Den 12. april 2016 holdt jeg et foredrag på Allerød Gymnaium. De 600 elever var super opmærksomme og bidrog med egne kloge refleksioner. Jeg kan rigtig godt lide at holde foredrag for unge. De er super rummelige og har ikke de fordomme, som os, der er lidt ældre, har.
I Allerød talte vi om Ruslands historie, hvorfor Putin er så populær i Rusland, hvordan vi danskere opfattes af russerne, og hvad man kan arbejde med som voksen i forhold til Rusland.
Her kan du se en video fra dagen, hvor elever og lærere fortæller, hvad de mente om foredraget. På videoen siger en af eleverne: “Det blev ikke kedeligt overhovedet.” Bedre anbefaling kan man vist ikke få fra en gymnasieelev…
OBS: Skru op for lyden! Den har lidt baggrundsstøj.