Jeg er nødt til at begynde denne boganmeldelse med at understrege, at jeg er IKKE er en stalker, og jeg har som sådan IKKE tendens til personfiksering. Selvom det godt kan virke sådan i denne artikel…

Artiklens emne er Matilde Kimers bog om krigen i Ukraine. Bogen hedder Krigen indeni, og du kan f.eks. købe den på Saxo ved at klikke her. Det gjorde jeg i sommers som en direkte reaktion på at have set DR-programmet På udebane i Rusland – med Møller og Kimer. Efter at have set den udsendelse plaprede jeg løs til alle, der gad høre det, om hvor sej Matilde Kimer er, og at hun og jeg burde være bedste veninder.

Senere har jeg forsøgt at rekonstruere, præcis hvornår og hvorfor, jeg blev så betaget af Matildes sejhed. Det var allerede i første afsnit i ovennævnte DR-serie. Matilde Kimer er DR’s korrespondent i Moskva, og hun skal introducere EM-fodboldvært Peter Møller til russisk kultur. De slår plat og krone om, hvem der skal sove på hhv. første og tredje klasse i toget, og Matilde vinder billetten på første klasse. Peter er ikke vild med det, men jeg var til gengæld vild med, at hun holdt ved sin sejr og ikke fik ondt af Møller og prøvede at glatte ud og sige, at han godt måtte få den gode billet alligevel. [Read more…]

Jeg læser næsten altid mine bøger færdige. De skal være MEGET forfærdelige eller MEGET kedelige, hvis jeg ikke når frem til sidste side. Marie Krarups bog er en af de få undtagelser. Sjovt nok har bogen fået relativt gode anmeldelser, men det kan måske være fordi, anmelderne heller ikke har læst bogen færdig. Den første halvdel er nemlig ganske læseværdig, for dér har man et åbent sind og har købt præmissen om, at selvfølgelig skal Rusland debatteres fra alle vinkler og ikke kun fra de vinkler, vi selv synes om.

Jeg indrømmer, at jeg købte bogen, fordi jeg blev imponeret af Marie Krarup, da jeg så DR’s udsendelse Veninder i Putinland. Hendes russiske er virkelig godt, hun er skarp, og hun står ved sine holdninger. Det kan jeg godt lide. Og så kan hun uden videre samle en Kalashnikov (fra mine russiske veninder har jeg senere fået at vide, at alle skolebørn i Rusland lærer at samle en kalashnikov – der kan man da tale om færdighedstræning…). I samme udsendelse sagde Marie Krarup, at Rusland ikke behøver at være vores fjende. Det fik mig til at skrive dette blogindlæg, for hvis du ikke er fjende, er du så ven?

At Rusland ikke behøver at være vores fjende er en spændende tanke. Det kræver desuden et stærkt menneske at stå på mål for denne tanke. Der er ingen tvivl om, at Marie Krarup er en dygtig formidler og en vidende ruslandskender. Helt bestemt. Men hun formår også at skille vandene og bringe folks pis i kog. [Read more…]

Selvom du ikke har læst dem, kan du sikkert namedroppe en håndfuld russiske forfattere: Dostojevskij, Pusjkin, Tolstoj, Tjekhov og Solstjenitsyn. Måske har du endda læst Forbrydelse og Straf eller Krig og Fred. Hvis du har det, er der sandsynligvis en person, du har glemt at takke, nemlig oversætteren. Uden ham eller hende måtte du igennem flere års opslidende arbejde med at lære at læse og forstå russisk. En god oversætter er en usynlig oversætter, så hvis du under din læsning ikke har skænket oversætteren en tanke, så er det lige, som det skal være.

På billedet kan du se to oversættere, som trådte frem i lyset og delte indsigter fra deres arbejde med at oversætte russisk samtidslitteratur på Aarhus Internationale Litteraturfestival, der i år havde sat russisk litteratur på programmet. I den forbindelse var Trine Søndergaard og Tine Roesen inviteret til at tale om russisk litteratur i dag. Tine og Trine har til sammen oversat en meget stor portion af den russiske litteratur efter 1991, som findes i dansk oversættelse. Jeg var med som tilhører, og det blev faktisk noget af en øjenåbner.

Dette indlæg er til dig, der gerne vil læse russiske forfattere på dansk. Du får et par aktuelle titler med links til Saxo og lidt insiderviden fra arrangementet. [Read more…]

For tiden læser jeg Gulag Øhavet af Solsjenitsyn. Det fik mig til at finde denne lille artikel frem, som jeg skrev i min studietid. Den tåler bestemt genlæsning, hvis du interesser dig lidt for russisk litteraur:

Som studerende med en fagkombination bestående af idéhistorie, teologi og russisk, kan det umiddelbart være svært at bruge alle discipliner i én sammenhæng. Men i den russiske litteraturhistorie findes et par perler, som egner sig for idéhistorisk analyse. Blandt disse tæller Alexander Solsjenitsyns lille bog: ”En dag i Ivan Denisovitjs liv”. Foruden at være uhyre original med sit valg af emne, fremtrædelsesform og stemning viser forfatteren, hvorledes  ydre forhold kan påvirke mentalitet og tænkning. Han viser, hvilke dele af den menneskelige fornuft, der bevares intakt i en undtagelsestilstand, og hvilke der nedbrydes som følge af en vedvarende og målrettet udnyttelse af arbejdskraft.

Jeg vil med denne artikel forsøge at bedrive en kort idehistorisk læsning af Solsjenitsyns ”En dag i Ivan Denisovitjs liv” med vægt på gudsopfattelsen. Centralt i den idéhistoriske disciplin står følgende aksiom: Idéhistorie er et studie i, hvorledes en idé gør sig gældende. Det vil sige ved hvilke omstændigheder, den er opstået, under hvilken indflydelse den virker, og hvordan den indvirker på sine omgivelser. Derfor har idéens gyldighed ingen reel betydning for den idéhistoriske analyse. Og netop dette punkt adskiller idéhistorie fra filosofi. [Read more…]