Dansk kultur er ekstrem – her er hvordan

DannebrogI denne uge fik vi bekræftet endnu en førsteplads. Foruden alt det andet, der skiller os danskere ud fra resten af verdens lande, er vi også er det land, hvor der er flest, der køber økologisk pr. indbygger. Det fortæller en ny rapport fra det schweiziske forskningscenter Fibl. Rapporten blev offentliggjort i onsdags i forbindelse med verdens største økologimesse, der blev afholdt i Nürnberg, Tyskland.

Økologi er bestemt ikke det eneste område, hvor vi ligger i toppen. Der er en lang række samfundsforhold, hvor danskerne har sikret sig en placering enten blandt eller meget tæt på den øverste top 3. Derfor er det min påstand, at dansk kultur er ekstrem, og i denne klumme vil jeg argumentere for hvordan.

Når jeg bruger ordret ekstrem, skal det ikke opfattes som en udskamning af dansk kultur. Begrebet dækker over noget, der ligger i den yderste ende af en skala, altså en yderlighed. Og hvad er mere yderligt end at ligge i toppen blandt alle verdens lande på en snes centrale samfundsparametre, hvis ikke flere?

Idet vi danskere adskiller os fra de fleste andre kulturer på en række særlige områder, betyder det også, at vi vil møde kultursammenstød netop på de områder, hvor vi er at finde helt øverst på indekset. Her vil forskellen mellem os og de fleste andre lande ganske naturligt være størst. Derfor er det også min påstand, at vores danske ekstreme kultur spænder ben for det positive kulturmøde. Sagen er jo den, at når du befinder dig i den ekstreme ende, er der langt tilbage til midten og endnu længere hen til den anden ekstreme ende. [Read more…]

Ruslands nationaldag 12. juni

I dag er det Ruslands nationaldag. Det er dagen, hvor forfattere og forskere får udmærkelser fra Ruslands præsident. Der afholdes koncerter over hele landet, hvor populære bands spiller de mest populære russiske og sovjettiske sange gennem tiden. Vi kan også forvente militærparader og en tale fra Putin i dag. [Read more…]

Kulturmøde med det bedste fra begge kulturer

Kulturmøde med det bedste fra begge kulturerVores to små piger har en dansk mor og en tyrkisk far. De færdes hjemmevant i begge kulturer og på begge sprog. Når vi holder jul hos mine forældre i Vendsyssel, synger de med på salmerne i kirken, danser om juletræet og stiller risengrød ud til nissen.

Når deres tyrkiske farmor og farfar inviterer til bayram-fest (afslutningen på ramadanen) i Fredericia, kysser de på hånd og får slik og pengesedler af de voksne og spiser baklava (en kage i sukkerlage) med største nydelse.

Så nemt et kulturmøde har det ikke altid været. For børnene, jo, men ikke for min mand og mig.

Svinekød eller dåb

Da min mand og jeg havde mødt hinanden og kunne mærke, at vi gerne ville skabe en fremtid sammen, skulle vi pludselig tage stilling til ting som barnedåb og svinekød. Som om der ikke var nok kanter, der skulle slibes af i et nyt forhold, så havde vores altså en ekstra dimension: kulturforskellene. [Read more…]

En vigtig TO-DO: Den Pobedy

I dag er det Den Pobedy – Sejrens dag. På denne dag, 9. maj 1945, overgav tyskerne sig til Sovjetunionen. Det markerde enden på Den Store Fædrelandskrig, hvor 25 millioner sovjetborgere mistede livet.

9. maj er en af de vigtigste og allermest følelsesladede mærkedage for russerne, og man bør sende sin russiske forretningspartner et kort på dagen. [Read more…]

Kulturel appropriation: Hvad er problemet egentlig?

Kulturel appropriationKulturel appropriation er et begreb, som ikke er ret udbredt i dansk debat. Måske burde det have mere spalteplads. Noget tyder i hvert fald på, at emnet kunne tåle en gennemgang. Derfor er jeg glad for, at to piger fra 9. klasse på en skole i Odense har henvendt sig med følgende spørgsmål:

Hej Mette

Vi er to piger fra 9.klasse, der skriver projektopgave om kulturel appropriation.

