Lige nu bliver Danmarks unge optaget på de videregående uddannelser. Medicin, mellemøststudier eller metalsmed – valgmulighederne er mange, og valget er frit for mange. Eller nogenlunde frit, for det er min opfattelse, at de unge er ret målrettede og (snus)fornuftige i deres studievalg.
Da jeg skulle vælge studieretning, var jeg ikke så optaget af fremtidsudsigter og jobmuligheder. Jeg tænkte, at hvis jeg valgte noget, jeg interesserede mig for, ville jeg sikkert også blive god til det, og kompetente mennesker er der altid brug for.
Valget af idéhistorie og russisk gav mening for den unge Mette (på billedet), men ikke for hendes omgivelser. Hold da op, hvor har jeg forklaret mange gange, hvorfor jeg valgte russisk som studieretning. Blandt andet skrev jeg i 2006 en hel lille båltale til vores netavis på russiskstudiet om, hvorfor det gav mening at læse russisk. Den vil jeg gerne dele med jer her:
Hvorfor russisk
Som man kan se i den blå bog, er alle studerende blevet bedt om at give en forklaring på, hvorfor deres valg er faldet på netop tjekkisk, serbokroatisk, ungarsk eller russisk. Det har været for at imødegå det spørgsmål, som ni ud af ti studerende ved Slavisk og Ungarsk Afdeling stilles, når de har fortalt, hvad de læser.
Da jeg er russist, har jeg tit skullet redegøre for, hvorfor jeg valgte at netop læse russisk. Ofte har jeg haft lyst til at stille modspørgsmålet: Hvorfor ikke russisk?
På samme måde reagerer jeg på det uundgåeligt følgende spørgsmål: Hvad vil du bruge det til? Jamen, tænker jeg så, er det ikke indlysende?
Rusland er det største land i verden – der er ret mange mennesker, der taler russisk. Handel med Rusland fordrer et kendskab til sproget, og kan du sproget, åbnes døren til en stilling i handelsverdenen inden for outsourcing. Du har som cand.mag. i russisk et indgående kendskab til russisk mentalitet og kultur – to meget vigtige faktorer i et samarbejde med en russisk partner. Du besidder en enestående viden, som gør dig uundværlig, som konsulent for virksomheder med interesse i Rusland.
Rusland er repræsenteret til G8-møderne, (er det egentlig ikke Putin, der skal være vært for næste summit i 06?). Stifter du dit første bekendtskab med en engelsk-, fransk, eller kinesiskstuderende, vil du ikke i samme grad undre dig over, hvad i alverden de vil bruge det til, for det er jo lande med stor politisk indflydelse. Det har Rusland altså også.
Rusland er et land i forandring. Det er ikke mere end 15 år siden sovjetunionen brød sammen, og overgangen fra kommunisme til kapitalisme er stadig i gang. Der er brug for eksperter, der har fulgt denne overgang på nært hold. Eksperter som forstår de politiske kræfter, der spilles ud mod hinanden, og som er inde i de historiske forhold. Eksperter der kan formidle denne viden til samfundet. En sådan ekspert er ofte cand.mag. i russisk.
Og endelig er der litteraturen. Dostojevskij, Tolstoj og Tjekhov nævnes i litteraturhistorier over hele verden. Russisk litteratur er fængslende. Man føres ind i en verden, hvor russisk nationalisme, russisk sæd og skik, russisk selvforståelse foldes ud. Man fængsles af de psykologiske skildringer, de rammende samfundskritikker og den lune russiske humor og selvironi.
At lære sproget er svært. En interesse for sproget, kulturen og litteraturen er en fordel. Det er en kæmpe udfordring, der kræver arbejdsmoral og overskud. Men med tilegnelsen af et andet sprog udvider du dine horisont, dit kendskab til dit eget sprog og ikke mindst dine kompetencer, når du skal ud på arbejdsmarkedet.
Med dette in mente bliver det pludselig meget relevant at stille spørgsmålet: Hvorfor egentlig ikke russisk?
