Babushka eller matrjosjka – hvad kalder du den russiske trædukke?

Matrjosjka dukkerUanset om du kalder dem babushka eller matrjosjka, så har du sikkert også leget med de små russiske trædukker, da du var barn. Jeg taler om de hule trædukker, der er smukt dekorerede, og som har en perfekt skaleret mindre kopi indeni. Og så endnu en. Og så endnu en.

Jeg kommer tit til at tænke på en virkelig sjov scene fra Hella Joofs film ”Sover Dolly på ryggen?”. Nikolaj Lie Kaas spiller sådan en lidt skør og små-frastødende type, som hovedpersonen, der spilles af Lene Marie Christensen, tiltrækkes af. Hun står sammen med sin veninde ved Søerne i København og ser på, hvordan den her fyr skælder ud på mågerne. Og så kommer der det her stjernegode citat.

“Manden er jo ikke normal!!”
“Nej, men det er jo bare udenpå. Det er ligesom de der dukker fra Rusland med dukker indeni.”
“Babusjka-dukker?”
“Ja, så hvis du nu gav ham en chance og skruede lidt, så kunne det jo være, at indeni var der en mindre idiot, og så en endnu mindre idiot, og til sidst en lille bitte idiot, som i virkeligheden var rigtig sød.”

Det er priceless! Jeg kan virkelig anbefale at se filmen, hvis du kan lide Hella Joofs humor.

Nå, tilbage til dukkerne… [Read more…]

Anmeldelse af Krigen Indeni – og hvordan jeg blev vild med Matilde Kimer

Jeg er nødt til at begynde denne anmeldelse af Krigen Indeni med at understrege, at jeg er IKKE er en stalker, og jeg har som sådan IKKE tendens til personfiksering. Selvom det godt kan virke sådan, når du læser videre…

Emnet er Matilde Kimers bog om krigen i Ukraine. Bogen hedder Krigen indeni, og du kan f.eks. købe den på Saxo ved at klikke her. Det gjorde jeg i sommers som en direkte reaktion på at have set DR-programmet På udebane i Rusland – med Møller og Kimer. Efter at have set den udsendelse plaprede jeg løs til alle, der gad høre det, om hvor sej Matilde Kimer er. Jeg var overbevist om, at hun og jeg burde være bedste veninder.

Hvordan jeg blev vild med Matilde Kimer

Senere har jeg forsøgt at rekonstruere, præcis hvornår og hvorfor, jeg blev så betaget af Matildes sejhed. Det var allerede i første afsnit i ovennævnte DR-serie. Matilde Kimer er DR’s korrespondent i Moskva. Hun skal introducere EM-fodboldvært Peter Møller til russisk kultur. De slår plat og krone om, hvem der skal sove på hhv. første og tredje klasse i toget, og Matilde vinder billetten på første klasse. Peter er ikke vild med det, men jeg var til gengæld vild med, at hun holdt ved sin sejr. Hun fik ikke ondt af Møller og prøvede at glatte ud og sige, at han godt måtte få den gode billet alligevel. [Read more…]

Anmeldelse: Ny kold krig af Marie Krarup

Ny kold krig af Marie Krarup var undtagelsen, der bekræfter reglen. Jeg læser nemlig altid mine bøger færdige. De skal være MEGET forfærdelige eller MEGET kedelige, hvis jeg ikke når frem til sidste side. Marie Krarups bog hører til en af de få undtagelser.

Sjovt nok har bogen fået relativt gode anmeldelser. Men det kan måske være fordi, anmelderne heller ikke har læst bogen færdig. Den første halvdel er nemlig ganske læseværdig. Dér har man et åbent sind og har købt præmissen om, at selvfølgelig skal Rusland debatteres fra alle vinkler og ikke kun fra de vinkler, vi selv synes om.

Jeg indrømmer, at jeg købte bogen, fordi jeg blev imponeret af Marie Krarup, da jeg så DR’s udsendelse Veninder i Putinland. Hendes russiske er virkelig godt, hun er skarp, og hun står ved sine holdninger. Det kan jeg godt lide. Og så kan hun uden videre samle en Kalashnikov. (Fra mine russiske veninder har jeg senere fået at vide, at alle skolebørn i Rusland lærer at samle en kalashnikov – der kan man da tale om færdighedstræning…). I samme udsendelse sagde Marie Krarup, at Rusland ikke behøver at være vores fjende. Det fik mig til at skrive dette blogindlæg, for hvis du ikke er fjende, er du så ven?

Rusland behøver ikke være vores fjende

At Rusland ikke behøver at være vores fjende er en spændende tanke. Det kræver desuden et stærkt menneske at stå på mål for denne tanke. Der er ingen tvivl om, at Marie Krarup er en dygtig formidler og en vidende ruslandskender. Helt bestemt. Men hun formår også at skille vandene og bringe folks pis i kog. [Read more…]

De usynlige oversættere af russisk litteratur

Trine Søndergaard og Tine Roesen fortæller om oversættelse af russisk litteratur til danskRussisk litteratur er noget, de fleste har stiftet bekendtskab med på en eller anden måde. Selvom du ikke har læst dem, kan du sikkert namedroppe en håndfuld russiske forfattere: Dostojevskij, Pusjkin, Tolstoj, Tjekhov og Solstjenitsyn.

