I dag er det Den Pobedy – Sejrens dag. På denne dag, 9. maj 1945, overgav tyskerne sig til Sovjetunionen. Det markerde enden på Den Store Fædrelandskrig, hvor 25 millioner sovjetborgere mistede livet.
9. maj er en af de vigtigste og allermest følelsesladede mærkedage for russerne, og man bør sende sin russiske forretningspartner et kort på dagen. [Read more…]
Denne gaveguide er din hjælp, når du skal besøge russere eller have dem på besøg. Guiden er relevant for både dig, der modtager/besøger russere i private hjem, og dig, der mødes med russerne i forretningsøjemed.
Virksomhedsbesøget kræver særlig forberedelse og indsigt i, hvordan man bedst opbygger tillid og får russerne til at føle sig velkomne. Her kan det være en fordel at investere i kulturtræning.
For virksomhedsbesøget gælder det også, at smag og behag er forskelligt. Måske vil du selv foretrække at have tid alene under din rejse til lige at falde ned og måske opleve omgivelserne på egen hånd. Men de fleste russere vil studse, hvis I ikke har lagt et spændende program spækket med sociale aktiviteter såvel som fagligt indhold.
Det private besøg gælder om at opbygge en relation, dvs. at blive venner. Så her har du muligheden for at vise, hvem du er. Luk russeren ind i dit liv, vis billeder, og fortæl om dig selv. Det er vigtigere, end du umiddelbart tror. For russerne skal se dig an, før han eller hun virkelig vil lukke dig ind. [Read more…]
Børneopdragelse og ungdomskultur i Rusland ligner den danske, hvis man udelukkende ser det ydre. Men de russiske unge skiller sig ud, når man ser nærmere på deres adfærd. Især deres holdning over for voksne. For nylig rejste f.eks. en russisk klasse sig op for mig, da jeg kom ind i lokalet for at undervise dem.
Det hele bunder i en forskellig tilgang til børneopdragelse.
Lad os dvæle lidt ved den danske børneopdragelse – som jeg faktisk synes er ret ekstrem, når vi ser os rundt i resten af verden. F.eks. venter vi med at give børnene karakterer, til de kommer i 7.-8. klasse. Hvorfor det? Fordi børnene skal lære selv at finde svar og løsninger på spørgsmål og problemer. Børnene skal ikke løse problemer ud fra en forventning om, at der allerede er en facitliste, der skal stemmes af. Vi har nemlig den holdning, at det er en af måderne, vores samfund kan fremelske innovaive og selvstændigt tænkende børn og unge. [Read more…]
Russisk kultur er intens. Enten hader du den, eller også elsker du den. Jeg har været i begge ender af skalaen. Som ung kastede jeg mig ud en intens forelskelse i alt, hvad der var russisk.
Jeg lærte det russiske sprog med dets fremmede og spændende bogstaver. Så kunne jeg nemlig læse russisk litteratur, og den åbnede en hel ny verden til Pusjkin, Dostojevskij og Zamjatin.
Løgkuplerne på de russisk-ortodokse kirker betagede mig, og det samme gjorde historierne om russiske magtfulde zarinaer. For slet ikke at tale om realiseringen af den kommunistiske ideologi, og hvad det har gjort ved den russiske befolkning – det satte virkelig min idéhistoriske hjerne i omdrejninger. [Read more…]
Uanset om du kalder dem babushka eller matrjosjka, så har du sikkert også leget med de små russiske trædukker, da du var barn. Jeg taler om de hule trædukker, der er smukt dekorerede, og som har en perfekt skaleret mindre kopi indeni. Og så endnu en. Og så endnu en.
Jeg kommer tit til at tænke på en virkelig sjov scene fra Hella Joofs film ”Sover Dolly på ryggen?”. Nikolaj Lie Kaas spiller sådan en lidt skør og små-frastødende type, som hovedpersonen, der spilles af Lene Marie Christensen, tiltrækkes af. Hun står sammen med sin veninde ved Søerne i København og ser på, hvordan den her fyr skælder ud på mågerne. Og så kommer der det her stjernegode citat.
