Efter den russiske aggression mod Ukraine kan jeg ikke fortsætte mit arbejde som russisk kulturtræner.
Jeg kan kontaktes på 61 71 61 09 for forespørgsler, der ikke handler om krigen i Ukraine, men om kulturmøder generelt, f.eks.:
Påske i Rusland byder på masser af kage og hårdkogte æg i flotte farver. Til gengæld der der ingen påskekyllinger i den russiske påsketradition. I dette blogindlæg kan du læse om påske i Rusland og alle de skønne traditioner, der er forbundet med russisk påske.
Måden russerne holder påske på minder lidt om vores måde at holde jul på. Det er en tid, hvor familien samles, hvor man går i kirke, og hvor man standser op og viser taknemmelighed for livets gaver. Der gøres forårsrengøring, der bages påskebrød, og der hygges i hjemmet.
Russerne bruger også påsken som en anledning til at besøge sine afdøde på kirkegårdene. De bringer æg, brød og øl til gravene og mindes på den måde de døde og inkluderer dem i højtiden.
Det har stor betydning for russerne at holde påske (Пасха). Det var nemlig forbudt under kommunismen (1917-1991), hvor man ikke måtte fejre religiøse højtider. Efter kommunismens sammenbrud og perestrojka, er russerne begyndt at gå i kirke og kan åbent udøve deres religiøse tro. De gamle religøse traditioner vender lige så stille tilbage i samfundet. Det gælder også fejring af den russisk-ortodokse påske.
Påsken er meget vigtig for de troende russere. Russerne går ikke op i julen på samme måde, som vi gør i Skandinavien. Påsken er derfor den højtid, hvor Kristendommens budskab dyrkes mest intenst. I påsken fejrer vi jo Jesu død og opstandelse, som er selve kernen i Kristendommen: Jesus døde for menneskenes synder og genopstod til evigt håb og tilgivelse for menneskeheden.
Feminisme i Rusland – findes det overhovedet? Forfatter, teolog og instagrammer Ekaterina Andersen er ikke i tvivl. Hun er feminitisk samfundsdebattør med russisk baggrund og derfor den helt rette til at fortælle om kvinders situation og muligheder i Rusland.
Ekaterina Andersen er feministisk forfatter og samfundsdebattør, klummeskribent hos Ekstra Bladet, gift og mor til to. Du kan læse Ekaterinas klummer i Ekstra Bladet her og følge hende på Instagram på @ekaterinaandersen.
Hvis du spørger Ekaterina Andersen er der bestemt ikke ligestilling i Rusland. Hverken i familielivet eller i forretningslivet. Man skal være nogens protege for at komme frem i business, f.eks. en mand, far eller elsker. Og som kvinde kan du ikke forvente at få hjælp fra politiet, hvis du melder din mand for vold i hjemmet. Politiet prioriterer det ganske enkelt ikke. [Read more…]
8. marts i Rusland er ikke det samme som 8. marts i Danmark. Kvindekamp er nemlig skiftet ud med kvindepåskønnelse.
Hvor danske medier ynder at gøre status på ligestillingsspørgsmålet, og feminister på denne dag får ekstra taletid, benytter man i Rusland dagen til at påskønne kvinderne. Det er f.eks. den dag, de russiske blomsterhandlere sælger allerflest blomster.
Vi kan også se demonstrationer for kvinders rettigheder på denne dag i Rusland, men det er ikke kvindefrigørelse i traditionel forstand, som præger russerne. Derimod er det en anledning til at hylde kvinderne. Dette sker i form af gaver, blomster og forkælelse. Mændene trækker i husmodertøjet, og kvinderne får mulighed for at sidde med fødderne oppe. [Read more…]
Mænd og kvinder i Rusland er underlagt andre dynamikker end i Danmark. Derfor har Bente skrevet til mig med et spørgsmål. Bente arbejder i en dansk virksomhed, som laver emballage- og filtreringsløsninger. Hun skriver:
Kære Mette
Det, jeg søger, er anvisninger til første møde mellem mig som kvinde og en mandlig russisk kollega, hvor min opgave er at træne ham – i Danmark. På sigt forventer jeg kundemøder i Rusland med ham – hvor min rolle er som specialist. Så jeg er interesseret i at høre mere om, hvor jeg bedst kan begå mig som dansk kvinde i Rusland til forholdsvise korte møder (1 dag) i samarbejde med en russisk kollega.