Måske har du endda læst Forbrydelse og Straf eller Krig og Fred. Hvis du har, er der sandsynligvis en person, du har glemt at takke, nemlig oversætteren. Uden ham eller hende måtte du igennem flere års opslidende arbejde med at lære at læse og forstå russisk. En god oversætter er en usynlig oversætter. Så hvis du under din læsning ikke har skænket oversætteren en tanke, så er det lige, som det skal være.

Russisk litteratur på dansk

På billedet kan du se to oversættere, som trådte frem i lyset og delte indsigter fra deres arbejde med at oversætte russisk samtidslitteratur på Aarhus Internationale Litteraturfestival, der i år havde sat russisk litteratur på programmet. I den forbindelse var Trine Søndergaard og Tine Roesen inviteret til at tale om russisk litteratur i dag. Tine og Trine har til sammen oversat en meget stor portion af den russiske litteratur efter 1991, som findes i dansk oversættelse. Jeg var med som tilhører, og det blev faktisk noget af en øjenåbner.

Dette indlæg er til dig, der gerne vil læse russiske forfattere på dansk. Du får et par aktuelle titler med links til Saxo og lidt insiderviden fra arrangementet. [Read more…]

Dansk leder i Rusland: Det skal du vide, når du skal lede russere

Dansk leder i RuslandEr du dansk leder i Rusland? Vil du gerne vide, hvordan du gebærder dig som leder i en produktionsvirksomhed i Rusland? Hvordan du motiverer dine russiske medarbejdere til at levere det stykke arbejde, du betaler dem for?

Dette og meget mere skal vi høre mere om i dette blogindlæg. Her får du nemlig en introduktion til at lede på russisk. Jeg giver input til, hvordan du kan blive mere tydelig over for russerne og dermed få de resultater, du ønsker. Jeg forklarer også, hvornår de danske ledelsesstrategier, motivationsmetoder og karriereincitamenter virker på russiske medarbejdere, og hvornår du skal lægge dem helt på hylden. [Read more…]

HR i Rusland: Det skal du vide, når du ansætter russere

HR i RuslandHR i Rusland er en udfordring. Det er ærgerligt at ansætte den forkerte. Det koster penge og er besværligt. Hvis det sker i Rusland, skal du regne med, at det bliver endnu dyrere og endnu mere besværligt. Ansættelsesreglerne i Rusland gør det meget svært at afskedige medarbejdere. Så du er nødt til at se dig grundigt for, inden du forpligter dig i Rusland.

I dette blogindlæg vil jeg give dig forklaringen på, hvorfor det er så stor en udfordring at etablere en russisk stab. Du får tips til at undgå de værste faldgruber, når du skal ansætte i Rusland, og jeg giver dig mine bedste råd, så du kommer flyvende fra start.

Invester i ekspertviden fra starten

Hvis du står og skal orientere dig i et helt nyt forretningsområde og f.eks. bygge en virksomhed op fra bunden med HR i Rusland, skal du have gode folk i ryggen. Der findes heldigvis danske eksperter inden for alle områder ved opstart på det russiske marked: Logistik og transport over grænserne, finansiering, juridisk hjælp til virksomhedsregistrering og ansættelse, udbygning af netværk og håndtering af embedsapparat og bureaukrati. [Read more…]

Opskrift på en ægte russisk vetjerinka

En russisk vetjerinka er præcis, hvad det lyder til at være. En russisk aften med alt hvad dette indebærer: Skåltaler, russisk mad, champagne åbnet med sabel, vandpibe med æbletobak, nærvær, ærlig snak og masser af mavegrin.

Det findes et begreb i russisk kultur, der hedder кухонные разговоры (køkkensamtaler). Jeg læste om det, da jeg studerede russisk. Det opstod i sovjettiden, hvor man ikke (risiko)frit kunne udtrykke sine meninger om f.eks. politik, kunst, kultur eller videnskab. I hvert fald ikke hvis disse meninger var i modstrid med den herskende samfundsideologi. Så de nære og ærlige samtaler blev henlagt til de små køkkener rundt om i det russiske rige. Her kunne man med sænkede stemmer udveksle synspunkter med de udvalgte mennesker, man nærede tillid til. Tillid er her et vigtigt nøgleord. For et enkelt ord til en forkert person om en forkert mening, og du blev sendt til det helt forkerte sted. Læs f.eks. Aleksandr Solsjenitsyns bog Gulag Øhavet eller Anne Aplebaums bog GULAG for at lære mere om disse helt forkerte steder).

Jeg ønskede af hele mit unge russofile studenterhjerte at prøve at sidde i et russisk køkken og være en del af en sådan hemmelig køkkensamtale. Jeg tror, jeg allerede dengang fornemmede, at der ikke findes noget bedre mellem mennesker end nærvær, ærlighed og fortrolighed. Det fine er, at det slet ikke er svært at få adgang til russernes fortrolighed. Man skal blot afkode, hvordan man opbygger tillid.

