Da jeg blev mor for 7 år siden, blev det pludselig umuligt for mig at læse en bog. Jeg faldt simpelthen i søvn, så snart jeg åbnede første side.
Sådan blev det ved i mange år. Jeg fatter for eksempel ikke, hvordan jeg gennemførte en mini-MBA for to år siden. Det må have været ren viljestyrke + Anders And-tricket med tændstikker til at holde øjenene åbne.
Men denne sommer skete der noget magisk. Jeg kunne nemlig læse bøger igen. Masser af bøger. Derfor vil jeg dele en virkelig god læseoplevelse.
Lena Mukhinas dagbog
Lena Mukhinas dagbog rørte mig dybt. Jeg fortalte om den til alle, der gad høre det. Især talte jeg med bogens oversætter, Trine Søndergaard, som jeg er så heldig at kende privat. Nøj, den bog var en øjenåbner.
Det er en ung kvindes dagbog ført lige før og under det første år af belejringen af Leningrad. Som genre kan den sammenlignes med Anne Franks dagbog. Den begynder som en almindelig ung 16-årig piges dagbogstanker. Lena sværmer for en dreng fra sin klasse, som slet ikke fatter, at hun er vild med ham.
Men så i september skifter dagbogen karakter. Leningrad belejres af tyskerne, og dagsbogsnotaterne begynder at handle om den fare, indbyggerne befandt sig i, og hvordan de klarede det. Der er (alt for) levende beskrivelser af mange og lange timer i beskyttelsesrummene og om raketnedslag og om, hvordan Lena og hendes klassekammerater bliver sendt til byens udkant for at grave skyttegrave.
Hvor mange gram brød har du spist i dag?
Senere, da der er reel fødevaremangel og hungersnød i byen, handler dagbogsnoterne nærmest udelukkende om, hvor meget mad hun kan få, hvordan hun skaffer mad, og hvordan det føles at spise de sørgelige mængder mad. Hvert eneste dagbogsnotat angiver et specifikt antal gram brød, hun har fået at spise den dag.
Denne bog rørte mig så dybt. Den er et vidnesbyrd om, hvad fare og sult gør ved et menneskes tanker. Til det skal vi lægge, at den 16-årige Lena Mukhina nærmest var helt alene i Leningrad og næsten ikke havde nogen, der kunne hjælpe hende.
Uden sammenligning i øvrigt, så kender jeg godt følelsen af at være alene i Petersborg, fra dengang jeg som ung arbejdede som frivillig på et børnehjem derovre. Jeg følte mig enormt utryg i den store by med de mange fremmede og utilnærmelige mennesker. Jeg havde ikke ret ret mange penge, så jeg kunne ikke købe særlig god eller mættende mad. Det er dog ikke, fordi min situation ellers på nogen måde kan sammenlignes med Lena Mukhinas.
Lena Mukhina overlever krigen og formår at komme ud af byen. Senere uddanner hun sig til møller. Jeg har tit tænkt på, om det kan være på grund af de mange dage, uger og måneder, hvor alle hendes tanker handlede om mad og især om brød.
Jeg kan virkelig anbefale at læse bogen. Den er et vigtigt vidnesbyrd.
Med forord af Leif Davidsen. Oversat af Trine Søndegaard. Udgivet af People’s Press i 2014. Kan købes blandt andet på Saxo.com.
Læs mere:
Vil du læse flere af mine anmeldelser af bøger om Rusland? Se mere her: Anmeldelser.
Er du vil med russisk litteratur, men kan du ikke læse russisk? Så tjek denne side ud: russisklitteratur.dk Her kan du finde russisk litteratur i dansk oversættelse i meget høj kvalitet.
Mette Bærbach Bas er idéhistoriker med ekspertise i russisk kultur.
Hun er ekspert i kulturmødet og har skrevet bogen Kulturspejlet, som fortæller, hvor ekstreme vi danskere er – uden at vi selv kan se det.
Mette er desuden en populær oplægsholder og besøger skoler, i foreninger og på virksomheder, hvor hun fortæller om dansk og russisk kultur.
Hej Mette.
Her lige læst din anmeldelse, det ser ud til at jeg skal ud og købe en ny bog til samlingen, mange tak,
Må jeg anbefale dig en bog, “Ivans krig” http://www.historie-online.dk/boger/ivans-krig
Samme tema, russiske skæbner under anden verdens krig, hvis jeg husker korrekt så er den til dels bygget op omkring en Phd. som forfatteren have lavet som skulle havde været så god at hun blev opfordret til at bruge den som grundlag for en bog.
Der fortælles om mange russiske personers liv under anden verdens krig, nogle fortællinger går også lige ud over dette tids span og dækker lidt før og efter, en af personer i bogen fortæller at han var opvokset ude på landet langt væk fra alt muligt andet og så kom kommunisterne og lærte ham at læse og skrive, senere blive han undervist i at betjene en kampvogn, han udtalte at når nogen nu havde beriget hans liv med alt dette, som han ellers under zarens styrer ikke ville havde opnået, ja så kunne han jo ikke blive andet end kommunist.
Det eneste trælse ved bogen er at den kun er på lidt over 500 sider, det er for lidt til en så god bog.
Hej Hans. Tak fordi du læser med 🙂 Skriv til mig, når du har læst den. Jeg vil rigtig gerne høre, om du har samme oplevelse som mig.
Ivans krig er hermed kommet på læselisten. Den virker utrolig spændende. Tak for tippet!