En russisk vetjerinka er præcis, hvad det lyder til at være. En russisk aften med alt hvad dette indebærer: Skåltaler, russisk mad, champagne åbnet med sabel, vandpibe med æbletobak, nærvær, ærlig snak og masser af mavegrin.

Det findes et begreb i russisk kultur, der hedder кухонные разговоры (køkkensamtaler). Jeg læste om det, da jeg studerede russisk. Det opstod i sovjettiden, hvor man ikke (risiko)frit kunne udtrykke sine meninger om f.eks. politik, kunst, kultur eller videnskab. I hvert fald ikke hvis disse meninger var i modstrid med den herskende samfundsideologi. Så de nære og ærlige samtaler blev henlagt til de små køkkener rundt om i det russiske rige. Her kunne man med sænkede stemmer udveksle synspunkter med de udvalgte mennesker, man nærede tillid til. Tillid er her et vigtigt nøgleord. For et enkelt ord til en forkert person om en forkert mening, og du blev sendt til det helt forkerte sted. Læs f.eks. Aleksandr Solsjenitsyns bog Gulag Øhavet eller Anne Aplebaums bog GULAG for at lære mere om disse helt forkerte steder).

Jeg ønskede af hele mit unge russofile studenterhjerte at prøve at sidde i et russisk køkken og være en del af en sådan hemmelig køkkensamtale. Jeg tror, jeg allerede dengang fornemmede, at der ikke findes noget bedre mellem mennesker end nærvær, ærlighed og fortrolighed. Det fine er, at det slet ikke er svært at få adgang til russernes fortrolighed. Man skal blot afkode, hvordan man opbygger tillid.

Nå, tilbage til min russiske vetjerinka: Jeg havde længe haft et ønske om at samle de russiske/hviderussiske/ukrainske kvinder, jeg kender, og præsentere dem for hinanden og for nogle af mine gode veninder fra russiskstudiet. Tanken var at skabe en прекрасная русская ветеринка hjemme i køkkenet i vores lille rækkehus i Brabrand. Det lykkedes over alt forventning. Her får du opskriften: [Read more…]

Hvis vi vil have en god relation til personer fra andre kulturer og skabe positive relationer, skal vi være bevidste om, at vi skal arbejde på relationsopbygningen. Tillidstaxameteret tikker altså fra første øjeblik, vi møder den anden person. Derfor skal vi holde øje med de små invitationer til at opbygge relationen til de næste skridt. Lad mig give et eksempel:

Til en russisk kulturtræning på en større dansk medicinalvirksomhed fortæller en af direktørerne, Stig, om en situation, hvor han føler sig fastlåst i samarbejdet med sine russere. Stig ved godt, at tillid er en afgørende faktor i Rusland, men han har simpelthen ikke kunnet skabe en tillidsfuld relation. Jeg spørger ham, om der har været situationer, hvor han har kunnet tilbringe tid uden for mødelokalet med den russiske direktør.

”Jo, der var engang, hvor jeg ikke var sikker på, om jeg kunne nå mit fly hjem til Danmark. Der sagde Sergej, at hvis jeg ikke nåede flyet, så skulle jeg bare sige til. Så ville han hente mig, og vi kunne tage ud og spise sammen. Men jeg havde nogle møder i Danmark, og en ekstra overnatning i Moskva er jo dyr, så jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunne, og jeg nåede lige præcis mit fly.”

Herefter kigger Stig eftertænksomt på mig: ”Jeg skulle have misset mit fly med vilje, skulle jeg ikke?” [Read more…]

For et par år siden interviewede jeg Christian Ørskov Pedersen til bloggen. Christian er medejer af Lachenmeier Monsun, som er en sønderjysk virksomhed med 85 medarbejdere. Virksomheden eksporterer landbrugsudstyr til blandt andet Rusland. Christian sidder med ansvaret for salget af virksomhedens produkter til det russiske marked.

