Dansk Erhverv har udarbejdet en landeanalyse af Rusland fra juli 2011, som gennemgår de vigtige forhold for danske virksomheder i Rusland. Jeg vil i dette indlæg opsummere de vigtigste punkter og give dem en kommentar med på vejen.
Forfatteren er Kristian Grøsvik, Politisk Økonomisk Afdeling. Det er en godt stykke arbejde, der er leveret, og har du ikke læst den endnu, så kan du hente den på Dansk Erhvervs hjemmeside.
Økonomi
Man forventer en stigning i Ruslands BNP på 4.2 procent i 2011. Rusland er kommet sig fint efter krisen, privatforbruget stiger, og arbejdsløsheden er på vej ned. Investeringerne, som faldt kraftigt i 2009, er på vej op igen. Ruslands økonomi vil være truet, hvis energipriserne falder, men det ser ikke ud til at være en reel trussel for øjeblikket. På længere sigt står Rusland over for nogle svære udfordringer: Det kæmpestore lands infrastruktur er slet ikke gearet til den forventede vækst, produktiviteten er faldende, og den demografiske udvikling peger på, at arbejdsstyrken vil falde de næste 20 år.
Den største sektor i Rusland er energi. Landet har store reserver af gas, olie, kul og ædelmetaller. Rusland har også en stor landbrugssektor, men industrien er endnu ikke konkurrencedygtig internationalt set.
Udenlandske investeringer er steget mærkbart det seneste årti, dog med et fald under finanskrisen værste år. Investeringerne placeres primært inden for olie- og gas, telekommunikation, fødevarer og service. Russerne mangler fortsat den teknologiske knowhow til industrien, og her åbnes der op for dansk erhvervsliv. Danske virksomheder har meget at tilbyde russerne inden for energi, transport, fødevarer, bygge og anlæg og IT. Det er også vigtigt at huske på, at skandinaviske varer har et meget positivt omdømme i Rusland på grund af den høje kvalitet.
WTO
Rusland har længe arbejdet mod en optagelse i WTO og håber på en positiv afgørelse ved udløbet af 2011. Hvis Rusland kommer med i WTO, påvirkes landets økonomiske situation på flere måder. Handelsbarrierne vil blive fjernet, og set fra Ruslands side vil det skade de hidtil beskyttede erhverv som f.eks. energi- og transportsektoren. Det russiske administationsorgan vil opleve en begrænsning i forhold til skatter og moms, som for eksempel ikke længere vil kunne reguleres for at sænke inflationen. Hvis Rusland optages i WTO, vil det lette adgangen for udenlandske virksomheder til det russiske marked. Det vil sandsynligvis betyde flere udenlandske investereringer i Rusland. I sidste ende vil det gavne danske eksportører af især maskinkomponenter.
Korruption
Rusland er fortsat et af de mest korrupte lande i verden. Antallet af landets virksomheder, som er involveret i bestikkelse af højtstående politikere, er blandt de højeste i verden. Der er fortsat lang vej til at komme korruptionen til livs, og det gør det i den grad vanskeligt for danske virksomheder at etablere sig i Rusland. Faktisk er netop korruption det element, der i fleste tilfælde gør, at danske virksomheder vælge at etablere sig i de nærmere østlande eller i Kina.
Privatforbrug
Det russiske privatforbrug er steget i løbet af de sidste årti. Det er der selvfølgelig mange forklaringer på, men generelt er russeren blevet mere købekraftig. Det har bidraget væsentligt til Ruslands vækst i perioden fra årtusindskiftet til den økonomiske krise i 2008. Privatforbruget faldt efter 2008, da lønningerne faldt, arbejdsløsheden steg, og lånemulighederne blev indskrænket.
Her på den anden side af den økonomiske krise forventer man en stigning i privatforbruget på godt 4 procent. Den generelle økonomiske fremgang har ført til en voksende middelklasse, især i landets store byer. Det dermed øgede privatforbrug har medført en vækst i efterspørgslen på forbrugsvarer. Det giver muligheder for danske eksportører.
Dansk Erhverv forventer, at den danske eksport til Rusland vil kunne stige med 8,2 procent i 2011. Den samlede import fra Rusland beløb sig i 2010 til 6,6 mia. kr. og var en stigning på 38 procent.
Så samlet set er perspektiverne gode for dansk-russisk samhandel.
