Russisk jul er anderledes end den danske og europæiske jul. De holder det ikke på samme tidspunkt og heller ikke på samme måde. De tre vigtigste forskelle mellem dansk og russisk jul er følgende:
I dette indlæg kan du læse om den russiske jule- og nytårstradition. Hvis du skriver en skoleopgave, kan du finde mange svar her.
I dette indlæg vil jeg tippe dig om en god russisk nytårsfilm: Ironiya sudby, ili s legkim parom. På dansk hedder den Skæbnens ironi. Det er den sødeste lille feel good-film, som bedst kan sammenlignes med Jul i Nøddebo Præstegaard.
Skæbnens ironi er på min liste over russiske kultfilm og er i min optik helt på linje med Panserkrydseren Potjemkin. Den er fra 1975 og viser en fin kritik af sovjetsamfundet, hvor alt er så ensrettet, at du kan drikke dig så fuld i banja i Moskva, at du ender i en flyver til Petersborg. Stiger ind i en taxa. Siger navnet på din adresse i Moskva. Bliver kørt til samme adresse i Petersborg. Uden du opdager det. For det er samme type boligkvarter. Samme type opgang. Samme indretning i lejligheden. Dog med en anden (og meget sød) pige, der bor i lejligheden… [Read more…]
С новым годом! (Snovym godom) Sådan siger russerne til hinanden omkring nytår, som uden sammenligning er den største højtid i Rusland. Faktisk er nytåret russernes svar på julen.
Det er nemlig sådan, at julen blev ”afskaffet” under det kommunistiske styre, som forløb fra 1917-1991. Dengang blev alle religiøse handlinger bandlyst, og først med kommunismens fald i 1991 blev det igen muligt at dyrke sin tro offentligt.
Russerne lod sig ikke bremse. Som de fleste folkeslag ønskede russerne at markere overgangen til de lysere dage, så man holdt i stedet en Vinterfest, som faldt på nytårsaften.
Nytåret er derfor den højtid i Rusland, som minder mest om den måde, vi ellers holder jul på i Vesten. Børnene får gaver, og man går på besøg hos venner og familier og ønsker hinanden С новым годом! (Snovym godom). Russerne har beholdt en del af de gamle juleskikke fra før revolutionen, blandt andet juletræet, som nu er blevet et nytårstræ. De går dog ikke rundt om træet, som vi gør i Danmark. [Read more…]
Magtforholdet mellem russere og danskere er en udfordring. Det har Torben Kirkholt og hans assistent Amalie Topp måttet sande. De arbejder for Ebmpapst, der fremstiller og sælger ventilatorer. Deres kontor ligger i Brøndby, og hovedkoncernen er placeret i Tysland med afdelinger i næsten alle verdens lande, heriblandt Ukraine, Hviderusland samt Rusland.
Torben har til opgave at overvåge og udvikle virksomhedens nordiske og østeuropæiske afdelinger. Til at hjælpe sig har han Amalie, sin personlige assistent. Indledningsvist skal Torben rejse rundt til alle de afdelinger, han har ansvar for. Her skal han skabe relationer, indsamle data og spotte udviklingsområder. [Read more…]
Denne gaveguide er din hjælp, når du skal besøge russere eller have dem på besøg. Guiden er relevant for både dig, der modtager/besøger russere i private hjem, og dig, der mødes med russerne i forretningsøjemed.
Virksomhedsbesøget kræver særlig forberedelse og indsigt i, hvordan man bedst opbygger tillid og får russerne til at føle sig velkomne. Her kan det være en fordel at investere i kulturtræning.
For virksomhedsbesøget gælder det også, at smag og behag er forskelligt. Måske vil du selv foretrække at have tid alene under din rejse til lige at falde ned og måske opleve omgivelserne på egen hånd. Men de fleste russere vil studse, hvis I ikke har lagt et spændende program spækket med sociale aktiviteter såvel som fagligt indhold.
Det private besøg gælder om at opbygge en relation, dvs. at blive venner. Så her har du muligheden for at vise, hvem du er. Luk russeren ind i dit liv, vis billeder, og fortæl om dig selv. Det er vigtigere, end du umiddelbart tror. For russerne skal se dig an, før han eller hun virkelig vil lukke dig ind. [Read more…]
Russisk hierarki er kendetegnet ved en vertikal magtstruktur, konservative værdier og en formel omgangstone. Det står i stærk kontrast til det danske samfundshierarki, som er fladt, uformelt og konsensusorienteret. Når du som dansker skal navigere i et hierarki, der er stejlere end det, du er vant til, er der en række forhold, du skal være opmærksom på. Dem vil jeg gennemgå for dig i det følgende.
Denne artikel er til dig, der gerne vil forstå russisk hierarki. Her lærer du, hvordan det russiske og danske samfundshierarki adskiller sig fra hinanden. Du vil også få indsigt i, hvad kulturforskerne har at sige om emnet. Ikke mindst vil du få at vide, hvordan du som dansker skal navigere i et stejlt, russisk hierarki for at få dine ting igennem i Rusland.
