Eksport til Rusland: Få eksperterne på banen

Mange nye eksportvirksomheder gør den fejl at tro, at de selv skal håndtere alle aspekter af eksporten. Men faktisk er der rig mulighed for at uddelegere til eksperter. Især inden for det juridiske og det logistiske felt giver det mening at rådføre sig med eksperter. Forholdene i Rusland og SNG-landene er så anderledes end i Danmark og i Vesten, at det næsten er umuligt selv at klare skærene.

Der er udfordringer ved både jura og logistik, men mange af udfordringerne bliver afhjulpet, hvis man gør det rigtigt fra starten. Det fleste har en forståelse for, at juridisk bistand er vigtigt. Her er mange gode til at hente kvalificeret hjælp. Oven i købet er det muligt at uddelegere selve ansættelsen af russisk/ukrainsk personale til incubation-virksomheder. For juridiske eksperter, se min side: Eksporthjælp.

Mange danske virksomheder undervurderer imidlertid, hvor meget transport fakstisk betyder for en vellykket eksportforretning. Det er nu, at især SME’er skal spidse ører.

Der er kendetegnende forde fleste små og mellemstore virksomheder, at de ikke sender så store partier. Det gør det selvsagt dyrere per del at få varerne gennem tolden. Mange danske virksomheder leverer ex works, altså at modtageren sørger for fragt, og når partierne ikke er større bliver slutprisen tit for høj. Har man derimod allieret sig med et logistikfirma, kan firmaet sammenføre forsendelserne og minimere udgiften per vare.

Papirer og told
Ved transport og logistik er tolden et essentielt punkt. Her er det først og fremmest er det vigtigt, at man har fokus på at have de rigtige dokumenter: Pakkeliste, fakturaer osv. som er målrettet det præcise toldpunkt. Og så skal man også sikre sig, at modtageren har de helt rigtige papirer. Disse ting kan være en meget stor mundfuld og kræver specialiseret viden og erfaring inden for sektoren.

For eksempel er forhåndsgodkendelse af dokumenter en vigtig del af eksportprocessen, og det kan komme til at koste dyrt at sende dokumenter frem og tilbage på grund af manglende kommaer og forkerte decimaler, som de teknokratiske russere går virkelig meget op i. Den eneste måde at gardere sig på og minimere tidsforløbet er at gøre arbejdet ordentligt fra starten. Her kommer eksperterne på banen igen.

I Danmark har vi en række gode logistikfirmaer, som har specialiseret sig i Rusland og SNG:

ICT Logistics

UNO Transport

DSV

Hør desuden podcasten:
Knæk koden til logistikken – Sådan løser du dine logistiske udfordringer ved eksport til Rusland.

Speak Your Mind

*