I min bog Kulturspejlet præsenterer jeg Kulturmetoden®, som er en helt en ny vej til at gøre kultursammenstød til positive møder. Metoden har jeg udviklet under mine kulturtræninger på danske eksportvirksomheder og andre, som sælger til russerne. Jeg ved, at metoden virker i erhvervslivet. Nu ved jeg også, at den virker for en 16-årig pige. Lige om lidt fortæller jeg, hvordan “Line gik fra Lorterusser til Lykkebobler” ved at bruge Kulturmetoden. Inden da minder jeg dig lige dig om, hvad metoden går ud på:
- Se på dig selv
- Se på den anden
- Se på forskellen
- Håndter forskellen
Det er simpelthen en magisk lille reflektionsøvelse, som tryller alle de følelser væk, som forhindrer dig i at træffe en fornuftig beslutning. Når vi oplever en kulturel konflikt, er vi ofte trigget af følelser: Frustration, frygt, forargelse, forvirring. Hjernen bliver mudret til, og vi handler ofte i affekt: “De er pisseirriterende!” – “Jeg kan heller ikke få dem til at forstå noget som helst!” – “Lorterusser!”
At du bliver trigget er helt normalt. Det er signal til dig om, at du har noget essentielt i spil. Din opgave er nu at se på, hvorfor du bliver trigget. Hemmeligheden er, at du skal se på dig selv og finde ud af, hvad du bringer til bordet, INDEN du begynder at forholde til den anden part. På den måde frigør du en masse plads, fordi du helt automatisk holder op med at dømme eller prøve at kontrollere. Det er magisk!
Og nu til Line…
Line er en af de elever fra Skive Handelsgymnasium, jeg har haft fornøjelsen af at kulturtræne i foråret. Hele 3 gange har jeg været i Skive: Før, under og efter eleverne havde besøg af deres russiske udvekslingsklasse. Det var en hård omgang for mange af eleverne – især fordi der er stor forskel på russiske 16-årige og danske 16-årige. Læs mere om det i blogindlægget: Russiske unge gør som der bliver sagt.
Jeg oplevede det som et stort privilegium at komme så tæt på denne 1.g-klasse. Jeg ved ikke, om det var en særlig klasse, eller om der bare sker noget, når man kulturtræner. For de var så åbne og fortrolige, at jeg blev helt rørt. Tit fik jeg gåsehud, når eleverne fortalte. Især dengang Line fortalte sin historie om at gå fra Lorterusser til Lykkebobler:
Line havde som de andre elever haft en russisk pige til at bo hjemme hos sig selv i Skive. Herefter var det hendes tur til at tage til Rusland (sammen med resten af klassen) og bo hos den russiske pige. Men hun kom ikke til at bo hos den russiske pige. I stedet skulle hun bo hos pigens storebror. Kun de to… Og ikke nok med det: Lejligheden levede på ingen måde op til det, Line var vant til. “Det var nærmest slum”, som hun sagde.
Hvis det var mig, ville jeg være vendt om på hælene og skredet igen. Men Line er en sej pige. Hun tænkte: “OK, hvad siger det her om mig? Jeg gav jo min russer det bedste, jeg havde, så det her må være det bedste, de har til mig. Det er sikkert derfor, jeg skal bo hos broren. Denne lejlighed er den mest fordelagtige løsning, de har kunnet finde.” Line endte med at være taknemmelig. Ikke forarget. Behøver jeg sige, at hun fik et meget bedre ophold med den attitude?
Discaimer: Line har på ingen måde oplevet nogen ubehagelig situation med broren eller boet under betænkelige forhold. Dette eksempel skal læses for hendes mod til at vende en svær situation til en succes ved at se på sig selv først.
Videotestimonial
Du kan opleve elevernes tanker om at få kulturtræning på dette link: Russisk kulturtræning på Skive Handelsgymnasium.