Jeg er 46 år og han er omkring de 30 år.
Venlig hilsen Bente
Kæreste med russisk kvinde? Hvordan ved man, at man ikke bliver snydt? Det har Peter spurgt mig. Han har mødt en russisk kvinde på Tinder og vil gerne være kæreste med hende. Men nu er han blevet i tvivl om, hvorvidt det er fake, og om han bliver udnyttet. Han har derfor skrevet til mig for et råd:
Kære Mette
Jeg skriver til dig fordi jeg står midt i et kulturmøde med en russisk kvinde jeg har mødt. Men kulturmødet har vokset sig ret kompleks.
Jeg har haft en efterhånden lang korrespondance med en 40-russisk kvinde jeg har mødt på Tinder. Hun bor i den sydøstlige del af Rusland. Vi har skrevet frem og tilbage på e-mail. Hun har ringet tre gange til mig. Jeg har endda talt med hendes mor over telefonen. Det hele er sket inden for en måned.
Pga. covid/19 er det svært at mødes for at se om der er noget kærestematch. Den eneste mulighed er at mødes i Grækenland. Hun fortæller mig at hun aldrig har været uden for Ruslands grænser. I går sender hun mig en oversigt fra et rejsebureau med de omkostninger hun får ved at rejse til Grækenland, se vedhæftet. Jeg ved ikke helt hvorfor hun sender mig denne oversigt. Men jeg har på fornemmelsen at den er fake! Den er stemplet. Når jeg googler på adressen, som står på oversigten, ligger der ikke noget rejsebureau på den adresse. Der er ikke angivet en hjemmesideadresse på oversigten fra rejsebureauet. Det ser lidt suspekt ud.
Hvad tænker du, Mette? Er det fake? [Read more…]
Aleksej Navalnyj fremstilles af de liberale stemmer i Vesten som en frelser af det russiske folk fra den autoritære og korrupte Vladimir Putin, mens hans kritikere mener at have gennemskuet ham som en folkeforfører. Men hvad tænker russerne om Ruslands mest omtalte systemkritiker, og er han et reelt alternativ til Putin?
Navalnyj-historien har skabt omfatterende reaktioner i hele den vestlige verden. En russisk Putin-kritiker udsættes for et giftattentat, angiveligt fra Ruslands egen efterretningstjeneste, FSB, og kritikeren hentes i sikkerhed i Tyskland, hvor han modtager behanlding. Sideløbende iværksætter hans team i Rusland demonstrationer i mange af de store byer i Rusland, og nyhederne om disse når også verdenspressen.
Da kritikeren er kommet sig efter attentatet, rejser han tilbage til Rusland, hvor han straks fængsles af russisk politi. Nu blander USA og G7-landene sig og fordømmer fængslingen. Flere europæiske lande melder ud, at Tyskland og Danmark bør trække sig fra Nord Stream 2, som som skal lede russisk gas til Europa gennem en stor gasforsyningsledning, der anlægges fra Rusland gennem Østersøen til Tyskland. Senest har EU også meldt ud, at de vil skærpe sanktionerne på Rusland med henvisning til brud på menneskerettighederne.
Så Navalnyj har formået at skabe røre i vandene. Men hvad er det egentlig, han kan? [Read more…]
Navalnyj har fået meget spalteplads i de danske og vestlige nyhedsmedierne de seneste uger. For mange i Vesten tænder han et håb om et korruptionsfrit, demokratisk Rusland. For mindst lige så mange i Rusland er han den rene Novitjok-gift for den orden og stabilitet, Putin har skabt i de sidste to årtier.
Aktivisten og oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj har gjort noget, som ingen af hans oppositionsforgængere har været i stand til. Han har skabt en helt ny fortælling om demonstrationer og folkemodstand i Rusland. Denne fortælling kan bygge bro mellem de demokratisk sindede russere og ditto vesterlændinge. Men den bliver samtidig tiet ihjel af de konservative kræfter i Rusland og fortælles derfor ikke til den brede russiske befolkning.
