8. marts i Rusland er ikke det samme som 8. marts i Danmark. Kvindekamp er nemlig skiftet ud med kvindepåskønnelse.
Hvor danske medier ynder at gøre status på ligestillingsspørgsmålet, og feminister på denne dag får ekstra taletid, benytter man i Rusland dagen til at påskønne kvinderne. Det er f.eks. den dag, de russiske blomsterhandlere sælger allerflest blomster.
Vi kan også se demonstrationer for kvinders rettigheder på denne dag i Rusland, men det er ikke kvindefrigørelse i traditionel forstand, som præger russerne. Derimod er det en anledning til at hylde kvinderne. Dette sker i form af gaver, blomster og forkælelse. Mændene trækker i husmodertøjet, og kvinderne får mulighed for at sidde med fødderne oppe.
Læs en personlig beretning fra en dansk-russisk kvinde, Ekaterina Krarup Andersen, om 8. marts i Rusland: Min 8. marts – Dengang og nu.
Kvindekampen i Rusland
Men hvordan står det så til med kvindekampen i Rusland? Det korte svar er, at det står skidt til.
Det lange svar kan du læse om i dette blogindlæg: Feminisme i Rusland: Mænd er en sparsom ressource.
Historisk set er den internationale kvindekampdag funderet i socialismen. Ifølge Arbejdermuseet blev det den 27. august 1910 vedtaget på den 2. internationale socialistiske kvindekonference i København, at alle lande hvert år skulle holde en international kvindekampdag.
Tip til dig, der arbejder med russere:
8. marts i Rusland er en god anledning til at give relationen til din russer et ekstra løft. På en sådan dag kunne det være et smart træk at sende blomster eller chokolade til kvinderne i din russiske bekendtskabskreds, eller hvis du har en kvindelig russisk samarbejdspartner. Brug Interflora til at sende blomter i Rusland.
Send som minimum en mail med et tillykke med 8. marts og en lille påskønnelse af jeres bekendtskab. Skriv “8 marta” på google og vedhæft det billede, du bedst kan lide.
Vil du vide mere om kvinder i russisk business? Hør denne podcast: Forstå kvinderne i Russisk Business.
Mette Bærbach Bas er idéhistoriker med ekspertise i russisk kultur.
Hun er ekspert i kulturmødet og har skrevet bogen Kulturspejlet, som fortæller, hvor ekstreme vi danskere er – uden at vi selv kan se det.
Mette er desuden en populær oplægsholder og besøger skoler, i foreninger og på virksomheder, hvor hun fortæller om dansk og russisk kultur.
Hvad synes du egentlig om begreberne kvindekamp og kvindepåskønnelse selv? Nu når vi i de vestlige medier ser hvad “kvindekamp” i virkeligheden handler om, nemlig at hade deres egen races mænd. Altså had mod hvide mænd. Er det så ikke bedre at kalde det kvindepåskønnelse i stedet for kvindekamp og dermed opfordre og motivere kvinder til at hade og være voldelige mod deres egne mænd?
Du spørger, hvad jeg synes om begreberne kvindekamp og kvindepåskønnelse. Det er efter min mening to begreber, som hver dækker et forskelligt aspekt af relationerne mellem kvinder og deres omgivelser.
Mange kvinder ønsker at gøre op med den uretfærdighed, der ligger i, at mænd er berettiget til fordele, kun fordi de er mænd. Da dette ofte bunder i en strukturel uligevægt, kræver det en omfattende ændring af samfundet og de indbyrdes relationer i samfundet. Kvindekamp handler om at tilkæmpe sig priviligier, som ikke nødvendigvis afgives frivilligt eller gnidningsløst. Derfor ordet kamp.
Om det er bedre at kalde det kvindepåskønnelse i stedet for kvindekamp, afhænger derfor meget af konteksten. Hvis det handler om anerkendelse, vil ordet påskønnelse være på sin plads. Når det handler om at skabe forandring, vækker ordet kamp nok mere associationer til revolution, og det er netop det, kvinderne i de sidste 100 år har kæmpet for: en omvæltning af kvinders status og rettigheder i samtundet.
Jeg deler imidlertid ikke den opfattelse, at kvindekamp handler om, at kvinder skal hade mænd eller være voldelige over for mænd.