“Manden er jo ikke normal!!”
“Nej, men det er jo bare udenpå. Det er ligesom de der dukker fra Rusland med dukker indeni.”
“Babusjka-dukker?”
“Ja, så hvis du nu gav ham en chance og skruede lidt, så kunne det jo være, at indeni var der en mindre idiot, og så en endnu mindre idiot, og til sidst en lille bitte idiot, som i virkeligheden var rigtig sød.”
Det er priceless! Jeg kan virkelig anbefale at se filmen, hvis du kan lide Hella Joofs humor.
Nå, tilbage til dukkerne… [Read more…]
En russisk vetjerinka er præcis, hvad det lyder til at være. En russisk aften med alt hvad dette indebærer: Skåltaler, russisk mad, champagne åbnet med sabel, vandpibe med æbletobak, nærvær, ærlig snak og masser af mavegrin.
Det findes et begreb i russisk kultur, der hedder кухонные разговоры (køkkensamtaler). Jeg læste om det, da jeg studerede russisk. Det opstod i sovjettiden, hvor man ikke (risiko)frit kunne udtrykke sine meninger om f.eks. politik, kunst, kultur eller videnskab. I hvert fald ikke hvis disse meninger var i modstrid med den herskende samfundsideologi. Så de nære og ærlige samtaler blev henlagt til de små køkkener rundt om i det russiske rige. Her kunne man med sænkede stemmer udveksle synspunkter med de udvalgte mennesker, man nærede tillid til. Tillid er her et vigtigt nøgleord. For et enkelt ord til en forkert person om en forkert mening, og du blev sendt til det helt forkerte sted. Læs f.eks. Aleksandr Solsjenitsyns bog Gulag Øhavet eller Anne Aplebaums bog GULAG for at lære mere om disse helt forkerte steder).
Jeg ønskede af hele mit unge russofile studenterhjerte at prøve at sidde i et russisk køkken og være en del af en sådan hemmelig køkkensamtale. Jeg tror, jeg allerede dengang fornemmede, at der ikke findes noget bedre mellem mennesker end nærvær, ærlighed og fortrolighed. Det fine er, at det slet ikke er svært at få adgang til russernes fortrolighed. Man skal blot afkode, hvordan man opbygger tillid.
Nå, tilbage til min russiske vetjerinka: Jeg havde længe haft et ønske om at samle de russiske/hviderussiske/ukrainske kvinder, jeg kender, og præsentere dem for hinanden og for nogle af mine gode veninder fra russiskstudiet. Tanken var at skabe en прекрасная русская ветеринка hjemme i køkkenet i vores lille rækkehus i Brabrand. Det lykkedes over alt forventning. Her får du opskriften: [Read more…]
Hvis vi vil have en god relation til personer fra andre kulturer og skabe positive relationer, skal vi være bevidste om, at vi skal arbejde på relationsopbygningen. Tillidstaxameteret tikker altså fra første øjeblik, vi møder den anden person. Derfor skal vi holde øje med de små invitationer til at opbygge relationen til de næste skridt. Lad mig give et eksempel:
Til en russisk kulturtræning på en større dansk medicinalvirksomhed fortæller en af direktørerne, Stig, om en situation, hvor han føler sig fastlåst i samarbejdet med sine russere. Stig ved godt, at tillid er en afgørende faktor i Rusland, men han har simpelthen ikke kunnet skabe en tillidsfuld relation. Jeg spørger ham, om der har været situationer, hvor han har kunnet tilbringe tid uden for mødelokalet med den russiske direktør.
”Jo, der var engang, hvor jeg ikke var sikker på, om jeg kunne nå mit fly hjem til Danmark. Der sagde Sergej, at hvis jeg ikke nåede flyet, så skulle jeg bare sige til. Så ville han hente mig, og vi kunne tage ud og spise sammen. Men jeg havde nogle møder i Danmark, og en ekstra overnatning i Moskva er jo dyr, så jeg skyndte mig, alt hvad jeg kunne, og jeg nåede lige præcis mit fly.”
