Navalnyj har fået meget spalteplads i de danske og vestlige nyhedsmedierne de seneste uger. For mange i Vesten tænder han et håb om et korruptionsfrit, demokratisk Rusland. For mindst lige så mange i Rusland er han den rene Novitjok-gift for den orden og stabilitet, Putin har skabt i de sidste to årtier.
Aktivisten og oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj har gjort noget, som ingen af hans oppositionsforgængere har været i stand til. Han har skabt en helt ny fortælling om demonstrationer og folkemodstand i Rusland. Denne fortælling kan bygge bro mellem de demokratisk sindede russere og ditto vesterlændinge. Men den bliver samtidig tiet ihjel af de konservative kræfter i Rusland og fortælles derfor ikke til den brede russiske befolkning.
Der har i mange år været store demonstrationer i Rusland, som har fået omfattende mediebevågenhed i Vesten. Man har demonstreret mod alt fra valgsvindel i 2011 til en uretfærdig pensionspolitik i 2018. Men denne gang har fortællingen en ny dimension, fordi rollerne er castet til nogle nye typer.
Fortællingen er stadig centreret om den russiske befolknings oprør mod magthaverne. Men hovedrollen er ikke besat af en af det totalitære regime underkuet russer, der gør et stolt og selvbevidst oprør mod det sovjetiske rædselsregime. Den spilles heller ikke af en brutal og grov stereotyp russer uden manerer, der trumfer alt og alle på sin vej. Nej, hovedrollen i det nutidige drama er castet til en sympatisk, intelligent og demokratisk sandhedskriger, der med et beundringsværdigt og næsten overnaturligt heltemod trodser giftmordforsøg og fængselsstraffe.
Denne fortælling kan ændre Vestens fjendebillede af Rusland. For pluselig kan vi genkende os selv i de russere, som udøver deres demokratiske rettigheder til at demonstrere. Vi kan endda forestille os at følge den samme mand, som de gør.
Vor tids helt
Aleksej Navalnyj er vor tids demokratiske helt. Han taler til humanistiske værdier som retfærdighed, ligeværd og lighed og er parat til at betale for disse værdier med sit liv. At han har været udsat for et giftmordforsøg og urimelige fængslinger afholder ham ikke og hans team fra at fortsætte med sine afsløringer af det korrupte politiske system i Rusland. Det er sandhedskrigeren, når fortællingen står stærkest.
Navalnyj har fat i den generation af russere, der bruger og begår sig hjemmevant i den digitale verden. Platformen er internettet, og talerøret er de sociale medier. F.eks. da han for nylig afslørede et palads ved sortehavet, angiveligt finansieret af Putins korruptionsmidler. YouTube-videoen gik verden rundt.
Navalnyj er ikke Putin
Navalnyjs største aktiv er, at han ikke er Putin. Om det er nok til at vinde russerne over på sin side, ved vi ikke endnu. Han mangler at bevise og overbevise den russiske befolkning – ikke kun de veluddannede og priviligerede russere i storbyerne – om, at han kan lede Rusland i en anden og bedre retning.
Sagen er nemlig den, at Navanlyj ikke får særlig meget spalteplads i russiske nyhedsmedier. Han nævnes ikke internt politisk i Rusland. Faktisk virker det som om, strategien er at tie ham ihjel. Den brede befolkning animeres ikke til at tage stilling til ham.
I Rusland falder popularitetsmålingerne komplet modsat ud end i Vesten. Her er Navalnyj en risikofaktor for den stabilitet, som betyder så uendelig meget for det store flertal af russere, der ikke har en god indtægt, høj uddannelse og deres på det tørre. Dette befolkningsudsnit får deres informationer fra statskontrollerede fjernsynskanaler, ikke de sociale medier. Det betyder, at Navalnyjs kerneformål, nemlig at afsløre korruption i den russiske regering, ikke når ud til masserne. Andelen af digitalt indfødte og digitalt kompentente er stadig lille i Rusland, og Navalnyjs foretrukne og ofte eneste tilgængelige talerør er de sociale medier. De vestlige mediers nyhedsdækning til trods er det et mindretal af russerne, der faktisk tror på, regner med – og kender til – Navalnyj.
Fortællingen om Navalnyj bygger bro mellem Vesten og Rusland i kampen om demokratiske frihedsrettigheder i Rusland. Om disse kræfter vil være stærke nok til at tage kampen op mod et stort, tungt, korrupt og ulrakonservativt bureaukrati, har vi stadig til gode at opleve.
Læs mere:
Underbukseforgifter: Navalnyj latterliggør Putin og svækker hans magt
Læs flere af mine artikler om Putin her.
Mette Bærbach Bas er idéhistoriker med ekspertise i russisk kultur.
Hun er ekspert i kulturmødet og har skrevet bogen Kulturspejlet, som fortæller, hvor ekstreme vi danskere er – uden at vi selv kan se det.
Mette er desuden en populær oplægsholder og besøger skoler, i foreninger og på virksomheder, hvor hun fortæller om dansk og russisk kultur.
