Aktuel i Moscow Times

Вы говорите по-английски?

I sidste månedvar jeg aktuel i Moscow Times med ekspertudtalelser og baggrundsviden om danske virksomheders indtræden på det russiske marked. Det var første gang, jeg udtaler mig til en engelsksproget avis, så jeg benyttede lejligheden til også at puste liv i min engelske blog.

Artiklen handler dybest set om, hvad der skal til for at lykkes på det lukrative russiske marked. Den dygtige Kristian Magnus Jensen har skrevet om, hvorfor en virksomhed som Lego lykkedes i Rusland, mens en virksomhed som JYSK endnu ikke har bidt sig fast i de russiske forbrugere.

Legos direktør i Rusland, Mogens Laursen, giver eksempler på, hvor udfordrende markedet er, men lægger også vægt på at det godt kan lade sig gøre med sund forretningssans. Jens Veino, som i sin tid var franchise manager for JYSK, løfter sløret for, hvad der egentlig gik galt dengang, Jysk forsøgte sig i Rusland.

Indimellem byder jeg ind med forklaringsmodeller for, hvorfor tingene er, som de er i Rusland. Det er lige spot on i min essens at være hende, der trækker de store linjer og giver overskuelige forklaringer på de ting, vi har svært ved at sætte ord på.

Du kan læse artiklen i The Moscow Times her:
Why Lego Succeeded While Jysk Failed in Russia

The Moscow Times

Speak Your Mind

*