Undervejs vil jeg illustrere med eksempler fra mine egne møder med russere og fra oplevelser, som mine kunder har delt med mig under kulturtræninger, foredrag og workshops. Disse er naturligvis anonymiseret. [Read more…]
Ledelse af østeuropærere ligger ikke altid til højrebenet for danskere. Det har en læser måttet sande. I den forbindelse har han sendt mig følgende spørgsmål:
Hej Mette
Jeg arbejder som konsulent indenfor gartneri. De danske gatnerier har en del østeuropæere ansat, ukrainer, polakker, rumænere mm. Det er typisk unge mennesker mellem 20 og 30 år. De fleste gør et udmærket stykke arbejde, og gartneriejerne er rigtig glade for det arbejde, de udfører.
Men jeg oplever frustration hos gartneriejerne, når deres østeuropæiske medarbejdere udviser for lidt initiativ. Det vil sige, når de tænker for lidt selv og ikke bidrager med forslag til forbedringer i den daglige drift.
En gartneriejer havde i forbindelse med en udvidelse af sin bedrift taget sine ukrainske ledere med på en udenlandsk inspirationsstudietur. Efterfølgende har han fortalt mig, at det var spildt af penge. Ud fra sin danske baggrund havde gartneren håbet på, at de i fællesskab kunne sparre og inspirere hinanden. Men hans ledere sparrer ham ikke med deres erfaringer og viden og inspiration. Derimod har det givet større afstand i hans medarbejderflok, da de 2 ledere ”føler sig mere vigtige”, nu de har været med ejeren på tur. [Read more…]
Korruption i Rusland og de postsovjetiske lande er et fortsat problem. Men korruptionen findes også i vores eget land. Vi arbejder sort, giver dyre firmagaver eller ansætter venner og familie. De seneste års sager med SKAT og embedsmandssvig taler vist for sig selv.
De er et udtryk for, at selv i et gennemreguleret velfærdssamfund som det danske, er fristelsen for et hurtigt resultat svær at modstå.
Man kan formelt dele korruption op i to slags: Convenience-korruption og hård korruption. Det har jeg skrevet mere om i indlægget Korruption i Rusland: Et imageproblem. Convenience-korruptionen kan sammenlignes med den danske tradition med at give julegaver til forretningspartnere. Den hårde korruption er reel bestikkelse og embedsmandssvigt.
Begge typer korruption finder sted i Danmark såvel som i resten af verden. Om korruptionen blot er en mulighed, der afslås, eller en realitet, handler i høj grad om det personlige valg. For hvor går grænsen mellem gaver og bestikkelse? [Read more…]
Da jeg blev mor for 7 år siden, blev det pludselig umuligt for mig at læse en bog. Jeg faldt simpelthen i søvn, så snart jeg åbnede første side.
Sådan blev det ved i mange år. Jeg fatter for eksempel ikke, hvordan jeg gennemførte en mini-MBA for to år siden. Det må have været ren viljestyrke + Anders And-tricket med tændstikker til at holde øjenene åbne.
Men denne sommer skete der noget magisk. Jeg kunne nemlig læse bøger igen. Masser af bøger. Derfor vil jeg dele en virkelig god læseoplevelse.
Lena Mukhinas dagbog rørte mig dybt. Jeg fortalte om den til alle, der gad høre det. Især talte jeg med bogens oversætter, Trine Søndergaard, som jeg er så heldig at kende privat. Nøj, den bog var en øjenåbner.
Det er en ung kvindes dagbog ført lige før og under det første år af belejringen af Leningrad. Som genre kan den sammenlignes med Anne Franks dagbog. Den begynder som en almindelig ung 16-årig piges dagbogstanker. Lena sværmer for en dreng fra sin klasse, som slet ikke fatter, at hun er vild med ham.
Men så i september skifter dagbogen karakter. [Read more…]
Putin smiler sjændent. For i Rusland smiler verden ikke til dig, selvom du smiler til den. Tværtimod. Hvis du smiler til en fremmed i Rusland, betragtes du enten som udlænding eller idiot. Et imødekommende smil er for mange russere et irritationsmoment. Prøv blot at smile venligt til kioskdamen eller billetdamen i metroen, næste gang du er Moskva eller Sankt Petersborg. Du vil ikke få et smil tilbage.
Smilet er et tegn på svaghed. Og du ønsker ikke at virke svag i Rusland. Hele kulturen er bygget op omkring styrke, magt og hierarki. Hvis man skal kridte banen meget tydeligt op, er det sådan, at hvis du har magt og styrke til at træde på andre, bliver du ikke selv trådt på. Hvis du viser svaghed, vil det blive udnyttet.
Derfor ser du ikke Putin smile. Han er om nogen et tydeligt produkt af sin kultur. Han er også efterkommer af en præsident, som ikke fremstod stærk. Boris Jeltsin huskes af mange som en fordrukken, skandaløs leder. Måske kan du også billedet af en beruset Boris Jeltsin, der danser pinligt rundt på en scene med et orkester og dansende piger i baggrunden. Den russiske befolknings stolthed led et alvorligt knæk ved Jeltsins nogle gange pinlige optræden og hans lidt klovneagtige image i Vesten.
Der var brug for en stærk mand efter Jeltsin. En mand, som ikke drak. En mand, som kunne modstå presset fra Vesten, og som kunne skabe et Rusland, som vokser sig større for hver dag. En sådan mand var Putin. [Read more…]
