Anders Åslund: Russia’s Capitalist Revolution

Min forskning bringer mig mange forskellige steder hen, og jeg stifter nærmest dagligt bekendtskab med modstridende og medstridende synspunkter om Rusland og det russiske styre. Det er altid spændende at beskæftige sig med Rusland, for alle har en mening om landet og dets fortid med det kommunistiske projekt, og mange har følelser og fordomme i klemme, som skal op til overfladen og behandles.

Denne blog blev først og fremmest skabt med henblik på at danne ramme om et kommende ph.d.-projekt, en erhvervs-ph.d, som skal forske i russisk forretningskultur, og hvordan den er bestemt af styreformen i Rusland. Jeg skrev speciale om totalitarisme i Sovjetunionen og fører nu projektet videre med et fokus på styreformen i Rusland efter USSR’s opløsning. En styreform, vi med forskeren Anders Åslund bedst kan karakterisere som autoritarisme. I dette indlæg vil jeg komme ind på Anders Åslunds pointer om Putins autoritære styre og fremlægge Åslunds forklaring på, hvor markedsøkononomi lykkedes, mens opbygningen af et demokrati ikke fandt fodfæste, men i stedet udviklede sig til et autoritært styre med magten centraliseret omkring Putins person.

Jeg tager udgangspunkt Åslunds bog: Russia’s Capitalist Revolution: Why market reform succeded and democracy failed, udgivet i 2007.

Hvorfor markedsøkonomi lykkedes i Rusland:
Åslunds centrale pointe er, at Ruslands nuværende økonomiske succes skyldes de økonomiske reformer i 1990’erne: deregulering, privatisering og i sidste ende finansiel stabilitet. Resultatet af det, han kalder den russiske kapitalistiske revolution, er en ualmindelig kombination af relativ fri markedsøkonomi og en autoritært styreform, som på mange måder bringer os tilbage til zarstyret før 1917. Åslund konkluderer i bogen, at en sådan konstellation ikke vil kunne holde i længden, og at Rusland derfor imødeser en ny demokratiseringsfase. Argumentet er, at Rusland er for rigt, for veluddannet, for pluralistisk og for åbent til at kunne opretholde den grad af autoritarisme.

Fra et historisk perspektiv er det imponerende, at Rusland har opbygget markedsøkonomi på kun 7 år (1991-1998). Efter et lille årti med statskup, reformer og en fuld præsident, der gjorde sig pinlig på egne og hele Ruslands vegne, oplevede Rusland i 1998 et økonomisk krak, som fik svære sociale følger. Til gengæld blev det økonomiske sammenbrud samtidig gennembruddet til at indføre en ansvarlig skattepolitik. Ruslands markedsøkonomi kom dermed først til at fungere i 1998, da reformerne blev endeligt gennemført.

Hvorfor demokrati ikke lykkedes i Rusland:
Problemet var først og fremmest, at det ideologiske grundlag var svagt. De ledende politikere havde ikke nogen en klar idé om, hvad det vil sige at opbygge et demokrati. Man havde ikke gjort sit hjemmearbejde, og det blev ikke bedre af, at Jeltsin i 1991 besluttede at udskyde de politiske reformer, som noget mindre presserende. Uden ide og uden handling havde demokratiet ringe vilkår. Jeltsin var først og fremmeste revolutionær og formåede ikke at træde i karakter som demokratisk statsleder. Putin har på den måde været heldig ved at kunne høste frugterne af begivenhederne i 1990’erne. Samtidig bidrog de høje oliepriser under hans regeringsperiode til hans succes. Da Putin kom til magten i 2000 lå vejen åben. Russerne savnede en stærk leder, som kunne spejle den stolthed, som ligger så dybt hos russerne. Åslund konkluderer, at begivenhederne i 1990’erne gav Putin frit lejde til at skabe sig det autoritære styre i den stabiliserede postrevolutionære fase, som blev kendetegnende for hans regeringsperiode.

Min vurdering af bogen
Denne bog er skrevet til den interesserede, men ikke nødvendigvis indviede læser. Hvis du føler dig nogenlunde velbevandret i engelsk akademisk sprog, er den værd at læse. Det er en akademisk bog, som forsøger at komme bredt ud. Det lykkes udmærket, især fordi forfatteren, som mange amerikanske forfattere, formår at koge sit budskab ned til klare punchlines og tydelige, logiske ræsonnementer.

En erhvervs-ph.d om danske virksomheders vilkår i Rusland
Jeg oprettede som nævnt bloggen for at researche til min ph.d. Det er en spændende mulighed for en dansk virksomhed at få glæde af mig og min forskning. Der er mange fordele for dig som virksomhed i at have en ph.d-studerende tilknyttet, som du kan læse om på ErhvervsPhD-ordningens hjemmeside.

Hvornår ser vi så en ansøgning til ErhvervsPhD-ordningen? Ja, lige nu har jeg en baby, der sparker løs inde i maven, som forhåbentlig kommer til verden til januar, så ansøgningen bliver først sendt efter sommer. Den helt rigtige virksomhed har nu et halvt års tid til at kontakte mig, så vi kan begynde at stille rammerne op for et samarbejde.

Kilde:
Russia’s Capitalist Revolution: Why market reform succeded and democracy failed af Anders Åslund.

Speak Your Mind

*