Nå, tilbage til min russiske vetjerinka: Jeg havde længe haft et ønske om at samle de russiske/hviderussiske/ukrainske kvinder, jeg kender, og præsentere dem for hinanden og for nogle af mine gode veninder fra russiskstudiet. Tanken var at skabe en прекрасная русская ветеринка hjemme i køkkenet i vores lille rækkehus i Brabrand. Det lykkedes over alt forventning. Her får du opskriften: [Read more…]

Skal Rusland være vores ven eller fjende?

Rusland vågner i disse år, og det afspejles i debatten i de danske medier. Det forstærkede fjendebillede af blandt andet Putin har fået os til at forholde os til Rusland på en helt ny måde. Pludselig er der læsere og seere nok til artikler, tv-programmer og debatter om det store land mod øst. Man inddeler gerne i sort/hvid: pro Rusland vs. pro Vesten. Det giver grundlag for debat, men det er ikke nødvendigvis en model, vi bliver klogere af.

Når en politiker som Marie Krarup (som jeg i øvrigt respekterer for hendes viden og erfaring, selv om jeg ikke deler hendes politiske holdning) udtaler i DR-programmet Veninder i Putinland, at Rusland ikke behøver at være vores fjende, virker det umiddelbart provokerende på mange af os. For hvis man ikke er fjender, så er man vel venner? Ud fra devisen om at dine venners fjender er dine fjender, giver dette jo slet ikke mening, for vi er med i NATO og EU, og vores allierede er Ruslands modstandere.

Hvis vi imidlertid for et øjeblik prøver at aflære den underlige sort/hvid-tilgang, vi har tillært os efter at have set for mange pro Rusland vs. pro Vesten-debatter, kan vi se mere strategisk og intelligent på forholdet til Rusland. [Read more…]

Kære Putin – løs mine problemer

I fredags var jeg i P1 for at fortælle om et russisk tv-fænomen: ”Direkte linje til Vladimir Putin” (Прямая линия с Владимиром Путиным – link til udsendelsen med engelsk oversættelse). Det var min hidtil mest skuffende medieoplevelse, da værterne ikke respekterede min taletid og min ekspertrolle. Man kan ikke vinde hver gang og især ikke i live-udsendelser. Selv om værterne ikke var så høflige, som jeg havde foretrukket, var det stadig godt, at de tog emnet op.

”Direkte linje til Vladimir Putin” er en spørgsmål og svar-session med Putin på direkte tv. Her kan borgerne stille spørgsmål til Putin om politiske og sociale problemer og få forklaret tingenes rette sammenhæng af landsfaderen. Der transmitteres live fra 50 regioner, og udsendelsen varer 4 timer. Sjovt nok var værterne meget overraskede over, hvor professionelt udsendelsen var tilrettelagt. Det siger vist mest noget om, at vi i Danmark måske stadig har et billede af Rusland som et tilbagestående land, når vores mediefolk kan blive overraskede over et russisk højkvalitetsprodukt. [Read more…]

Min vej fra usikker idehistoriker til selvstændig vidensiværksætter

I 2008 blev jeg kandidat i idéhistorie og russisk fra Aarhus universitet. Under min uddannelse studerede jeg teologi et år i Strasbourg og var desuden i Sankt Petersborg som frivillig på børnehjem. Mit speciale handlede om totalitarisme og utopier og hed ”Hvordan jagten på lykken kan vende til det totalitære”. (Læs evt. artiklen Hvad koster lykken, som er skrevet på baggrund af mit speciale.)

Her ti år efter har jeg et velkørende enkeltmandsfirma og ser mig selv om en vidensiværksætter. Jeg tjener mine penge på min viden og mine talenter som oversætter, forfatter og underviser i kulturforståelse. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om min vej fra studie til mit nuværende job. Det gør jeg, fordi jeg kan godt huske, hvor abstrakt det var at forholde sig til erhvervsliv og karriere, når man ikke har lavet andet hele sit liv end at gå i skole og blive klog. Jeg var blevet meget klog, men mest på bøger og begreber, ikke på livet.

A-kasse og det helt forkerte job
Der stod i bøgerne, at når man var færdiguddannet, skulle man melde sig ind i en a-kasse. Så det gjorde jeg pligtskyldigt. Dengang skulle man søge 4 job om ugen. Jeg søgte kritikløst alt, der hed AC-medarbejder, funktionær, underviser, formidler, informations-, kommunikations- og webmedarbejder. Efter heldigvis kun to måneder på dagpenge fik jeg job i kommunen. Jeg blev revalideringsfaglig medarbejder på et arbejdsmarkedscenter, hvor jeg skulle afklare, om borgerne var parat til flexjob, ordinært arbejde eller førtidspension.

Som akademiker kunne jeg godt foretage vurderingerne, men jeg var ikke skolet til at tackle mennesker i livskriser. De skulle have valgt en socialrådgiver. Men de valgte mig, og jeg skyndte mig pligtskyldigt at sige ja, fordi a-kassen sagde, at man altid skal tage jobbet, hvis man får det tilbudt – også selv om jeg faktisk ikke rigtig vidste, hvad revalidering var. [Read more…]