Påske i Rusland: Hvordan holder russerne påske?

Påske i RuslandPåske i Rusland byder på masser af kage og hårdkogte æg i flotte farver. Til gengæld der der ingen påskekyllinger i den russiske påsketradition. I dette blogindlæg kan du læse om påske i Rusland og alle de skønne traditioner, der er forbundet med russisk påske.

Måden russerne holder påske på minder lidt om vores måde at holde jul på. Det er en tid, hvor familien samles, hvor man går i kirke, og hvor man standser op og viser taknemmelighed for livets gaver. Der gøres forårsrengøring, der bages påskebrød, og der hygges i hjemmet.

Russerne bruger også påsken som en anledning til at besøge sine afdøde på kirkegårdene. De bringer æg, brød og øl til gravene og mindes på den måde de døde og inkluderer dem i højtiden.

Den vigtigste kirkelige højtid i Rusland

Det har stor betydning for russerne at holde påske (Пасха). Det var nemlig forbudt under kommunismen (1917-1991), hvor man ikke måtte fejre religiøse højtider. Efter kommunismens sammenbrud og perestrojka, er russerne begyndt at gå i kirke og kan åbent udøve deres religiøse tro. De gamle religøse traditioner vender lige så stille tilbage i samfundet. Det gælder også fejring af den russisk-ortodokse påske.

Påsken er meget vigtig for de troende russere. Russerne går ikke op i julen på samme måde, som vi gør i Skandinavien. Påsken er derfor den højtid, hvor Kristendommens budskab dyrkes mest intenst. I påsken fejrer vi jo Jesu død og opstandelse, som er selve kernen i Kristendommen: Jesus døde for menneskenes synder og genopstod til evigt håb og tilgivelse for menneskeheden.

[Read more…]

8. marts i Rusland: I dag påskønner russerne kvinder

8. marts i Rusland8. marts i Rusland er ikke det samme som 8. marts i Danmark. Kvindekamp er nemlig skiftet ud med kvindepåskønnelse.

Hvor danske medier ynder at gøre status på ligestillingsspørgsmålet, og feminister på denne dag får ekstra taletid, benytter man i Rusland dagen til at påskønne kvinderne. Det er f.eks. den dag, de russiske blomsterhandlere sælger allerflest blomster.

Vi kan også se demonstrationer for kvinders rettigheder på denne dag i Rusland, men det er ikke kvindefrigørelse i traditionel forstand, som præger russerne. Derimod er det en anledning til at hylde kvinderne. Dette sker i form af gaver, blomster og forkælelse. Mændene trækker i husmodertøjet, og kvinderne får mulighed for at sidde med fødderne oppe. [Read more…]

Den russiske jule- og nytårstradition

Alt om russisk jul og russisk nytårRussisk jul er anderledes end den danske og europæiske jul. De holder det ikke på samme tidspunkt og heller ikke på samme måde. De tre vigtigste forskelle mellem dansk og russisk jul er følgende:

  1. Russerne holder jul til nytår
  2. Den russiske julemand er blå
  3. I mange år var det forbudt at fejre jul i Rusland

I dette indlæg kan du læse om den russiske jule- og nytårstradition. Hvis du skriver en skoleopgave, kan du finde mange svar her.

[Read more…]

Skæbnens ironi: En “must see” russisk nytårsfilm

Skæbnens ironi er en russisk nytårsfilm I dette indlæg vil jeg tippe dig om en god russisk nytårsfilm: Ironiya sudby, ili s legkim parom. På dansk hedder den Skæbnens ironi. Det er den sødeste lille feel good-film, som bedst kan sammenlignes med Jul i Nøddebo Præstegaard.

Skæbnens ironi er på min liste over russiske kultfilm og er i min optik helt på linje med Panserkrydseren Potjemkin. Den er fra 1975 og viser en fin kritik af sovjetsamfundet, hvor alt er så ensrettet, at du kan drikke dig så fuld i banja i Moskva, at du ender i en flyver til Petersborg. Stiger ind i en taxa. Siger navnet på din adresse i Moskva. Bliver kørt til samme adresse i Petersborg. Uden du opdager det. For det er samme type boligkvarter. Samme type opgang. Samme indretning i lejligheden. Dog med en anden (og meget sød) pige, der bor i lejligheden… [Read more…]

Russisk nytår

Russisk nytår med pyntet nytårstræС новым годом! (Snovym godom) Sådan siger russerne til hinanden omkring nytår, som uden sammenligning er den største højtid i Rusland. Faktisk er nytåret russernes svar på julen.

Det er nemlig sådan, at julen blev ”afskaffet” under det kommunistiske styre, som forløb fra 1917-1991. Dengang blev alle religiøse handlinger bandlyst, og først med kommunismens fald i 1991 blev det igen muligt at dyrke sin tro offentligt.

Russerne lod sig ikke bremse. Som de fleste folkeslag ønskede russerne at markere overgangen til de lysere dage, så man holdt i stedet en Vinterfest, som faldt på nytårsaften.

Nytåret er derfor den højtid i Rusland, som minder mest om den måde, vi ellers holder jul på i Vesten. Børnene får gaver, og man går på besøg hos venner og familier og ønsker hinanden С новым годом! (Snovym godom). Russerne har beholdt en del af de gamle juleskikke fra før revolutionen, blandt andet juletræet, som nu er blevet et nytårstræ. De går dog ikke rundt om træet, som vi gør i Danmark. [Read more…]