Putin smiler sjændent. For i Rusland smiler verden ikke til dig, selvom du smiler til den. Tværtimod. Hvis du smiler til en fremmed i Rusland, betragtes du enten som udlænding eller idiot. Et imødekommende smil er for mange russere et irritationsmoment. Prøv blot at smile venligt til kioskdamen eller billetdamen i metroen, næste gang du er Moskva eller Sankt Petersborg. Du vil ikke få et smil tilbage.
Smilet er et tegn på svaghed. Og du ønsker ikke at virke svag i Rusland. Hele kulturen er bygget op omkring styrke, magt og hierarki. Hvis man skal kridte banen meget tydeligt op, er det sådan, at hvis du har magt og styrke til at træde på andre, bliver du ikke selv trådt på. Hvis du viser svaghed, vil det blive udnyttet.
Putin smiler ikke
Derfor ser du ikke Putin smile. Han er om nogen et tydeligt produkt af sin kultur. Han er også efterkommer af en præsident, som ikke fremstod stærk. Boris Jeltsin huskes af mange som en fordrukken, skandaløs leder. Måske kan du også billedet af en beruset Boris Jeltsin, der danser pinligt rundt på en scene med et orkester og dansende piger i baggrunden. Den russiske befolknings stolthed led et alvorligt knæk ved Jeltsins nogle gange pinlige optræden og hans lidt klovneagtige image i Vesten.
Der var brug for en stærk mand efter Jeltsin. En mand, som ikke drak. En mand, som kunne modstå presset fra Vesten, og som kunne skabe et Rusland, som vokser sig større for hver dag. En sådan mand var Putin. [Read more…]