ”du ikke skal tro, du er bedre end os andre”, er også med til at fastholde danskerne i en lighedstanke, der på nogle områder hæmmer både samfundets og den enkeltes vækst.

Det bedste eksempel, jeg kan komme i tanke om for at illustrere danskernes ekstremt flade hierarki, er, da stormen Egon hærgede Danmark i januar 2015. Da stormen rasede på sit højeste, lukkede man af for al kørsel på Storebæltsbroen, hvilket jo var til ulejlighed for bilisterne, som måtte vente i mange timer, men et nødvendigt sikkerhedshensyn. Da pressen næste dag fik nys om, at kronprins Frederik fik ekstraordinært lov til at køre over broen, ville forargelsen ingen ende tage. Hvorfor skulle kronprinsen have lov til at køre over broen, når vi andre ikke måtte? Fordi han er kronprins, ville svaret lyde fra lande med stejle hierarkier. Han hører til i toppen af den danske kransekage, og hvis nogen skulle få særbehandling, så er det da kronprinsen. Jeg tror ikke, at russerne ville brokke sig, hvis russiske præsident Putin lavede samme nummer. Men de lighedsorienterede danskere fik en undskyldning fra hoffet.

Det ville Putin helt sikkert aldrig have gjort.

Speak Your Mind

*