Ny kold krig af Marie Krarup var undtagelsen, der bekræfter reglen. Jeg læser nemlig altid mine bøger færdige. De skal være MEGET forfærdelige eller MEGET kedelige, hvis jeg ikke når frem til sidste side. Marie Krarups bog hører til en af de få undtagelser.
Sjovt nok har bogen fået relativt gode anmeldelser. Men det kan måske være fordi, anmelderne heller ikke har læst bogen færdig. Den første halvdel er nemlig ganske læseværdig. Dér har man et åbent sind og har købt præmissen om, at selvfølgelig skal Rusland debatteres fra alle vinkler og ikke kun fra de vinkler, vi selv synes om.
Jeg indrømmer, at jeg købte bogen, fordi jeg blev imponeret af Marie Krarup, da jeg så DR’s udsendelse Veninder i Putinland. Hendes russiske er virkelig godt, hun er skarp, og hun står ved sine holdninger. Det kan jeg godt lide. Og så kan hun uden videre samle en Kalashnikov. (Fra mine russiske veninder har jeg senere fået at vide, at alle skolebørn i Rusland lærer at samle en kalashnikov – der kan man da tale om færdighedstræning…). I samme udsendelse sagde Marie Krarup, at Rusland ikke behøver at være vores fjende. Det fik mig til at skrive dette blogindlæg, for hvis du ikke er fjende, er du så ven?
Rusland behøver ikke være vores fjende
At Rusland ikke behøver at være vores fjende er en spændende tanke. Det kræver desuden et stærkt menneske at stå på mål for denne tanke. Der er ingen tvivl om, at Marie Krarup er en dygtig formidler og en vidende ruslandskender. Helt bestemt. Men hun formår også at skille vandene og bringe folks pis i kog.
Ny kold krig er en samling indlæg fra danske og udenlandske ruslandseksperter om Rusland. Bogen er interessant i den forstand, at den behandler Rusland fra andre vinkler end lige den danske presse, selvom der også er et par kendte ansigter fra vores egen lille andedam: Karsten Møller, Flemming Rose og Mette Skak. Marie Krarup har rejst rundt i verden og lavet interviews med eller fået essays fra ruslandseksperter om Rusland og den politiske situation i dag. Disse bidrag er redigeret og tilpasset, så de kan læses samlet og belyser de samme emner. De handler primært om Ruslands forhold til EU, NATO og USA, de baltiske landes rolle, Ruslands trusselsniveau samt Ruslands relation til Ukraine.
Ensidigt billede af Ruslands forsvarspolitik
Marie Krarup lægger op til, at vores billede af Rusland og Ruslands forsvarspolitik er meget ensidigt. De gængse medier gør ikke deres hjemmearbejde ordentligt og reproducerer i overvejende grad neoliberale synspunkter frem for at bedrive kritisk journalitisk. Historien om, at Putins Rusland er et aggressivt ekspanderende imperium, der angriber sine nabolande, overtræder internationale love og fører en hybridkrig mod Vesten ved hjælp af en ulige blanding misinformation og giftmord, er i følge Marie Krarup unuanceret og allestedsnærværende. Enhver, der fremfører et modargument til denne historie, udskammes i medierne som Putins agent eller det, der er værre.
Derfor har Marie Krarup skrevet denne bog. For at levere et modstykke til den aktuelle ruslandsdebat, der reproducerer sine egne antagelser. Det fandt jeg meget interessant. Her var der måske en mulighed for at blive klogere?
Ny kold krig viser to sider af konflikten
Når det gælder kulturmødet, er min kongstanke, at vi skal se på os selv først, inden vi ser på den anden. Når først vi har to objektive billeder af parterne, kan vi begynde at tale om, hvad det i virkeligheden handler om, og hvordan vi kan løse det. Hertil er Marie Krarups bog faktisk et godt redskab, for den præsenterer meget fint de to parters argumenter.
Lad os sige følgende: Den ene part er den vestlige, neoliberale presse, der fortæller historien om Rusland som et trusselsbillede og Putin som uberegnelig. Den anden part er den tilgang, at Rusland ikke behøver at være vores fjende, at vi bør samarbejde med Rusland om at bekæmpe islamisk terror, og at Vesten gang på gang har udmyget Rusland. Så er fronterne ligesom trukket op.
Nu kan vi læne os tilbage, tage læsebrillerne på og lære mere om, hvordan den anden part ser os. Heri ligger bogens virkelige værdi for mig, fordi den præsenterer en række argumenter og holdninger, som ellers ikke læses og findes i dansk kontekst. Så du kan bestemt bruge bogen, hvis du vil høre om historien fra et pro-Putin synspunkt. Men du skal tage de kritiske briller på, fordi alle argumenter, skøre som fornuftige, præsenteres med samme vægt. Derfor skal du virkelig have styr på, hvilke roller EU, NATO og Rusland har spillet og spiller, hvis du vil blive klogere af Marie Krarups bog.
Jeg mistede tålmodigheden med Ny kold krig
Jeg skal skynde mig at sige, at det er jo min subjektive læseoplevelse. Jeg skal også fremhæve igen, at jeg ikke har læst den færdig og nok ikke kommer til det. Jeg mistede simpelthen tålmodigheden med bogen som værk. Som akademiker fandt jeg, at visse af indlæggene mangler objektivitet. Det er nok derfor, jeg ikke bliver overbevist om Marie Krarups ærinde: at præsentere et balanceret billede af ruslandsdebatten.
Det kan meget vel også være fordi, jeg ikke er vant til at læse så meget Putin-sympatiserende stof. Jeg kendte ikke alle eksperterne og havde svært ved at bedømme deres videnskabelige redelighed. Det ville have været en god service for læseren at vide, på hvilket grundlag de udtaler sig, og hvad deres baggrund er. Især fordi jeg fandt nogle af indlæggene direkte skøre eller ekstreme. Ofte blev siderne bladret, uden ordene blev læst.
Vil jeg anbefale dig at læse bogen? Abslolut kun, hvis du vil bruge meget tid og mange kræfter på at luge ud i ekspertudtalelserne. Er du indstillet på det, er der guld at hente.
Marie Krarup: Ny kold krig. Bogen er udgivet på forlaget Hovedland i 2018.
Kan købes på Saxo.
Læs mere:
Klik her for flere anmeldelser.