  • Har du nogle konkrete eksempler på kulturel appropriation i Danmark?
  • Forekommer kulturel appropriation i den danske folkeskole?
  • Hvor mener du at grænsen går mellem kulturel appropriation og kulturel anerkendelse?
  • Hvordan kan det vendes til noget positivt at låne fra andre kulturer og på den måde styrke et multikulturelt samfund?

Læs Mettes svar om kulturel appropriation

Hej med jer og tak for jeres spørgsmål.

Lad os begynde med at definere kulturel appropriation: Appropriation betyder tilegnelse, og kulturel appropriation betyder, at man bruger andre kulturelle elementer i sin egen kultur. som f.eks. symboler, tøj eller særlige handlinger og skikke.

Det er i sig selv ikke problematisk, at man lader sig inspirere af andre kulturers symboler og skikke. Det er sådan kulturer og civilisationer har udviklet sig gennem århundreder. Problemet opstår, når den kulturelle tilegnelse sker uden tilstrækkelig respekt for den kultur, man låner fra. [Read more…]

Påske i Rusland: Hvordan holder russerne påske?

Påske i RuslandPåske i Rusland byder på masser af kage og hårdkogte æg i flotte farver. Til gengæld der der ingen påskekyllinger i den russiske påsketradition. I dette blogindlæg kan du læse om påske i Rusland og alle de skønne traditioner, der er forbundet med russisk påske.

Måden russerne holder påske på minder lidt om vores måde at holde jul på. Det er en tid, hvor familien samles, hvor man går i kirke, og hvor man standser op og viser taknemmelighed for livets gaver. Der gøres forårsrengøring, der bages påskebrød, og der hygges i hjemmet.

Russerne bruger også påsken som en anledning til at besøge sine afdøde på kirkegårdene. De bringer æg, brød og øl til gravene og mindes på den måde de døde og inkluderer dem i højtiden.

Den vigtigste kirkelige højtid i Rusland

Det har stor betydning for russerne at holde påske (Пасха). Det var nemlig forbudt under kommunismen (1917-1991), hvor man ikke måtte fejre religiøse højtider. Efter kommunismens sammenbrud og perestrojka, er russerne begyndt at gå i kirke og kan åbent udøve deres religiøse tro. De gamle religøse traditioner vender lige så stille tilbage i samfundet. Det gælder også fejring af den russisk-ortodokse påske.

Påsken er meget vigtig for de troende russere. Russerne går ikke op i julen på samme måde, som vi gør i Skandinavien. Påsken er derfor den højtid, hvor Kristendommens budskab dyrkes mest intenst. I påsken fejrer vi jo Jesu død og opstandelse, som er selve kernen i Kristendommen: Jesus døde for menneskenes synder og genopstod til evigt håb og tilgivelse for menneskeheden.

[Read more…]

Kvindekamp: Så bær dog selv din kommode, Agnes!

Kvindekamp var et fremtrædende emne i TV-serien Matador. Hvis du graver lidt dybere end dramaet mellem familien Varnæs og Skjern, ser du kvindekamp for fuld udblæsning portrætteret i karakteren Agnes. Hun gik fra at være naiv stuepige til selvstændig kvinde og forbillede. Fra første øjeblik vi hører den klingende latter fra Varnæs’ stuepige i seriens åbningsscene er vi – seerne – fulde af sympati over for hende og hendes udvikling.

Agnes gennemgår en sjældent kompetent skildret opvågnen. Hun går fra at være en naiv stuepige, der kun drømmer om at få en mand og børn (det, Afgnes kalder at ”få sit eget”), til en selvstændig, no bullshit kind of woman, der lever helt på egne vilkår.

At leve på egne vilkår var ellers kun meget få kvinder forundt i Matadors tid. De fleste kvinder i Danmark i før-, mellem- og efterkrigstiden måtte acceptere et liv, der var stærkt begrænset af mænds luner såvel som samfundets normer. [Read more…]

8. marts i Rusland: I dag påskønner russerne kvinder

8. marts i Rusland8. marts i Rusland er ikke det samme som 8. marts i Danmark. Kvindekamp er nemlig skiftet ud med kvindepåskønnelse.

