Anmeldelse: Stalins børn af Owen Matthews

Stalins børn af Owen MatthewsStalins børn af Owen Matthews er en mindre kendt bog, men den er virkelig værd at læse. Især hvis du ønsker en autentisk og medrivende virkeligsfortælling om livet i Sovjetunionen.

Du kommer ikke uden om Sovjettiden, når du beskæftiger dig med Rusland. Kommunismen betinger russerne på samme måde, som nazismen betinger tyskerne. Måske med den forskel, at russerne som folk ikke har gennemgået et bevidst opgør med Stalintiden, terroren og lejrene. Du kan stadig høre russere fortælle om, at tingene var bedre under kommunismen, og du kan stadig finde russere, som mener, at Stalin var en god mand for det russiske folk.

Rusland er modsætningernes land. Russerne er følelsernes folk. For at forstå det skal du dykke ned i deres fortid.

Stalins børn af Owen Matthews

Jeg har valgt at skrive om bogen Stalins børn af Owen Matthews, fordi den beskriver vilkårene for russerne fra 30’erne og frem til nu i et meget autentisk udtryk. Det er nemlig forfatterens egen fortid, han afdækker i sin slægtsroman med undertitlen: Tre generationer i krig og kærlighed.

Jeg vil indlede med et citat fra side 12, som på en gang opsummerer den sovjettiske drøms konsekvenser for det russiske folk og de traumer, som russerne i dag lever med og gør op med:

I de halvfjerds år med sovjetisk styre havde russerne mistet meget af deres kultur, religion og Gud; og mange af dem havde også mistet forstanden.

Tre generationer over tre perioder

De tre generationer beskrives i tre perioder: Bedsteforældrenes skæbne i 30’erne, hvor bedstefaren havde en højere stilling i systemet, men endte med at blive offer for Stalins udrensningsproces. Familiens to piger bliver skilt fra hinanden under disse begivenheder, og den yngste pige, Mila (Matthews mor) ender på børnehjem. Søstrene genforenes dog senere. Mila vokser op i det nye sovjetsamfund og møder Marvin, en englænder med en fascination af Sovjetunionen og det russiske sprog.

Skæbnen vil at de to elskende skilles og i seks år holder de to unge deres kærlighed i live per brev, indtil Mila kan komme til England og blive forenet med sin Marvin. Matthews gør sine egne erfaringer med Rusland efter Sovjet som reporter, og stemninger og svingninger beskrives i førstehåndsindtrykkets klare og subjektive lys.

Bogen er prydet med fotografier fra private fotoalbums side om side med officielle sovjetiske billeder, og det er spændende at se de mennesker, som man synes man kommer til at kende personligt under læsningen.

Stalins børn viser almindelige sovjetborgeres skæbne

De tre generationers liv i krig og kærlighed fremlægges som et vidnesbyrd over almindelige sovjetborgeres skæbne. Blandt andet er beskrivelsen af bedstefaderens liv og vilkår og hele processen med retssag og henrettelse var virkelig god og sigende for den tidsånd. Matthews har desuden en række originale betragtninger, som viser billeder på livet under Sovjet. F.eks. fra Milas tid på børnehjemmet, hvor hun ser indholdet af de amerikanske hjælpepakker. Passagen fik mig til at holde vejret:

Al maden strammede fra det amerikanske Lend-Lease-hjælpeprogram, en ufattelig luksus. Der var Campbells tomatsuppe på dåse, sprængt kød, tun og kondenseret mælk. Det mest imponerende var store dåser med Hershey’s chokoladepulver, som Mila syntes var så smukke, at hun stadig husker dem. Under bliklåget var de forseglet med gylden folie, som hun så hospitalets kokke skære ærbødigt på. Nede i det mørkebrune chokoladepulver lå en ske af bakelit til at afmåle portionerne med. Ljudmila følte dyb forundring over at se en indpakning, der så var så perfekt designet – og tanken om en ske, der skulle smides væk bagefter, var ganske enkelt ufattelig. For hende virkede det som om sådan en dåse kun kunne stamme fra den magiske anden verden i hendes drømme.

Langsommelig kærlighedshistorie

Kærlighedshistorien mellem Mila og Marvin trækkes i langdrag, og det er synd. Forfatteren disponerer over et kildemateriale i form af sovjettiske dokumenter fra bedstefaderens retssag og henrettelse, brevvekslingen mellem sin mor og far og sine egne oplevelser i 90’ernes Moskva. Forfatteren, som udmærket mestrer at strukturere og fremlægge den omfangsrige stofmængde, lader desværre kildematerialet fylde så meget, at bogens litterære kvalitet halter. Mange steder nærmer han sig en spændende opbygning, men som desværre bliver trukket i langdrag, fordi alle kendsgerninger partout skal være med.

Dette til trods, er sproget i bogen malende, og den er fuld af gode betragtninger og oplysende metaforer. Den er illustrerende og forklarende og beskriver vilkårene rigtig godt. Alene derfor vil jeg anbefale dig at læse den.

Andet anbefalet lejrlitteratur

Jeg får også lyst til at nævne Rachel og Israel Rachlins bog, 16 år i Sibirien. Forfatterne beskriver livet for de deporterede ærligt og alligevel menneskeligt. Da jeg læste den, blev jeg rørt over deres evne til at ønske at se det gode i de mennekser, de var omgivet af, og det positive i deres frygtelige situation. Det er opløftende og oplysende læsning.

Endelig, hvis du føler dig draget af lejrlitteraturen, er Solsjenitsyn vejen frem. Start med En dag i Ivan Denisovitjs liv. Det er smuk og grufuld læsning. Du kan læse en artikel, jeg har skrevet, da jeg var studerende. Den handler om gudsbegrebet i Solsjenitsyns “En dag i Ivan Denisovitjs liv”.

Vil du vide noget om mekanismen, der opretholdt hele systemet af arbejdslejr, vil Gulagøhavet af Solsjenitsyn være det rigtige valg. Når du har læst de fire bind, vil du sidde tilbage med en fæl følelse af lige dele forståelse og og forskrækkelse.

Læs desuden Ida Kathrine Hammeleff Jørgensens artikel på russisklitteratur.dk: Solsjenitsyn og vidnesbyrd-litteraturen.

Læs mere:

Du kan finde bogen Stalins børn af Owen Matthews på Saxo.com.

Læs

Speak Your Mind

*