Herefter kigger Stig eftertænksomt på mig: ”Jeg skulle have misset mit fly med vilje, skulle jeg ikke?” [Read more…]
For et par år siden interviewede jeg Christian Ørskov Pedersen til bloggen. Christian er medejer af Lachenmeier Monsun, som er en sønderjysk virksomhed med 85 medarbejdere. Virksomheden eksporterer landbrugsudstyr til blandt andet Rusland. Christian sidder med ansvaret for salget af virksomhedens produkter til det russiske marked.
Jeg ringer Christian op en dag, han er på arbejde. Han skal lige flytte lokale, inden vi kan tale sammen, for, som han siger med et grin og på klingende jysk, så sidder han sammen med en flok uromagere. Hele hans væsen signalerer, at han er en rar mand. Han fortæller om, hvordan han havde fået kontakt med et russisk firma og skulle til Rusland på forretningsrejse for at få kontrakten i hus. Rejsen gik bare ikke helt som forventet:
”Jamen, jeg var jo topmotiveret. Jeg havde brugt timer foran computeren og virkelig arbejdet på min præsentation. De andre i ledelsen forventede, at jeg fik kontrakten med russerne på plads. Men da jeg så kom derover, endte vi med at bruge hele forretningsmødet på at tage på morgencafé med chefen og sniksnakke. Vi spildte tiden med at tage ud og se på anlæg, og vi spiste på restaurant om aftenen og sniksnakkede noget mere. Jeg fik ikke mulighed for at få leveret mit budskab eller vist min præsentation.”
Christian deltog i det sociale program og prøvede på at være venlig og imødekommende. Men indvendigt var han ved at koge over af utålmodighed. [Read more…]
Når jeg skal ud og holde et foredrag, har jeg en lille liste med i min taske:
Hvis du skulle lave en lignende liste til dit næste møde med en russer, skal det første punkt være:
Det kan russerne nemlig ikke lide. Det virker aggressivt. Giv ham i stedet en pause ved at kigge væk i ny og næ. Det gør ham tryg og mere tilpas ved at være sammen med dig.
Se f.eks. på denne video hvordan Putin undgår for længe øjenkontakt. På mig virker han nærmest usikker og genert. Men jeg har jo også mine danske briller på. I virkeligheden handler det om respekt. Det er en kulturel forskel, som kan gøre, at I kommer skævt ind på hinanden, og som meget nemt kan undgås ved at kigge på din huskeseddel.
I morges kl 7.40 var jeg i P4 Østjylland for at tale om pointerne fra min bog: Kulturspejlet – nøglen til global succes. I den forbindelse har jeg også haft en nyhed på dr.dk. Den handler om, at vi taber ordrer på at følge danske normer, fordi danske erhvervsfolk er for ekstreme for deres potentielle kunder i den østlige del i verden. Vi taler her om Rusland og Østeuropa.
Bevares, det er dejligt at have muligheden for at komme i medierne, for så kan jeg komme bredere ud med mit hovedbudskab: Dansk kultur er ekstrem og spænder ben i kulturmødet. Vi skal derfor se på os selv og justere på egen banehalvdel for at få nye og bedre resultater. Men, men, men… Jeg synes, at altså, at især artiklen blev skåret lidt for skarpt for min smag. Derfor vil jeg med dette blogindlæg nuancere lidt på de skarptskårne udtalelser:
Min hovedpointe er, at danske erhvervsfolk er alt for fortravlede. Det hænger sammen med, at vores kultur er ekstremt fokuseret på effektivitet. Vi skal huske, at andre kulturer ønsker at lære os at kende, før vi laver forretning. Så når vi tager sydpå og østpå, skal vi lægge vores hastværk til side. Vi er nødt til at pakke en tobe-liste sammen med todo-listen. Nogle punkter kunne f.eks. være:
