Får du penge for at være på TV? – Sådan er der mange, der spørger, når jeg har været i medierne. Når man bidrager som ekspert til f.eks. en nyhedsudsendelse eller nyhedsartikel, får man ikke penge for det. Man får “ulejligheden”, og så får man den troværdighed, der følger med at være udvalgt af f.eks. TV2 NEWS som ekspert i en udsendelse.
Da jeg var ny, selvudnævnt ruslandsekspert havde jeg meget, jeg skulle bevise for mig selv og for omverdenen, så dengang betød det meget for mit ego at komme i medierne. Nu hviler jeg i min rolle og mine evner, så nu handler det mere om at bidrage med min specialviden, så andre ikke går rundt og tror noget forkert. Jeg ser det som min måde til at mildne fordomme og fremmedfrygt i verden.
Jeg er også meget mere mig selv, når jeg er på nu, i forhold til i starten. Nu har jeg overskud til at joke og nyde det og kan slippe afsted med referencer til både Skagensmalere og Matator på live tv. Det er ret nice.
Hvordan kommer du så i medierne? – Da jeg udgav min bog Kulturspejlet, tog jeg kontakt til alle de pressekontakter, jeg havde. Det gav en del presseomtale, men ikke flere solgte bøger.
Primært er det medierne, der kontakter mig. Jeg har en knaldgod hjemmeside, som er informativ og viser, at jeg er ansvarlig og professionel inden for mit felt. Jeg har lavet et menupunkt, der hedder Mette i Medierne, som retter sig mod journalister og gør det meget tydeligt, hvad jeg har udtalt mig om, og hvilke medier jeg udkommer i.
For det meste ringer journalisten til mig, og så snakker vi om den artikel eller det indslag, han eller hun er ved at researche til. Erfaringen har lært mig, at det er vigtigt også at sige nej, hvis jeg ikke ved nok om emnet eller ikke tror på vinklen. Det var f.eks. ikke sjovt at være live i Radio 24/7 og tale om Ruslands indtrædelse i WTO og korruption uden helt at vide nok om det.
Nogle gange er journalisterne for dårligt informeret eller er forblændet af en vinkel, som i min optik kun bidrager til flere fordomme. Så siger jeg nej. Tit siger jeg, at det ville være mere interessant at fjerne fokus på russerne og se på, hvad det i virkeligheden handler om. F.eks. denne her historie med den stjålne russiske vodkaflaske til 8 mio. kr. Hvordan ville man vinkle historien, hvis det var en fransk ost til 8 mio. kr., der blev stjålet? Vi falder nemt i fordomsfælden, og journalister er ingen undtagelse…
Hvad får du af respons? – Det er meget forskelligt. Jeg er engang blevet kritiseret heftigt i et højreekstremistisk medie, som mente, at man skulle tage støttekronerne fra mig. Men ofte får jeg ikke rigtig nogen respons foruden jeres kommentarer, likes og delinger på Facebook, som jeg sætter meget pris på. Jeg får nogle gange mails og beskeder fra mennesker, jeg ikke kender, som har læst mine klummer eller min bog. Det er hyggeligt.
Hvorfor gør du det? – Fordi det er rigtig god træning i at være skarp på sit budskab. Jeg må også indrømme, at det giver det vildeste adrenalinkick at være på, især live. Det er rigtig god reklame for mine kulturtræninger og foredrag og en lækker blåstempling af min ekspertviden. Vigtigst er nok, at jeg på den måde kan dele mine idealværdier om at møde ethvert menneske i enhver situation med nysgerrighed og empati.
