Dansk eksport uden for EU: Nogle tal og tendenser på baggrund af 2012

I forbindelse med en konference, som afholdes i dag i Eigtveds Pakhus i København under navnet ”Fokus på fremtidens vækst”, har jeg set nærmere på, hvordan det står til med dansk eksport uden for EU.

Op til konferencen har man set på hvilke vækstmarkeder, der var særligt lukrative for dansk eksport i 2012 og dermed interessante for danske virksomheder og for regeringen, idet der blev skabt arbejdspladser. I alt blev det til en stigning i eksporten på 6,4 mia. kr. og 4000 nye danske arbejdspladser. Af de ti lande er Kina den absolutte vinder med en stigning i eksporten på 4,2 mia. kr.

De ti vækstmarkeder er:

Brasilien
Indien
Indonesien
Kina
Mexico
Rusland
Sydafrika
Sydkorea
Tyrkiet
Vietnam

Der tegner sig et klart billede, hvor Europas vækst er stagneret på omkring nul, og det økonomiske tyngdepunkt flytter sig til nye globale regioner. Størstedelen af Danmarks eksportaktiviteter er fortsat inden for euro-zonen, og det er ikke fremtidssikkert. Konferencen i dag skal danne ramme om en dialog mellem erhvervslivets topfolk om, hvordan udfordringen med Europas nulvækst kan transformeres til en stigning til eksport uden for EU.

Hjælp til finansiering
Historien, som regeringen gerne vil fortælle er, at det ser lovende ud for dansk eksport til lande uden for EU. Især ingen for grønne løsninger har Danmark formået at tiltrække udenlandske besøgende, der skal studere den danske model.

Den øgede eksport er delvist muliggjort af et øget indsats hos finansieringsinstitutioner som IFU og Eksportkreditfonden. Sidstnævnte har kunnet konstatere en stigning på næsten 20 % i de virksomheder, der har gjort brug af deres ydelser for at gøre deres produkters konkurrenceevne på det udenlandske marked.

Hvad angår særlige tiltag i Rusland, har Eksportkreditfonden i 2012 flyttet Jørgen Bollesen, som nogle af jer sikkert kender, til Moskva i egenskab af Finansiel rådgiver, Rusland & CIS. Hans opgave er at rådgive om finansiering af danske forretningsprojekter i Rusland.

På de mange eksportseminarer og –møder, jeg har deltaget i, har IFU (Investeringsfonden for udviklingslande) været utrolig aktiv, og jeg ser det som en manifestation af regeringens forskellige tiltag inden for finansiering.

Kultur er en barriere
Kromann Reumerts har for et par uger siden udgivet en rapport om dansk eksport uden for EU, og det var mildest talt en øjenåbner. De havde spurgt 70 danske virksomheder i segmentet mellem top 50 og top 300 om deres handel med udlandet. Alle virksomhederne angav, at kulturelle forskelle var enten den største eller næststørste barriere for eksport uden for EU. Du kan se konklusionerne på rapporten her.

Virksomhederne blev også spurgt, om de følte sig godt forberedt, når de skulle handle uden for EU. Det svarede 86 % ja til. Det hænger jo ikke helt sammen med ovenstående.

For mig at se handler det om, at vi ikke tillægger kultur nogen større betydning, før det går galt. Når det hele er ved at gå op i røg, så er det, at vi gerne vil investere i brandslukning og mægling og kulturtræning. Det er fair nok. Det skifter dog lige så stille. Jeg møder flere virksomheder, der har programmer, hvor de automatisk klæder deres medarbejdere på til at forstå især BRIK-landendes kulturer. Smart træk. Det er dog oftest de store virksomheder, som har ressourcerne til at investere i at klæde medarbejderne på, hvad angår kulturforskelle. SME’er har oftere et strammere budget, og kulturtræning ligger altså i helt oppe i toppen af eksportvirksomhedens behovspyramide.

Kilder:

Berlingske
Energy supply

 

Speak Your Mind

*