Jeg ringer Christian op en dag, han er på arbejde. Han skal lige flytte lokale, inden vi kan tale sammen, for, som han siger med et grin og på klingende jysk, så sidder han sammen med en flok uromagere. Hele hans væsen signalerer, at han er en rar mand. Han fortæller om, hvordan han havde fået kontakt med et russisk firma og skulle til Rusland på forretningsrejse for at få kontrakten i hus. Rejsen gik bare ikke helt som forventet:

”Jamen, jeg var jo topmotiveret. Jeg havde brugt timer foran computeren og virkelig arbejdet på min præsentation. De andre i ledelsen forventede, at jeg fik kontrakten med russerne på plads. Men da jeg så kom derover, endte vi med at bruge hele forretningsmødet på at tage på morgencafé med chefen og sniksnakke. Vi spildte tiden med at tage ud og se på anlæg, og vi spiste på restaurant om aftenen og sniksnakkede noget mere. Jeg fik ikke mulighed for at få leveret mit budskab eller vist min præsentation.”

Christian deltog i det sociale program og prøvede på at være venlig og imødekommende. Men indvendigt var han ved at koge over af utålmodighed. [Read more…]

Når jeg skal ud og holde et foredrag, har jeg en lille liste med i min taske:

• Smil
• Tal til hele salen
• Få dem til at grine
• Stil spørgsmål
• Varier stemmen
• Hold pauser

Hvis du skulle lave en lignende liste til dit næste møde med en russer, skal det første punkt være:

• Undgå intens øjenkontakt

Det kan russerne nemlig ikke lide. Det virker aggressivt. Giv ham i stedet en pause ved at kigge væk i ny og næ. Det gør ham tryg og mere tilpas ved at være sammen med dig.

Se f.eks. på denne video hvordan Putin undgår for længe øjenkontakt. På mig virker han nærmest usikker og genert. Men jeg har jo også mine danske briller på. I virkeligheden handler det om respekt. Det er en kulturel forskel, som kan gøre, at I kommer skævt ind på hinanden, og som meget nemt kan undgås ved at kigge på din huskeseddel.

I morges kl 7.40 var jeg i P4 Østjylland for at tale om pointerne fra min bog: Kulturspejlet – nøglen til global succes. I den forbindelse har jeg også haft en nyhed på dr.dk. Den handler om, at vi taber ordrer på at følge danske normer, fordi danske erhvervsfolk er for ekstreme for deres potentielle kunder i den østlige del i verden. Vi taler her om Rusland og Østeuropa.

Bevares, det er dejligt at have muligheden for at komme i medierne, for så kan jeg komme bredere ud med mit hovedbudskab: Dansk kultur er ekstrem og spænder ben i kulturmødet. Vi skal derfor se på os selv og justere på egen banehalvdel for at få nye og bedre resultater. Men, men, men… Jeg synes, at altså, at især artiklen blev skåret lidt for skarpt for min smag. Derfor vil jeg med dette blogindlæg nuancere lidt på de skarptskårne udtalelser:

Min hovedpointe er, at danske erhvervsfolk er alt for fortravlede. Det hænger sammen med, at vores kultur er ekstremt fokuseret på effektivitet. Vi skal huske, at andre kulturer ønsker at lære os at kende, før vi laver forretning. Så når vi tager sydpå og østpå, skal vi lægge vores hastværk til side. Vi er nødt til at pakke en tobe-liste sammen med todo-listen. Nogle punkter kunne f.eks. være:

• Vær rolig og afventende: Giv dig tid til at lære dem at kende
• Vær åben: Fortæl mig dig selv, dine værdier, din holdning til verden
• Vær ærlig: Vis, at du er til at stole på

[Read more…]

I min bog Kulturspejlet præsenterer jeg Kulturmetoden®, som er en helt en ny vej til at gøre kultursammenstød til positive møder. Metoden har jeg udviklet under mine kulturtræninger på danske eksportvirksomheder og andre, som sælger til russerne. Jeg ved, at metoden virker i erhvervslivet. Nu ved jeg også, at den virker for en 16-årig pige. Lige om lidt fortæller jeg, hvordan “Line gik fra Lorterusser til Lykkebobler” ved at bruge Kulturmetoden. Inden da minder jeg dig lige dig om, hvad metoden går ud på:

1. Se på dig selv
2. Se på den anden
3. Se på forskellen
4. Håndter forskellen

Det er simpelthen en magisk lille reflektionsøvelse, som tryller alle de følelser væk, som forhindrer dig i at træffe en fornuftig beslutning. Når vi oplever en kulturel konflikt, er vi ofte trigget af følelser: Frustration, frygt, forargelse, forvirring. Hjernen bliver mudret til, og vi handler ofte i affekt: “De er pisseirriterende!” – “Jeg kan heller ikke få dem til at forstå noget som helst!” – “Lorterusser!” [Read more…]