Navalnyj har fået meget spalteplads i de danske og vestlige nyhedsmedierne de seneste uger. For mange i Vesten tænder han et håb om et korruptionsfrit, demokratisk Rusland. For mindst lige så mange i Rusland er han den rene Novitjok-gift for den orden og stabilitet, Putin har skabt i de sidste to årtier.
Aktivisten og oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj har gjort noget, som ingen af hans oppositionsforgængere har været i stand til. Han har skabt en helt ny fortælling om demonstrationer og folkemodstand i Rusland. Denne fortælling kan bygge bro mellem de demokratisk sindede russere og ditto vesterlændinge. Men den bliver samtidig tiet ihjel af de konservative kræfter i Rusland og fortælles derfor ikke til den brede russiske befolkning.
Der har i mange år været store demonstrationer i Rusland, som har fået omfattende mediebevågenhed i Vesten. Man har demonstreret mod alt fra valgsvindel i 2011 til en uretfærdig pensionspolitik i 2018. Men denne gang har fortællingen en ny dimension, fordi rollerne er castet til nogle nye typer.
Fortællingen er stadig centreret om den russiske befolknings oprør mod magthaverne. Men hovedrollen er ikke besat af en af det totalitære regime underkuet russer, der gør et stolt og selvbevidst oprør mod det sovjetiske rædselsregime. Den spilles heller ikke af en brutal og grov stereotyp russer uden manerer, der trumfer alt og alle på sin vej. Nej, hovedrollen i det nutidige drama er castet til en sympatisk, intelligent og demokratisk sandhedskriger, der med et beundringsværdigt og næsten overnaturligt heltemod trodser giftmordforsøg og fængselsstraffe.