Rusland vs. Ukraine: Er det i orden at annektere andre landes halvøer?

Næh, det synes vi vel som udgangspunkt egentlig ikke. Ville det være i orden, at russerne annekterede Bornholm? Nej vel? Territoriale konflikter er som udgangspunkt svære at forstå for de fleste af os danskere. Sidste gang vores territorium blev udfordret for alvor var jo 9. april 1940 – altså for snart 75 år siden.

På denne dato vågnede danskerne op til larmen af tyske flyvemaskiner, som indtog strategiske mål. I kan måske huske scenen fra Matador, hvor Laura vækker Maude og Hans Christian (i en sjælden intim scene, hvor vi ser den ellers altid formelle Hans Christian Varnæs i nattøj!). Laura er blevet ringet op af Fru Fernando Møghe, som siger, at ”Tysken er over os”.

Tyskernes strategiske mål var kun i ringe grad Korsbæk. Mere virkeligt var det for eksempel for nordjyderne, hvis lufthavn var overordentlig interessant for den tyske værnemagt. Dengang var lufthavnen lig med en lille flyveplads i Rørdal lige uden for Aalborg. Tyskerne havde brug for en luftbase i det nordlige Jylland til at muliggøre deres videre ekspansion mod nord, altså Norge. Den lille flyveplads i Rørdal var ikke stor nok, så man besluttede at bygge en stor lufthavn på Thistedvej, et par kilomenter nord-øst for Nørresundby.

Ned til Limfjorden lå en række gårde og husmandssteder med tilhørende marker, som værnemagten i den forbindelse beslaglade. Gårdene blev jævnet med jorden, og 5000 tønder land blev lagt ud til flyvepladser. Med ét blev skæbnen for disse familier og de ansatte på gårdene forandret for altid. Hvorfor? Fordi deres jord var en vigtig brik i en overlegen magts strategiske spil.

Det er nok det nærmeste, jeg kan komme, når jeg skal sætte mig ind i, hvordan det må være, når en overlegen magt udvider sit territorium – på vores territorium.

Jeg er selv vokset op få kilometer fra den lufthavn og mindes, hvordan det dengang i 1980’erne var at køre på de bumlede veje ud til lufthavnen. Det var nemlig samme slags som de karakteristiske tyske motorveje, der var opbygget af store betonplader med sådan noget sort tjære mellem pladerne til at holde sammen på det hele. De mindede mig allerede dengang om en gammel tid, som på ingen måde var aktuel – et underligt fortidslevn, man ikke har taget sig sammen til at modernisere.

Jeg mangler en referenceramme
Det er netop min pointe. Danmarks grænser ligger, hvor de har lagt de sidste 100 år. Ruslands grænser ændrede sig i sidste måned. Danskere og russere er milevidt fra hinanden, hvad angår arv og historie, mentalitet og holdning til nationalitetsbegrebet. Måske er det derfor, jeg ikke kan holde ud at se nyhederne om begivenhederne i Ukraine. Jeg mangler simpelthen en referenceramme.

Jeg kan som tryg leverpostejsdansker og EU-borger sagtens sidde og nippe til min aftenrødvin og sige, at det da overhovedet ikke er i orden at snuppe andre landes halvøer. Men ved jeg, hvad jeg taler om? Når det kommer til stykket, hvordan kan jeg så forholde mig objektivt til begivenheder, jeg ikke forstår og endnu mindre formår at sætte mig ind i?

Russisk røgslør og sovjetisk maskirovka
Mediernes dækning hjælper mig kun meget lidt. Jeg faktisk for sart til at læse nyheder. Ja, undskyld. Jeg ved godt, at en ruslandsekspert bør læse nyheder, men de gør mig i så trist humør… Min dejlige mand opdaterer mig på de seneste begivenheder, og ellers taler jeg med “rigtige” russere, østeuropæere, danske forretningsledere og meningsdannere om sagerne og tager på den måde temperaturen på den offentlige mening.

Forretningsfolkene siger, “Det er business as usual“. Det gør mig lidt tryg. Russerne og østeuropæerne og endda nogle ukrainere siger, “Nåja, Krim var jo nærmest russisk, så det giver faktisk fint mening, at det nu bliver annekteret, og der var jo også en folkeafstemning”. Så bliver jeg utryg igen.

Jeg fornemmer en masse lusk omkring den folkestemning og den militære aktion forud for annekteringen. Men ikke tydeligt nok til, at jeg blander mig i debatten – bare nok til, at jeg i mit stille sind drager paralleller til russisk røgslør og sovjetisk Маскировка (maskirovka), som jeg lærte om, da jeg læste russisk på universitetet.

Jeg tror, at vi er mange, som måske nok mangler en referenceramme, men som samtidig kan mærke helt ind i maven, at det da slet ikke er i orden sådan at annektere andre landes halvøer uden videre.

Kilder:

http://www.aal.dk/om-aalborg-lufthavn/historie/#.U1GRXlfTRBo

http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Krise_og_krig/Krig_og_bes%C3%A6ttelse/Krigens_f%C3%B8rste_m%C3%A5neder/Den_9._april

Speak Your Mind

*