Korruption i Rusland: Et alvorligt imageproblem

Korruption er et vigtigt emne, når vi snakker forretning i Rusland. Det er også et af de emner, som giver næring til de fleste fordomme og skræmmebilleder. For når talen falder på Rusland, hvem kan så sige sig fri for at associere til skumle russiske mænd med store tatoveringer? Eller penge, der skifter hånd under bordet? Rusland har helt klart et alvorligt imageproblem på det her område. Det vil tage mere end fire år med Medvedev som statsleder at rette op på det.

Spioner, mafia og giftelystne piger
I en periode i 90’erne var det meget risikoforbundet for udenlandske virksomheder at påbegynde et forretningseventyr i Rusland. Du risikerede rent faktisk at møde farlige mænd i læderjakker, og mafiaen var et udbredt problem. Samtidig var Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud et kaotisk samfund, hvor lyssky aktiviteter havde gode forhold og endda kunne udvikle sig til lukrative forretninger. Vi skal også tænke på, at efter 70 år med kommunisme, hvor mange af samfundets elite, fremmelige forretningsmænd, store tænkere og videnskabsmænd døde netop på grund af deres fremstående evner, opstod der en slags mangel på driftige forretningsmænd og intellektuel idérigdom, og der blev plads til de banditter, som havde en mere afslappet holdning til forretningsetik.

Allerede før 1991 havde Rusland et image som inkarnationen af kommunismen og Vestens (læs: USA’s) fjende. Mine forældre kunne for eksempel ikke rigtig forstå, at jeg ville læse russisk. De havde aldrig hørt noget godt om det land, så hvor dog beskæftige sig med det?

Som jeg indledte med, er Rusland forbundet med en lang række fordomme. De fleste handler om spioner, mafia og giftelystne piger. Alle tre er gode historier. I dette blogindlæg vil jeg dog begrænse mig til korruption, for det er et fænomen, som du som dansk virksomhed er nødt til at tage aktivt stilling til.

Convenience-korruption og hård korruption
Jeg deler korruption op i to hovedgrupper. Den første er det, Morten Munk fra rådgivningsfirmaet Mafcon kalder for convenience-korruption. Det kan vi sammenligne med, når vi i Danmark sender en julegave med to flasker god rødvin til en kunde som tak for et godt samarbejde. I Rusland kan det for eksempel være, at man sender et meget eksklusivt produkt som tak for en tjeneste. Det er almindelig god netværksetik, og selv om det kan være svært at se, hvor grænsen går, er det normalt petitesser, det handler om.

Er du kvinde, kan du opleve at modtage chokolade, blomster eller smykker. Som dansk kvinde er det måske grænseoverskridende at modtage sådan nogle gaver, for vi har lært, at man skal holde tingene skarpt adskilt, og i øvrigt vil vi ikke fremhæves på grund af vores køn. I Rusland er det en måde at vise hensyn til kvinderne ved at give dem gaver, som er mere målrettet kvinder.

Den anden hovedgruppe er hård korruption. Her handler det dybest set om magt. Hvis russeren er i en position, hvor han kan kræve bestikkelse, så gør han det. Det spænder lige fra ordenspolitiet, som stopper dig i trafikken og forlanger 10 rubler for ikke at skrive en fartbøde, til tolderen, som forlanger tusind rubler for at lade din last gennem tolden. Jo mere du har på spil, jo mere forlanger de. Vi oplever også hård korruption på den politiske arena. Groft skitseret: Kender du en, der kender Putin, kan din forretning få succes i løbet af nul komma fem.

Hård korruption er et udbredt fænomen i Rusland i dag, men den foregår mest russere imellem. Da de fleste multinationale selskaber i dag har en nul tolerance-strategi over for korruption, er der i Rusland en bred accept af, at udenlandske virksomheder ikke benytter sig af bestikkelse.

 

Speak Your Mind

*