Danskernes foretrukne korruptionsstrategier i Rusland

I min research de sidste tre år her på Ruslandseksperten.dk er jeg stødt på mange forskellige tilgange til at takle korruption i Rusland. Jeg har kogt dem ned til fire strategier, som jeg kan se, danske virksomheder anvender. De bliver beskrevet i dette blogindlæg. Her er først en kort opsummering:

  • Korruptionsstrategi # 1 – Meld klart ud, at I har en non bribery policy
    Det handler om at melde ud, at virksomheden ikke giver bestikkelse af nogen art. Det er den mest udbredte strategi, og den benyttes af alle de store multinationale selskaber. Ikke bare i Rusland, men i hele verden.
  • Korruptionsstrategi # 2 – Gør arbejdet ordentligt fra starten
    Det handler i bund og grund om den indstilling, virksomheden har til, hvordan man håndterer det russiske bureaukrati. Det der har vist sig mest lønsomt i det lange løb er at gøre arbejdet ordentligt fra starten og bruge de ressourcer, der skal til for at dokumentation og tilladelser er i orden.
  • Korruptionsstrategi # 3 – Find en måde at komme uden om situationen på
    Det handler om, at man kan vælge slet ikke at gå ind i en situation, hvor korruption er et problem. Korruption ses ofte i forbindelse med fortoldning af varer, som eksporteres til Rusland. Her har vi kilden til de fleste bestikkelsesproblemer: nemlig de indviklede toldregler og de høje og meget svingende toldsatser. Det kan løses ved at levere fra fabrikken og lade den russiske kunde stå for importen.
  • Korruptionsstrategi # 4 – Betal for at få jeres ting igennem
    Det er en mulighed, som faktisk vælges til oftere, end vi bryder os om at tale om: Den handler om, at du betaler, hvad det koster for at få dine ting i gennem. Det er en fremgangsmåde som oftest benyttes af mindre virksomheder og af virksomheder, som ikke har så stor erfaring med Rusland og måske ikke har så stor pondus.

Arla melder rent ud fra starten

Korruptionsstrategi #1 er at melde klart ud, at man ikke giver bestikkelse af nogen art. Det er den mest udbredte strategi, og den benyttes af alle de store multinationale selskaber. Ikke bare i Rusland, men i hele verden. Men en ting er at have et princip om at sige nej til korruption. Noget andet er at håndhæve det i praksis. Her kan vi lære af de virksomheder, som har udtalt sig om emnet.

Det første virksomhedsinterview, jeg lavede til Ruslandseksperten.dk, var med Arla i sommeren 2010. Jeg har skrevet et blogindlæg om det, der hedder Viljen til at være (mælke)hvid, og her fortæller daværende business director, Asger Drewes Jørgensen, at Arla fra starten havde den strategi, at de ville være hundrede procent hvide, altså gøre alting efter bogen. Man fulgte alle regler og lavede alt papirarbejdet. I begyndelsen var det vældig besværligt at få alle samarbejdspartnere til at indse, at man ikke ville lægge penge under bordet for for eksempel at få varerne gennem tolden.

Imidlertid har det været al besværet værd, for nu oplever Arla, at det hele går meget nemmere. Det hænger dels sammen med, at der i de seneste år er sket en klar udvikling, hvor man fra statens side har forsøgt at slå så meget som muligt ned på korruption. Asger Drewes fortalte mig dengang, at de kan mærke, at tingene nu går nemmere igennem, fordi Arla følger reglerne. Arla ses faktisk som mere troværdige, fordi de følger reglerne, og det letter samarbejdet for begge parter. Det er således Arlas officielle historie og holdning til at betale bestikkelse.

Dong uddanner medarbejderne til at håndtere bestikkelsessituationer

Men hvad så, når man står i en situation, hvor det er én selv, der modtager penge under bordet? For det går jo begge veje. Ligesom russerne gerne forlanger en skilling, for at tingene skal gå lidt mere smidigt, så tilbyder de gerne penge og gaver for at få deres ting igennem.

Det oplever Dong for eksempel, og de har en klar strategi om at uddanne deres medarbejdere i at håndtere bestikkelse. Det vil sige, at de medarbejdere, som sidder i stillinger, hvor de kan blive tilbudt bestikkelse, for eksempel indkøbere, får den uddannelse, der skal til. Dong er jo et meget stort selskab, og de er nødt til at have klare regler for, hvordan de situationer skal håndteres, så det ikke er op til den enkelte medarbejders dømmekraft. Det kan så godt komme til at betyde, at der er nogle handler, som virksomheden ikke kan indgå. Det er en del af spillet. Igen er det Dongs officielle historie og holdning til korruption, jeg genfortæller.

