Børneopdragelse i Rusland

Børneopdragelse og ungdomskultur i Rusland ligner den danske, hvis man udelukkende ser det ydre. Men de russiske unge skiller sig ud, når man ser nærmere på deres adfærd. Især deres holdning over for voksne. For nylig rejste f.eks. en russisk klasse sig op for mig, da jeg kom ind i lokalet for at undervise dem.

Det hele bunder i en forskellig tilgang til børneopdragelse.

Lad os dvæle lidt ved den danske børneopdragelse – som jeg faktisk synes er ret ekstrem, når vi ser os rundt i resten af verden. F.eks. venter vi med at give børnene karakterer, til de kommer i 7.-8. klasse. Hvorfor det? Fordi børnene skal lære selv at finde svar og løsninger på spørgsmål og problemer. Børnene skal ikke løse problemer ud fra en forventning om, at der allerede er en facitliste, der skal stemmes af. Vi har nemlig den holdning, at det er en af måderne, vores samfund kan fremelske innovaive og selvstændigt tænkende børn og unge.

Børneopdragelse i Rusland er funderet i autoritet

I en autoritær stat som Rusland opdrages børnene med autoritet. Hjemme mødes børnene af en fast og kærlig hånd. I skolen lærer børnene at sige De til læreren. De lærer salmevers, rim og remser udenad – ligesom man gjorde i Danmark i 50’erne. Desuden lærer de, at man bliver bedømt ud fra, hvad der er rigtigt og forkert. Vigtigst af alt: De lærer, at det er lærerne, der sidder med svaret, og eleverne skal komme frem til dette ene, korrekte svar ved at følge lærerens anvisninger til punkt og prikke. (Jeg oplevede noget lignende, da jeg studerede i Frankrig og gik til eksamen i det franske undervisningssystem. Det er langt fra kun Rusland, denne beskrivelse passer på).

Det er ikke kun børnene, som opdrages autoritært, det er også de unge i Rusland. Når du er 16 år, bliver du stadig behandlet som et barn i Rusland. Du har slet ikke den frihed, selvstændighed og ansvarlighed, som vi ser hos den danske ungdomskultur.

Disse færdigheder har vi fremelsket, lige fra børnene var små. Vores samfund understøtter dem ved hjælp af ansvar for egen læring og f.eks. en veludviklet kultur omkring fritidsjobs, så de unge selv kan administrere deres økonomi. Et andet eksempel er vores foreningsliv, hvor helt unge kan få indflydelse ved at sidde med i bestyrelser og administrere store summer penge og vigtige begivenheder.

De danske elever fik spat

Jeg så tydeligt forskellen, da jeg for et par uger siden kulturtrænede en gymnasieklasse på Skive Handelsgymnasium. Klassen havde besøg af deres russiske udvekslingsklasse, og de russiske elever var indkvarteret hos de danske.

Efter få dage havde de danske elever fået spat. Russerne var nemlig ikke vant til den grad af selvbestemmelse, som danskerne lagde op til. Så når de danske elever spurgte, hvad russerne havde lyst til, var russerne ganske simpelt ikke i stand til at svare. De danske elever fandt russerne underligt passive og følte, at russerne ”klistrede” sig fast og hele tiden var afventende. De selvstændige danskere fandt deres russiske kammerater en smule umodne.

Russiske børn er ikke blevet spurgt: “Hvad synes du selv?”

Vi tænker måske ikke så meget over det til daglig, men vi er en meget individualistisk befolkningsgruppe, som er vant til at handle på egne behov og tage lederskab. Russiske børn er ikke blevet spurgt ”Hvad synes du selv?” tusind gange i løbet af folkeskolen, så det er svært for dem at ryste noget intelligent ud af ærmet, når de bliver spurgt af en utålmodig dansker.

(BEMÆRK: Med intelligent mener jeg ikke, at russiske unge ikke er intelligente, som det antydes i en kommentar herunder. Det er de bestemt. De har blandt andet en stor paratviden, som ikke på samme måde fremelskes i det danske uddannelsessystem).

Det kræver tydelighed fra begge sider, hvis unge danskere og unge russere skal få en god relation. De danske unge skal huske på, at russerne ikke opdrages til at være så selvstændige som de selv. Derfor skal danskere være tydelige med deres anvisninger og turde at tage lederskab. Samtidig skal de opretholde en respekt for deres russiske modpart og ikke tale ned til dem.

Russerne derimod skal komme lidt ud af busken og øver sig på at være mere tydelige med deres personlige ønsker og tanker. Det vil skabe en relation, som netop giver rum til den kulturudveksling, der er tanken bag kulturmødet mellem de unge.

Mette Bærbach Bas er idéhistoriker med ekspertise i russisk kultur.

Hun er ekspert i kulturmødet og har skrevet bogen Kulturspejlet, som fortæller, hvor ekstreme vi danskere er – uden at vi selv kan se det.

Mette er desuden en populær oplægsholder og besøger skoler, i foreninger og på virksomheder, hvor hun fortæller om dansk og russisk kultur.

Læs mere om Mette Bærbach Bas.