Der har i mange år været store demonstrationer i Rusland, som har fået omfattende mediebevågenhed i Vesten. Man har demonstreret mod alt fra valgsvindel i 2011 til en uretfærdig pensionspolitik i 2018. Men denne gang har fortællingen en ny dimension, fordi rollerne er castet til nogle nye typer.
Fortællingen er stadig centreret om den russiske befolknings oprør mod magthaverne. Men hovedrollen er ikke besat af en af det totalitære regime underkuet russer, der gør et stolt og selvbevidst oprør mod det sovjetiske rædselsregime. Den spilles heller ikke af en brutal og grov stereotyp russer uden manerer, der trumfer alt og alle på sin vej. Nej, hovedrollen i det nutidige drama er castet til en sympatisk, intelligent og demokratisk sandhedskriger, der med et beundringsværdigt og næsten overnaturligt heltemod trodser giftmordforsøg og fængselsstraffe.
“Putins vrede mod mig skyldes, at han vil gå over i historien som ham, der forgiftede. Vi har haft Aleksander Befrieren og Jaroslav den Vise – men han bliver husket som Vladimir Underbukseforgifter”.
Sådan sagde den russiske oppositionspolitiker og aktivist Aleksej Navalnyj, da han tidligere på ugen i retten blev idømt 3,5 års fængsel – dybest set for at opildne til modstand mod magthaverne i Rusland – men formelt set for ikke at møde op hos de russiske myndigheder, fordi han lå i koma på et tysk hospital efter et giftmordforsøg.
Referencen til underbukserne kommer fra den opsigtsvækkende fremgangsmåde, man valgte til at eksekvere dette giftmordforsøg. Agenter fra den russiske sikkerhedstjeneste FSB har nemlig angiveligt listet den sovjetiske nervegift Novitjok ind i Navalnyjs underbukser. Mordforsøget lykkedes imidlertid ikke. Navalnyj fik hurtig lægehjælp og blev efterfølgende indlagt på et hospital i Tyskland.
Herefter rejser Navalnyj tilbage til Rusland, hvor han omgående bliver arresteret og stillet for retten. Det er i dette øjeblik, han for øjnene af verdenspressen omdøber Vladimir Putin til ”Vladimir Underbukseforgifter”. [Read more…]
Dansende biler – Med en dansker på udebane i Japan fra 1998 til 2016 er skrevet af Camilla Nellemann. Det er en autofiktiv roman om mødet med den japanske kultur, som den opleves af en ung dansk kvinde. Med denne bog får læseren en velskrevet og underholdende beretning om mødet mellem en selvstændig ung dansker og den hierarkiske og traditionsbundne japanske kultur.
Men hvorfor anmelde en bog om Japan, når denne blog handler om Rusland og russisk kultur? Det må jeg hellere lade Camilla selv forklare:
Kunne du have lyst til at anmelde min bog “Dansende biler – med en dansker på udebane i Japan fra 1998 til 2016”? Det vil være super interessant for mig at høre din – en ruslandseksperts – mening om den. Der er en lille smule om Rusland og Kirgisistan i bogen.
På din hjemmeside nævner du dine kulturelle bommerter på børnehjemmet i Rusland – min bog handler om, hvordan jeg jokkede rundt i kulturspinaten, da jeg kom til Japan første gang i 1998 og ramlede ind i det ene kultursammenstød efter det andet. Faktisk kom jeg til at træde min værtsfamilie over tæerne i sådan en grad, at de opfordrede mig til at rejse hjem 🙂 Men jeg blev, heldigvis, og lærte af bommerterne. I dag lærer jeg fra mig til andre, der bøvler med den japanske kultur, som jeg selv gjorde engang.
Så selvom Dansende biler handler om Japan, er der noget at hente for danskere, der interesserer sig for det russiske. I hvert fald handler bogen om det svære kulturmøde og om at navigere i et hierarki, der er langt mere udtalt og opdelt end det danske. [Read more…]