Det har fået mig til at tænke på en problematik, jeg møder mange steder. Nemlig at de store multinationale selskaber udmærket kan have strategier til at sige nej til korruption, for de har råd til at lade handlen falde. Men hvad gør du, hvis du er et mindre speditørselskab, og du står ved toldgrænsen med din fragt og kan ikke komme ind i Rusland, fordi der står en tolder med et mistænkeligt apparat og siger, at din last er radioaktiv, og du må betale en ekstra afgift for at få den ind i landet?

Eller hvis du har en produktionsvirksomhed i Rusland med 30 ansatte, og pludselig møder en gruppe mænd op fra kommunen med et stykke papir, som siger, at du ikke lever op til den og den sikkerhedsnorm, og at de er nødt til at indstille produktionen, indtil forholdende er bragt i orden?

Gør arbejdet ordentligt fra starten

Det, du skal gøre her, er at følge Korruptionsstrategi #2. Den handler i bund og grund om den indstilling, du har til, hvordan man håndterer det russiske bureaukrati. Det, der har vist sig mest lønsomt i det lange løb, er at gøre arbejdet ordentligt fra starten.

Som dansker har vi jo en stærk autoritetstro. Det gælder især mindre virksomheder, som ikke har den store erfaring med at gøre forretning i Rusland. Så kan det godt virke overvældende med alle de regler. Men erfaringen viser, at den fremgangsmåde, som bedst kan betale sig, er at gøre benarbejdet – og gøre det rigtigt første gang.

Russisk bureaukrati er enormt kompliceret. Hvis du for eksempel skal have en byggetilladelse, så skal du indhente de første 600 forskellige underskrifter, og de skal vel at mærke være i den rigtige rækkefølge. Her kan du nemt komme til at gå galt i byen. Løsningen er at hyre en konsulent, som har som den eneste opgave at gå fra kontor til kontor og stå i kø. Det vigtigste er, at tingene er i orden. For så står du stærkest den dag, der kommer en kontrol.

Told – det sørger kunden for

Korruptionsstrategi #3 handler om, at du kan vælge slet ikke at gå ind i en situation, hvor korruption er et problem. Korruption ses ofte i forbindelse med fortoldning af varer, som eksporteres til Rusland. Her har vi kilden til de fleste bestikkelsesproblemer: nemlig de indviklede toldregler og de høje og meget svingende toldsatser.

Et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan gå i en stor bue uden om korruptionssituationen, er firmaet Lachenmeier fra Sønderborg. De valgt en fremgangsmåde, som, jeg personligt synes, er ganske fornuftig: Told – det er noget kunden sørger for.

Lachenmeier er en produktionsvirksomhed, som laver komponenter og anlæg til landbrugsindustrien, og de eksporterer blandt andet til Rusland. De har som et vilkår, at hvis kunden vil have deres varer, så skal de selv sørge for at få varerne ind i Rusland. På den måde ligger ansvaret for fortoldning hos kunden, og Lachenmeier kan koncentrere sig om det, de er bedst til, nemlig at producere komponenter og anlæg af høj kvalitet.

Hvis du betaler en gang skal du betale altid

Korruptionsstrategi #4 er en mulighed, som faktisk vælges til oftere, end vi bryder os om at tale om: Den handler om, at du betaler, hvad det koster for at få dine ting i gennem. Det er en fremgangsmåde som oftest benyttes af mindre virksomheder og af virksomheder, som ikke har så stor erfaring med Rusland og måske ikke har så stor pondus.

Men du skal vide, at hvis du betaler, så skal du betale altid. Har du først betalt dig til en certificering eller betalt et beløb for, at man ser bort fra et manglende stempel, kan du godt regne med, at der er nogen, der på et tidspunkt finder det sted, hvor stemplet mangler. Det sker altid, når du er sårbar, og så er magtforholdet et andet, og beløbet er måske ti gange så meget denne gang den første gang, du betalte.

Som jeg skrev, er det kutyme, at de store multinationale selskaber følger Korruptionsstrategi # 1, hvor de tager klart afstand til al korruption. Her må jeg nævne en potentiel faldgrube, som man bør styre udenom: Der findes måder, hvorpå de store selskaber kommer uden om korruption på. De hyrer en russisk såkaldt konsulent til at håndtere papirarbejdet. Han betales et honorar og får herefter frie hænder til at administrere sit honorar. Blot han leverer resultater. En sådan praksis hører også til i don’t-afdelingen. Ikke desto mindre findes det som fænomen.

 

Speak Your Mind

*