Kæreste med russisk kvinde? Hvordan ved man, at man ikke bliver snydt? Det har Peter spurgt mig. Han har mødt en russisk kvinde på Tinder og vil gerne være kæreste med hende. Men nu er han blevet i tvivl om, hvorvidt det er fake, og om han bliver udnyttet. Han har derfor skrevet til mig for et råd:
Kære Mette
Jeg skriver til dig fordi jeg står midt i et kulturmøde med en russisk kvinde jeg har mødt. Men kulturmødet har vokset sig ret kompleks.
Jeg har haft en efterhånden lang korrespondance med en 40-russisk kvinde jeg har mødt på Tinder. Hun bor i den sydøstlige del af Rusland. Vi har skrevet frem og tilbage på e-mail. Hun har ringet tre gange til mig. Jeg har endda talt med hendes mor over telefonen. Det hele er sket inden for en måned.
Pga. covid/19 er det svært at mødes for at se om der er noget kærestematch. Den eneste mulighed er at mødes i Grækenland. Hun fortæller mig at hun aldrig har været uden for Ruslands grænser. I går sender hun mig en oversigt fra et rejsebureau med de omkostninger hun får ved at rejse til Grækenland, se vedhæftet. Jeg ved ikke helt hvorfor hun sender mig denne oversigt. Men jeg har på fornemmelsen at den er fake! Den er stemplet. Når jeg googler på adressen, som står på oversigten, ligger der ikke noget rejsebureau på den adresse. Der er ikke angivet en hjemmesideadresse på oversigten fra rejsebureauet. Det ser lidt suspekt ud.
Hvad tænker du, Mette? Er det fake? [Read more…]