I min bog Kulturspejlet præsenterer jeg Kulturmetoden®, som er en helt en ny vej til at gøre kultursammenstød til positive møder. Metoden har jeg udviklet under mine kulturtræninger på danske eksportvirksomheder og andre, som sælger til russerne. Jeg ved, at metoden virker i erhvervslivet. Nu ved jeg også, at den virker for en 16-årig pige. Lige om lidt fortæller jeg, hvordan “Line gik fra Lorterusser til Lykkebobler” ved at bruge Kulturmetoden. Inden da minder jeg dig lige dig om, hvad metoden går ud på:

1. Se på dig selv
2. Se på den anden
3. Se på forskellen
4. Håndter forskellen

Det er simpelthen en magisk lille reflektionsøvelse, som tryller alle de følelser væk, som forhindrer dig i at træffe en fornuftig beslutning. Når vi oplever en kulturel konflikt, er vi ofte trigget af følelser: Frustration, frygt, forargelse, forvirring. Hjernen bliver mudret til, og vi handler ofte i affekt: “De er pisseirriterende!” – “Jeg kan heller ikke få dem til at forstå noget som helst!” – “Lorterusser!” [Read more…]

I sidste uge begik jeg en fejl i en oversættelse, jeg lavede for en russisk kunde. Det fik mig til at indse, at der er mange måder at tackle fejl på. Min russiske projektleder valgte at udpensle det værst tænkelige skrækscenarie for mig, hvor slutkunden ikke ville betale, og indirekte true mig med, at jeg ikke fik mit honorar. Alt sammen på grund af en mindre oversættelsesfejl. (Jeg oversætter freelance, når jeg ikke kulturtræner eller holder foredrag).

Heldigvis har jeg arbejdet meget med russere, og jeg kender deres måde at tackle fejl på. Så jeg tænkte: Hvor var det bare typisk russisk! Herefter rettede jeg fejlen, gav forklaringen på min misforståelse af teksten og sagde pænt undskyld. Velvidende at det var lige netop det, hun skulle bruge for at komme videre med sit arbejde.

Jeg fokuserede på, hvordan jeg kunne gøre hendes arbejde nemmere, i stedet for at blive irriteret over at hun blev ved med at pære rundt i den fejl, jeg havde lavet. Et tip der virker over for de fleste sure russere, hvis arbejde man på en eller anden måde har gjort besværligt… [Read more…]

Læs dette blogindlæg og find ud af på hvilke fem områder, russeren kan presse dig under en forhandling:

Tid

Når jeg laver kulturtræning på danske eksportvirksomheder, er det næsten altid tidsplanen, som driller. Danskerne er utålmodige:

“Det går for langsomt”
“Russerne er for træge”
“Vi kommer ingen vegne”

Russeren ved, at du gerne vil være effektiv. Her kan han presse dig. Slap af med todo-listen og stramme deadlines.

Og sørg samtidig for, at processen ikke forsinkes på grund af ting, der skal gøres på jeres egen banehalvdel. [Read more…]

Hvis vi får en dreng næste gang, så synes jeg, at han skal hedde Fjodor efter den russiske verdensforfatter Dostojevskij. Min tyrkiske mand synes, han skal hedde Tito efter Jugoslaviens største statsleder (jeg behøver vist ikke at sige, at vi mødte hinanden, mens han læste serbokroatisk, og jeg læste russisk…)

Begge navne er fine, men det bliver nok alligevel ikke nogen af dem. Vi ender nok med en dansk-tyrkisk model. Noget, som begge hold bedsteforældre kan udtale, både dem i Istanbul og dem nord for Limfjorden. [Read more…]

Jeanne Jørgensen er advokatfuldmægtig på advokatkontoret Autentic Law i København. Jeg har interviewet hende til en podcast om de juridiske aspekter ved aftaleindgåelse. Podcasten kan du høre her: “Podcast: Når du forhandler med russerne“. Under samtalen landede der en del indsigter om, hvordan det fungerer mellem danskere og russere. Dem vil jeg prøve at sætte ord på i dette blogindlæg. [Read more…]

Det man skal tage sig i agt for i forhold til at gøre forretning med russere er, at selv om russerne ligner os, så er der store kulturelle forskelle, som det er en god idé at sætte sig ind i, hvis man vil arbejde sammen med dem.

Det gælder lige fra at få ryddet op sine egen fordomme om russerne og få styr på, hvad det egentlig er for nogle værdier, man selv har med fra sin egen forretningskultur, til at lære hvordan man opbygger relationen med sin russiske samarbejdspartner, hvordan man begår sig i det russiske hierarki, og hvordan man kommunikerer med hhv. den øverste leder, de russiske kvinder og sine russiske ansatte.

Endelig er det nogle klare forskelle i måden, man forhandler på i de to kulturer, og helt generelt hvad der er god takt og tone. [Read more…]

Lige en lille kuriositet: Den russiske sentimentalitet, som russerne er kendt for verden over, kommer mest tydeligt frem i deres smukke sange. En af disse har vi faktisk inkorporeret i den danske sangskat. Jeg tænker her på Benny Andersens tekst, Bjørnen vågner, som blandt andet er indsunget af Poul Dissing. [Read more…]

Jeg blev ringet op i dag med spørgsmålet om, hvordan man adresserer en mail til en russer. Det var en ansat i et københavnsk analysefirma, som skulle henvende sig til en russer, og han vidste ikke, hvordan man tiltaler en russer på skrift. Jeg kunne fortælle ham, at siden han skriver på engelsk, er det tilstrækkeligt at skrive Dear Mr. og så det russiske efternavn.

Spørgsmålet var i sig selv reelt og vedkommende, for vi ved jo, at det er vigtigt at holde på formerne, når man kommunikerer med udenlandske forretningsforbindelser. Så i dette indlæg vil jeg fortælle lidt om mine erfaringer med at udveksle emails med russere, og hvordan de adskiller sig fra f.eks. tyskere og franskmænd, som jeg også arbejder meget med. [Read more…]

En af mine læsere skrev til mig for at få nogle hints om, hvilke fordomme danskere kan tænkes at have om russere. Det fik mig til at gå i tænkeboks. Jeg er jo uddannet idéhistoriker, og jeg begyndte at filosofere over, hvad en fordom egentlig er, og hvilken værdi den har i det mellemmenneskelige samvirke. Christian Ørskov Pedersen sagde meget rammende, at alle jo godt kan lide at få ret i sine fordomme. Det var i forbindelse med interviewet: Sådan opbygger du relationen til din russiske samarbejdspartner. Han mente, at det faktisk kan gøre nogle ting lettere, hvis man giver sig selv lov til at bekræfte de stereotyper og fordomme, som russerne har om danskerne. [Read more…]

Hvis jeg siger enestående gæstfrihed, et overvældende stort forbrug af vodka, Pusjkin, flotte malede kupler og matrusjka-dukker, så siger du russisk kultur. Ligesom russerne forbinder dansk kultur med snaps, røde murstenshuse, Den Lille Havfrue, Carlsberg og H.C. Andersen.

Ja, Rundetårn som sådan siger måske ikke ret meget om, hvem jeg og du er som person, men de kulturelle flagskibe siger noget om, hvordan vi er som et folk, og de kan fortælle os noget om, hvordan vi adskiller os fra andre folk og kulturer. En særlig gestus med hånden kan jo snildt betyde ‘pis af’ i den ene kultur og ‘top nice’ i den anden.

Kulturforskelle er altid sjove at læse om, og jeg kunne godt tænke mig at dele en russisk kuriositet med jer. Lad mig gøre det klart med det samme: Det handler om vodka. [Read more…]