Hvor danske medier ynder at gøre status på ligestillingsspørgsmålet, og feminister på denne dag får ekstra taletid, benytter man i Rusland dagen til at påskønne kvinderne. Det er f.eks. den dag, de russiske blomsterhandlere sælger allerflest blomster.

Vi kan også se demonstrationer for kvinders rettigheder på denne dag i Rusland, men det er ikke kvindefrigørelse i traditionel forstand, som præger russerne. Derimod er det en anledning til at hylde kvinderne. Dette sker i form af gaver, blomster og forkælelse. Mændene trækker i husmodertøjet, og kvinderne får mulighed for at sidde med fødderne oppe. [Read more…]

Aleksej Navalnyj – frelser eller folkeforfører?

Aleksej Navalnyj - Foto af Oleg Kozyrev via WikipediaAleksej Navalnyj fremstilles af de liberale stemmer i Vesten som en frelser af det russiske folk fra den autoritære og korrupte Vladimir Putin, mens hans kritikere mener at have gennemskuet ham som en folkeforfører. Men hvad tænker russerne om Ruslands mest omtalte systemkritiker, og er han et reelt alternativ til Putin?

Navalnyj-historien har skabt omfatterende reaktioner i hele den vestlige verden. En russisk Putin-kritiker udsættes for et giftattentat, angiveligt fra Ruslands egen efterretningstjeneste, FSB, og kritikeren hentes i sikkerhed i Tyskland, hvor han modtager behanlding. Sideløbende iværksætter hans team i Rusland demonstrationer i mange af de store byer i Rusland, og nyhederne om disse når også verdenspressen.

Da kritikeren er kommet sig efter attentatet, rejser han tilbage til Rusland, hvor han straks fængsles af russisk politi. Nu blander USA og G7-landene sig og fordømmer fængslingen. Flere europæiske lande melder ud, at Tyskland og Danmark bør trække sig fra Nord Stream 2, som som skal lede russisk gas til Europa gennem en stor gasforsyningsledning, der anlægges fra Rusland gennem Østersøen til Tyskland. Senest har EU også meldt ud, at de vil skærpe sanktionerne på Rusland med henvisning til brud på menneskerettighederne.

Så Navalnyj har formået at skabe røre i vandene. Men hvad er det egentlig, han kan? [Read more…]

Navalnyj: Sandhedskrigeren med en ny fortælling om Rusland

NavalnyjNavalnyj har fået meget spalteplads i de danske og vestlige nyhedsmedierne de seneste uger. For mange i Vesten tænder han et håb om et korruptionsfrit, demokratisk Rusland. For mindst lige så mange i Rusland er han den rene Novitjok-gift for den orden og stabilitet, Putin har skabt i de sidste to årtier.

Aktivisten og oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj har gjort noget, som ingen af hans oppositionsforgængere har været i stand til. Han har skabt en helt ny fortælling om demonstrationer og folkemodstand i Rusland. Denne fortælling kan bygge bro mellem de demokratisk sindede russere og ditto vesterlændinge. Men den bliver samtidig tiet ihjel af de konservative kræfter i Rusland og fortælles derfor ikke til den brede russiske befolkning.

Der har i mange år været store demonstrationer i Rusland, som har fået omfattende mediebevågenhed i Vesten. Man har demonstreret mod alt fra valgsvindel i 2011 til en uretfærdig pensionspolitik i 2018. Men denne gang har fortællingen en ny dimension, fordi rollerne er castet til nogle nye typer.

Fortællingen er stadig centreret om den russiske befolknings oprør mod magthaverne. Men hovedrollen er ikke besat af en af det totalitære regime underkuet russer, der gør et stolt og selvbevidst oprør mod det sovjetiske rædselsregime. Den spilles heller ikke af en brutal og grov stereotyp russer uden manerer, der trumfer alt og alle på sin vej. Nej, hovedrollen i det nutidige drama er castet til en sympatisk, intelligent og demokratisk sandhedskriger, der med et beundringsværdigt og næsten overnaturligt heltemod trodser giftmordforsøg og fængselsstraffe.

[Read more…]