Aktuel i Moscow Times

Вы говорите по-английски?

I sidste månedvar jeg aktuel i Moscow Times med ekspertudtalelser og baggrundsviden om danske virksomheders indtræden på det russiske marked. Det var første gang, jeg udtaler mig til en engelsksproget avis, så jeg benyttede lejligheden til også at puste liv i min engelske blog.

Artiklen handler dybest set om, hvad der skal til for at lykkes på det lukrative russiske marked. Den dygtige Kristian Magnus Jensen har skrevet om, hvorfor en virksomhed som Lego lykkedes i Rusland, mens en virksomhed som JYSK endnu ikke har bidt sig fast i de russiske forbrugere. [Read more…]

Ses vi i september?

Pyh! Der er ved at være godt gang i tingene her efter sommerferien. Alle sætter kurser og seminarer op. Det er skønt og livgivende – og en smule stressende. For hvad skal man vælge? Herunder ser du en liste over arrangementer om dansk eksport til Rusland. Jeg er en del af setuppet til alle arrangementerne. Jeg håber, at du vil komme hen og hilse på mig, hvis du tager med til et eller flere af dem! [Read more…]

Lær det russiske sprog og opnå store fordele i dit eksportsamarbejde

I dette indlæg vil jeg gerne komme med en pointe omkring det russiske sprog. Da jeg selv har brugt mange år af mit liv på at lære russisk, så ved jeg godt, at det er noget af en mundfuld at gå i gang med. Men dine kræfter er givet godt ud.

Russerne er enormt positive over for folk, som har gjort sig den umage at lære lidt af deres sprog. Vi skal huske på, at Rusland er en verden i sig selv, og det er stadigvæk ikke ret mange russere, som behersker engelsk på forhandlingsniveau. [Read more…]

Russisk business: En stærk leder giver trygge medarbejdere

Rank, hierarki, power distance, status, styrke. Det er ord, jeg bruger tit, når jeg fortæller om, hvordan vi danskere skal begå os i det russiske hierarki. Jeg har før brugt udtrykket: Russisk totalitær ledelsesstil møder dansk flad spaghettiorganisation. Jeg siger også tit, at du som dansker skal finde din indre bitch eller din indre bølle frem, især når du skal forhandle med russere.

Det kommer sig af, at vi danskere i kraft af vores egalitære samfundsstruktur og historie med tiden er blevet utrygge ved at vise og udøve magt. Det har man til gengæld ikke nogle problemer med i Rusland. Lad mig illustrere med et eksempel.

I mandags holdt jeg foredrag om Den russiske leders DNA for en virksomhed i København. Der viste jeg blandt andet denne slide: [Read more…]

Russisk bureaukrati: Format frem for indhold

Russisk bureaukratiRussisk bureaukrati er en sikker vinder, når jeg holder workshops for virksomheder. I denne uge holdt jeg et to-dages kulturtræningsforløb for et dansk team, som ønskede at forbedre samabejdet med deres russiske kolleger. Den danske virksomhed havde produktion lidt uden for Moskva, og samarbejdet fungerede nogenlunde. Men ikke optimalt.

Det danske team var nemlig den ene part i et kulturmøde, hvor ingen af parterne havde de rigtige redskaber. Redskaberne bunder i en forståelse af både sin egen og modpartens forretningskultur. Så teamet blev klædt på til at forstå de værdisæt, der kendetegner danskere og russere på arbejde. En af de vigtigste værdisæt er format kontra indhold. [Read more…]

Folkesundhed: Russerne har det ikke ret godt

Russerne har det ikke ret godt. Det står faktisk rigtig skidt til med folkesundheden i Rusland. WHO placerer Rusland på en 130’e plads på listen over verdens landes sundhedssystemers effektivitet. Det er næsten lige så slemt med folkesundheden, hvor Rusland rangerer som nummer 127.

Russerne ryger for meget, de spiser dårligt, og frygtelig mange har et alkohol- eller narkotikamisbrug. Alt dette resulterer naturligvis i sygdomme. Desuden har Rusland en demografisk udfordring: De ældre udgør en betydelig befolkningsandel, hvilket også bidrager til en øget sygdomsrate. [Read more…]

Dansk eksport til BRIK: Forhindringer og forklaringer

Danmark har med held markedsført sig som et af de grønneste lande i verden. Herudover sidder vi på 1/10 af den globale shippingindustri. Vi har landbrugsteknologi, som verdens U-lande kommer for at bese og lære af. Vi har en ældrepleje, som vækker beundring i lande som USA og Frankrig, som jo selv er godt med. Vi har et sundshedssystem og medicinalproduktion, som BRIK-landene ville give deres højre arm for, og så har vi nærmest ingen korruption og ligger pt. som nummer 1 på CPI (Corruption Perceptions Index).

Så hvorfor er vi ikke længere fremme i skoene, hvad angår eksport?

Kunne det være på grund af den danske mentalitet? Vi er lidt bange for det nye. Vi er tryghedssøgende. Vi satser sikkert. Helst hver gang. [Read more…]

Dansk eksport uden for EU: Nogle tal og tendenser på baggrund af 2012

I forbindelse med en konference, som afholdes i dag i Eigtveds Pakhus i København under navnet ”Fokus på fremtidens vækst”, har jeg set nærmere på, hvordan det står til med dansk eksport uden for EU.

Op til konferencen har man set på hvilke vækstmarkeder, der var særligt lukrative for dansk eksport i 2012 og dermed interessante for danske virksomheder og for regeringen, idet der blev skabt arbejdspladser. I alt blev det til en stigning i eksporten på 6,4 mia. kr. og 4000 nye danske arbejdspladser. Af de ti lande er Kina den absolutte vinder med en stigning i eksporten på 4,2 mia. kr.

De ti vækstmarkeder er: [Read more…]

Eksport til Rusland: Få eksperterne på banen

Mange nye eksportvirksomheder gør den fejl at tro, at de selv skal håndtere alle aspekter af eksporten. Men faktisk er der rig mulighed for at uddelegere til eksperter. Især inden for det juridiske og det logistiske felt giver det mening at rådføre sig med eksperter. Forholdene i Rusland og SNG-landene er så anderledes end i Danmark og i Vesten, at det næsten er umuligt selv at klare skærene.

Der er udfordringer ved både jura og logistik, men mange af udfordringerne bliver afhjulpet, hvis man gør det rigtigt fra starten. Det fleste har en forståelse for, at juridisk bistand er vigtigt. Her er mange gode til at hente kvalificeret hjælp. Oven i købet er det muligt at uddelegere selve ansættelsen af russisk/ukrainsk personale til incubation-virksomheder. For juridiske eksperter, se min side: Eksporthjælp.

Mange danske virksomheder undervurderer imidlertid, hvor meget transport fakstisk betyder for en vellykket eksportforretning. Det er nu, at især SME’er skal spidse ører. [Read more…]

This is Russia

Stødte på denne fine video for det russiske lysfirma Tochka Opory. De viser på en fin og æstetisk måde, hvordan Rusland virkelig ser ud for en udenlandsk forretningsmand. Enjoy. [Read more…]